Læs også:

Close
computer tastatur

NEWS: Mand dømt i omfattende sag om krænkelse af piger på nettet

Nyheder  | 

Mand dømt i omfattende sag om krænkelse af piger på nettet · Analyse: Forsyningskrisen ebber ud · Sex & Samfund vil sætte samtalen om abort fri · 36-årig mand idømt fængsel i sag om amfetamin og vanvidskørsel · Undgå at vurderingskaos rammer din boligøkonomi · Dagens billede: Sej mor og datter · Fredagsfjol: Mor menageriet 🐻

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Mand dømt i omfattende sag om krænkelse af piger på nettet

En 31-årig mand fra Høje-Taastrup  eridømt to års fængsel for ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse mod 25 piger.

Den 31-årige mand blev onsdag dømt for ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og uberettiget filmoptagelse af unge piger. Sagen drejede sig om i alt 25 piger i alderen 10 til 16 år. Manden havde udgivet sig for at være en yngre dreng, og ved ulovlig tvang fik han pigerne til at foretage seksuelle handlinger på sig selv, hvilket han i nogle af tilfældene optog og truede med at dele, hvis de ikke sendte ham flere intime billeder. Samtidig blev manden også dømt for besiddelse af børneporno.

–  Pigerne i denne sag troede, at de skrev med en jævnaldrende dreng. I virkeligheden sad der en voksen mand på en anden side af skærmen – og som bevidst forsøgte at lokke eller true dem til udlevere intime billeder, udtaler sagens anklager Sofie Venborg Eriksen.

Sagen kom til politiet kendskab, da ordensmagten blev kontaktet af forældrene til en 12-årig pige, der havde været i forbindelse med manden. På baggrund af efterforskning kunne politiet efterfølgende ransage mandens lejlighed. I forbindelse med efterforskningen fandt politiet intime videoer med en lang række unge piger. Sammenholdt med de øvrige spor kunne politiet identificere i alt 25 ofre.

– Sagen belyser, hvor svært det er som ung at færdes sikkert på nettet – derfor er det vigtigt at voksne er opmærksomme på, hvad der foregår på børn og unges telefoner og løbende tager en snak med dem om, hvad de oplever – og gå til myndighederne, hvis sådan noget her sker, fortsætter Sofie Venborg Eriksen, som samtidig oplyser, at der ny lovgivning på vej på området:

– Fra politisk side er der kommet stort fokus på denne kriminalitetsform – fra den 1. juli indføres der en egentlig grooming-paragraf, der skal være med til at dæmme op for dette problem. Bestemmelsen kommer til at betyde, at det fremadrettet bliver strafbart allerede at indlede den fase, hvor man forsøger at etablere et tillidsforhold til det barn, som senere skal udsættes for et overgreb.

Manden blev varetægtsfængslet efter dom, og han har taget betænkningstid i forhold til eventuel anke.

computer tastatur
Mand dømt i omfattende sag om krænkelse af piger på nettet … (Foto: Pexels)

Læs også: Mand 8 år i fængsel for mange tilfælde af seksuelle overgreb og besiddelse af børneporno

Analyse: Forsyningskrisen ebber ud

Problemerne i de globale forsyningskæder efter corona-krisen og krigen i Ukraine er ved at blive løst.

Markant færre virksomheder melder om forsyningsproblemer i første kvartal 2023. Og manglen på materialer blandt danske virksomheder vil falde yderligere i de kommende måneder. Det viser DI-beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og NL Analytics.

– Massive problemer i de globale forsyningskæder har skabt store økonomiske udfordringer de seneste to år. Mindre produktion, øget usikkerhed og højere priser har været konsekvensen. At virksomhederne nu melder om mere ro på levering af det enorme antal materialer til produktionen er yderst positivt, siger underdirektør i DI Peter Thagesen, der fortsætter.

– Ro om de internationale leverancer kommer ikke kun virksomhederne til gode. Det smitter af på priser, leveringstid og forsyningssikkerhed hos de danske forbrugere. Og den gode udvikling fortsætter ifølge analysen i de kommende måneder, siger Peter Thygesen.

Konklusionen er baseret på svar fra mere end 5.000 børsnoterede virksomheder verden over.

Hos danske Kamstrup, der leverer intelligente løsninger og services til energi- og vandforsyninger, mærker man de bedre tider. For mikrochips, der er så vigtige for Kamstrup, er et af de produkter, hvor forsyningerne har været mest ramt af svigtende leverancer og forsinkelser.

– De seneste par år har været kendetegnet ved omfattende forsyningsudfordringer, hvor især leverancen af mikrochips har været en begrænsende faktor for Kamstrup. I løbet af sidste kvartal 2022 har vi dog oplevet en positiv ændring i leverancesituationen, og vi forventer, at den er normaliseret hen imod slutningen af 2023, siger Michael Breumsø, Senior Vice President – Supply Chain i Kamstrup.

Forsyningskrisen begyndte i 2021 og ramte bredt, men især biler, elektronik, emballage og kemikalier. Nu viser DI’s analyse, atforsyningskrisen som hos Kamstrup vil være slut ved årets udgang for de fleste virksomheders vedkommende.

– Vi håber og tror på, at den positive udvikling fortsætter, og 2023 er sidste krampetrækning af forsyningskrisen. Der vil dog stadig være virksomheder i nogle brancher, som fortsat er udfordret – især dem, hvis leverancer er blevet meget påvirket af krigen i Ukraine, siger Peter Thagesen.

Fremtiden tegner dog generelt mere usikker. En nylig rapport fra McKinsey peger på, at hændelser, der forstyrrer forsyningskæderne, vil ske oftere i fremtiden. Den fremtid forsøger Kamstrup at forberede sig på.

– Tiden er inde til at tænke i LEAN og robuste forsyningskæder, og som producent, inden for Smart Metering Solutions, er vi i Kamstrup i fuld gang med at finde løsninger på, hvordan vi kan minimere effekten af fremtidige forsyningsforstyrrelser, slutter Michael Breumsø.

Ifølge DI-analysen sikrer danske virksomheder sig især via primært større lagre og sekundært flere underleverandører.

pære tænke tanke ide (Foto: Unsplash)
Analyse viser, at forsynigskrisen ebber ud … (Foto: Unsplash)

Læs også: Solrig april gav rekordhøj produktion af solceller

Sex & Samfund vil sætte samtalen om abort fri

Bogen ’Abortfortællinger’ er netop udkommet i anledning af 50-årsdagen for den frie abort i Danmark. Bogen er skabt af Laura Kreutzfeldt Kristensen med støtte fra Sex & Samfund og indeholder 50 personlige fortællinger om abort. De indsamlede fortællinger er en del af et større fælles initiativ, der skal sætte samtalen om abort fri. I den forbindelse lancerer Sex & Samfund i dag en digital platform, hvor kvinder, som har valgt at få foretaget en abort, kan dele deres egne oplevelser.

Den 24. maj var det 50 år siden, at Folketinget vedtog abortloven, som gav kvinder ret til fri og sikker abort i Danmark. Men ifølge aktivist Laura Kristensen, som selv fik foretaget en abort i 2016, er samtalen om emnet stadig ikke fri. Derfor har hun indsamlet 50 personlige fortællinger om provokerede aborter til bogen ’Abortfortællinger’.

– Det var først, da jeg begyndte at tale med andre, der også havde fået en provokeret abort, at mine tanker og følelser omkring min egen abort faldt på plads. Jeg fik et sprog for, hvad der var sket, og blev klar over, at det ikke kun handlede om en kropslig oplevelse. Selv 50 år efter at retten til fri abort blev vedtaget, eksisterer der fortsat et tabu, som fastholder en unuanceret samtale om abort. Dét er bogen en reaktion på, fortæller Laura Kreutzfeldt Kristensen, der er initiativtager til bogen ’Abortfortællinger’ og har brugt de sidste tre år på at indsamle fortællingerne.

Selvom der hvert år foretages mere end 12.000 aborter i Danmark, mener Sex & Samfund også, at der tales for lidt om det. Derfor støtter organisationen bogen, som er en del af et større fælles initiativ med Laura Kreutzfeldt Kristensen, der skal sætte samtalen om abort fri. I den forbindelse lancerer Sex & Samfund i dag en digital platform, hvor kvinder, som har valgt at få foretaget en abort, kan dele deres egne oplevelser.

– Kvinders oplevelse af abort er forskellige. For nogle er beslutningen oplagt og afklaret. For andre er det er en meget svær beslutning. Oplevelsen med selve aborten kan også være meget forskellig fra kvinde til kvinde. Vores erfaring er dog, at de fleste oplever, at de mangler nogen at tale med. Ikke kun under forløbet, men også efter. For mange oplever, at der stadig er tavs skam og et tabu forbundet med det at få en abort. Det bør ikke være sådan. Vi ønsker at skabe en kultur, hvor man kan dele sin beslutning og oplevelse, med dem, som man ønsker, uden at bekymre sig om skam og skyld. Med bogen og platformen håber vi at kunne starte denne kulturforandring – for når vi styrker samtalen om fri abort, styrker vi samtidigt den frihedsrettighed, som fri abort er og møder kvinderne med den omsorg og opbakning, som de måtte have brug for, slutter Majbrit Berlau, generalsekretær for Sex & Samfund.

kondom sex
Sex & Samfund vil sætte samtalen om abort fri … (Foto: Unsplash)

Læs også: Vi skal lige så åbent om økonomi som vi gør om sex

36-årig mand idømt fængsel i sag om amfetamin og vanvidskørsel

En 36-årig mand fra Sønderborg blev fredag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt to år og seks måneders fængsel for flere forhold. Ud over selve fængselsstraffen fik den 36-årige mand også konfiskeret to køretøjer.

Der var tale om besiddelse af samlet set cirka 1.142 gram amfetamin med henblik på videreoverdragelse, narko- og vanvidskørsel samt en række andre forseelser på færdselsområdet.

Den 36-årige mand blev anholdt den 11. januar i år af en patrulje fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi efter en kort eftersættelse.

Patruljen befandt sig i Tinglev og fattede mistanke til den 36-årige, der kørte på knallert. Den 36-årige havde dog ikke stor lyst til at tale med betjentene, og efter anholdelsen stod det klart, at han kørte rundt med 192 gram amfetamin i hjelmboksen.

Den efterfølgende efterforskning førte til, at den 36-årige blev tiltalt for besiddelse af yderligere 880 gram amfetamin med henblik på videresalg. Den 36-årige var i forvejen sigtet for forholdene på færdselsområdet samt for besiddelse af cirka 70 gram amfetamin.

Vanvids- og narkokørslen fandt sted i en varebil den 7. december 2022 i Nordborg, mens yderligere et tilfælde af narkokørsel fandt sted med en motorcykel den 8. januar i Sønderborg.

I begge tilfælde var der også tale om, at den 36-årige kørte uden førerret. Både motorcyklen og varebilen blev i første omgang beslaglagt af politiet, og retten konfiskerede de to køretøjer i forbindelse med dommen.

Den 36-årige har under sagen nægtet sig skyldig i besiddelse af dels de 880 gram amfetamin, dels de cirka 70 gram amfetamin, men har erkendt besiddelsen af den resterende mængde. Den nu dømte har desuden nægtet sig skyldig i sagen om vanvidskørsel. Den 36-årige mand modtog dommen.

politi politibil
36-årig mand idømt fængsel i sag om amfetamin og vanvidskørsel … (Foto: Niclas Jessen)

Læs også: To hollændere høj dom for indsmugling af amfetaminolie

Undgå at vurderingskaos rammer din boligøkonomi

Danske BOLIGadvokater er stærkt utilfredse med Skatteministerens svar og holdning til de mange negative effekter af den mangelfulde implementering af nyt ejendomsvurderingssystem.

– Det minder i ubehagelig grad om den fejlbehæftede lancering af Digital Tinglysning, som efterlod op mod 80.000 bolighandlende med ekstra omkostninger, som de blot måtte ‘æde’, siger en tydeligt irriteret formand for Danske BOLIGadvokater, Niels Erlandsen.

På foreningens generalforsamling besluttede man at tilbyde boligejerne en gennemgang af deres modtagne vurdering, finde de servitutter, som har indflydelse på vurderingen, tjekke BBR og referenceejendomme samt håndtere klagemulighederne. Kort sagt – finde de ‘huller i osten’, som har betydning for vurderingen og dermed for den ejendomsskat, der skal betales.

– Ved et boligkøb er det emner, som vi altid gennemgår. Vi ved hvor og hvordan informationerne findes. I kombination med vores viden om prisdannelser i de forskellige dele af Danmark vil vi kunne hjælpe boligejerne gennem hele den proces, som skatteministeren har efterladt til den enkelte boligejer, forklarer Niels Erlandsen, Danske BOLIGadvokater.

Når man kontakter en Dansk BOLIGadvokat vil man få en fast pris og en skriftlig bekræftelse på opgavens udførelse, inden advokaten man går i gang med arbejdet.

– Da vores medlemmer er advokater i forskellige advokatvirksomheder, må vi ikke koordinere vores priser og vi kan derfor ikke oplyse en pris, som dækker hele landet. Prisen får man, når man kontakter sin lokale certificerede BOLIGadvokat. Pengene er med garanti givet godt ud og tjent hjem igen gennem en ejendomsvurdering, der er baseret på fakta fremfor det nye vurderingssystems mange fejl og mangler, slutter Niels Erlandsen og henviser til yderligere information på danskeboligadvokater.dk som du kan se her.

danske boligadvokater
Det kan være noget af en jungle at finde rundt i systemet – men det vil Danske BOLIGadvokater gerne hjælpe med. (Grafik: PR)

 

Læs også: Gode råd når du skal købe hus eller lejlighed

Dagens billede: Sej mor og datter

Fredagsfjol: Mor menageriet 🐻

· Mere fra samme kategori ·