
Filmanmeldelse: ‘God Is a Bullet’
Filmen ‘God Is a Bullet’ er med Nikolaj Coster-Waldau i rollen som betjenten Bob Hightower, der på tragisk vis mister sin ekskone til en satanisk sekt samtidig med, at datteren bortføres
Nikolaj Coster-Waldau (Game of Thrones) kan ses i rollen som betjenten Bob Hightower, der på tragisk vis mister sin ekskone til en satanisk sekt, og hans datter bortføres. Men også Maika Monroe (It Follows), Jamie Foxx (Django Unchained) og Karl Glusman (Nocturnal Animals) er med på rollelisten i denne mørke, ret voldsomme og spændingsfyldte thriller.

Vidste du
At Nikolaj Coster-Waldau og Nick Cassavetes senest har arbejdet
sammen på filmen ‘The Other Woman’ …

Om filmen
‘God Is a Bullet’ er baseret på bogen af samme navn af Boston Teran, som er den pseudonyme amerikanske forfatter af 16 romaner udgivet mellem 1999 og 2023. Terans juridiske identitet stadig er ukendt, og forfatteren engagerer sig i begrænset omtale ved kun at lave ét interview pr. bog – men uden at afsløre, hvem han er.
Det vilde er, at bogen er inspireret af virkelige hændelser. Når man ser den – tror man det næsten ikke. For den virker så vild og uvirkelig flere steder. Men hvad der er film og fakta og fiktion, det ved man jo ikke. Og der kommer heller ingen efterfølgende information om den virkelige hændelse. Bogen er den første af hans bøger udgivet i 1999.
Bob tager sagen i egen hånd efter drab og bortførelse og med hjælp fra en kvinde (Maika Monroe), der tidligere er flygtet fra sekten, infiltrerer de sammen den hemmelighedsfulde, religiøse gruppe, i et forsøg på at redde Bobs datter og stå ansigt til ansigt med sektens vanvittige og grusomme leder, Cyrus (Karl Glusman). Turen er vild – voldsom og ganske skræmmende. Og ja meget meget blodig …
Han mistede både sin ekskone og datter
Filmen er inspireret af virkelige hændelser, som forfatteren selv har oplevet (efter sigende forklaret af en ven på en tur gennem flere stater og blandt andet til Mexico), hvor politimanden både får sin datter kidnappet og sin ekskone findes myrdet. Han tager på en vild og ret skræmmende jagt – en tæt på umulig jagt for at finde sin datter …

Filmfakta
Instruktør: Nick Cassavetes
Produceret af: Michael Mendelsohn
Executive producers: Natalie Perrotta og Jim Steele
Medvirkende: Nikolaj Coster-Waldau, Maika Monroe, Jamie Foxx, Karl Glusman med flere
Censur: Afventer censur
Filmens længde: 2 timer 13 minutter
Filmpremiere: Den 3. august.
Se trailer her:
Sandhed med modifikationer
Det er lang – lidt for lang film – og en ret vild en – men ja delvist sand historie. Faktisk så man flere gange tænker, ‘ahhh det kan ikke være rigtigt’. Den kunne godt – når man nu ikke vil eller kan fortælle mere om den sande historie – have været måske 20 minutter kortere. Man sidder lidt og vil vide mere, måske også for at kunne kapere al volden og prøve at forstå bare lidt af det hele …
Der er meget snak om livet og Gud – og der er meget vildskab, vold og blod. Nikolaj spiller dog rigtig godt. Det gør de andre nu også. Rollerne er måske bare lidt utroværdige – eller også rækker min fantasi bare ikke så langt …
Det redder lidt det hele, at de spiller godt – for ellers ville jeg have kaldt det en B-film – der dog har det plus, at den bygger på virkelige hændelser. Hvor meget der er sandt – hvor meget der er tilføjet eller ændret for at lave en vild film, det aner jeg ikke. Men jeg ville ikke bruge over to timer på at se den igen …
Læs også: