Fremtidens arbejdsliv skal styrke vores mentale sundhed

HR-specialister og forskere er enige: Fremtidens arbejdsliv skal styrke vores mentale sundhed … Vi skal øge ambitionerne i vores tilgang til stress, mistrivsel og mental sundhed i arbejdslivet. Bliv lidt klogere her på hvad der ligger bag dette manifest

Vi skal have ambitioner om at skabe et arbejdsliv, der ikke blot tager hånd om dem, der bliver syge, men som rent faktisk forbedrer trivsel og mental sundhed. Et bæredygtigt og regenerativt arbejdsliv, der fremmer vores mentale sundhed.

Det er budskabet i et nyt manifest fra en kreds af erfarne HR-specialister fra danske virksomheder og organisationer, fremtidsforskere og forskere i mental sundhed og arbejdsmiljø. Og det er konklusionerne på samarbejdet i projekt ‘Make Life Fit’, der hermed offentliggøres. Projektet er støttet af Velliv Foreningen og ledet af fremtidsforskerne Steen Svendsen og Søren Steen Olsen, Public Futures og professor Svend Brinkmann, Aalborg Universitet.

Virksomheder og samfundets fokus på mental mistrivsel

Vi har som virksomheder og samfund efterhånden længe arbejdet med udfordringerne med mental mistrivsel, men de er kun blevet stadig værre. Der må en ny forståelse til. Målet er en regenerativ tilgang til mental sundhed.

Vi er stærkt inspireret af miljø- og klimaområdet, hvor ambitionerne er langt skarpere og mere offensive. Oprindeligt ville man undgå forurening af miljøet – røg, støj og møg. Det er løbende blevet udvidet til en målsætning om bæredygtighed, og senest naturgenopretning og mere natur – det regenerative. På området for mental sundhed i arbejdslivet er vi i dag på mange måder et sted, der svarer til et fokus på at rydde op efter forurening – på at rette op, når man er blevet syg. Nu skal vi videre og udvikle et regenerativt arbejdsliv, der forbedrer vores mentale sundhed. Som fremmer mening, glæde, medbestemmelse, faglighed, relationer i arbejdslivet.

Mistrivsel, stress, angst og andre mentale belastninger er et enormt problem for et voksende antal mennesker, og det koster samfundet og virksomhederne dyrt. Det gælder særligt unge kvinder, men det berører begge køn og alle aldersklasser. Selvom Corona-nedlukningerne skabte nye udfordringer, er problemet ikke nyt. Det har stået på i årtier.

– Udviklingen er drevet af en række strukturelle megatrends, der vil påvirke vores arbejdsliv længe endnu, og som kræver en stillingtagen og et aktivt modsvar. Udfordringen forsvinder ikke af sig selv. udtaler fremtidsforsker Steen Svendsen, Public Futures.

Mistrivsel er dyrt

Vi må se i øjnene, at vi har at gøre med en strukturel og langsigtet udvikling. Den koster danske virksomheder 40 milliarder kroner om året og berører en stor og stigende del af medarbejderne. Det er ikke et individuelt problem, og vi må finde løsninger på samfundsniveau og på arbejdspladsniveau.

– Mental sundhed er meget mere end den enkeltes ansvar. Det er selvfølgelig individet, der mærker problemerne med stress og mistrivsel på egen krop og sind, men det er ledelsen og kollektivet, der skal skabe rammer for et bæredygtigt arbejdsliv med regenerative muligheder. udtaler Svend Brinkmann, professor i almen psykologi, Aalborg Universitet.

Vi har som HR-specialister og ledelse et vigtigt medansvar for at adressere udfordringen, og vi har rigtig gode muligheder for at gå i gang.

– I sundhedsvæsenet er der masser af mening i jobbet, men meningsfulde opgaver er ikke nok i sig selv, for at have et godt arbejdsliv. Vi har brug for at skabe arbejdspladser, hvor vi kan balancere hensyn til den enkeltes liv og det kollektive ansvar og fællesskab på arbejdspladsen. Medarbejdernes mentale sundhed er også vores ansvar som arbejdsgiver, udtaler Anne-Mette Termansen, Chef for Ledelse & Organisation i Region Hovedstaden.

De 7 guidelines

Gruppen har udviklet syv konkrete guidelines, som kan bruges af alle typer arbejdspladser. De er som følger:

Guideline #1:
Skab en fælles forståelse af mental sundhed blandt medarbejdere, ledere og direktion. Mental mistrivsel er ikke som et brækket ben. Definer mål og retning, og hvordan kollegaer og ledere kan bidrage.

Guideline #2:
Vær opmærksom på og åben omkring mental sundhed som ledere og som organisation. En åben empatisk tilgang rækker langt.

Guideline #3:
Lav en arbejdsmiljøvurdering af potentielle mentale belastninger ved ændringer af organisation, arbejdsprocesser, It-systemer med videre, før ændringerne sættes i værk. Det skal ikke være en eftertanke, så vi bagefter skal rette op.

Guideline #4:
Skab rammer for, at relationer mellem medarbejdere udvikles og styrkes. En organisation kan forstås som et økosystem, der bliver stærkere, jo flere relationer, der er. For medarbejderne er gode relationer både en beskyttende faktor mod mistrivsel og en fremmende faktor for trivsel.

Guideline #5:
Skab bæredygtige rytmer i arbejdet. Rytmer skaber forudsigelighed, og er dermed aflastende. Skab plads til fordybelse, til hektiske perioder, pauser og møder med kollegaer med videre.

Guideline #6:
Et ”bør” fordrer et ”kan”. Ansvaret for løsningen af en opgave kræver, at man har de ressourcer og beføjelser, der er nødvendige for at løse den. Immanuel Kant er fortsat helt grundlæggende relevant.

Guideline #7:
Mening: Forklar, lyt og inddrag. Man skal vide ”hvorfor”, før man kan sige ”hvordan”. Hvis man kan se meningen, kan man engagere og involvere sig. Helt grundlæggende for vores mentale trivsel – ikke mindst i forbindelse med forandringer.

Arbejdet fortsætter

Vi vil arbejde videre med de syv guidelines, og vi håber, at vores initiativ, vores ambitioner og vores guidelines vil inspirere mange andre til at gøre det samme.

– Sundhed er måske det vigtigste, vi som mennesker kan arbejde for. Det gælder også den mentale sundhed. Vores opgave som arbejdsgiver handler blandt andet om at skabe de bedste forudsætninger for, at man kan håndtere dagligdagens udfordringer, uanset om man er leder, medarbejder eller samarbejdspartner med Topdanmark. Vores ansatte bruger rigtig mange af deres døgnets timer på at udvikle og drive Topdanmark, derfor har vi også et ansvar som virksomhed for at bidrage til og sikre den enkeltes trivsel.

Vi skal udvikle rammerne for et arbejdsliv, hvor vi ikke bare spotter udfordringer, så vi kan sætte ind med behandling, men hvor vi også forebygger lige præcis dér, hvor det giver mest værdi. Det er konklusionerne fra Make Life Fit, som jeg er glad for, at Topdanmark har bidraget til. I Topdanmark har vi en unik position som forgangsvirksomhed inden for nye måder at arbejde mere fleksibelt og hybridt på, og vi ser frem til at omsætte den nye fælles viden fra projektet til konkret handling. udtaler Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.

Lad os skabe en bevægelse, hvor vi løbende lærer af hinandens erfaringer og former fremtidens arbejdsliv, der passer til mennesker.

Afsender af manifest:

Fremtidsforskerne Steen Svendsen og Søren Steen Olsen, Public Futures på vegne af projektgruppen, der består af følgende HR-specialister og forskere:

Anne-Mette Bang Termansen, Enhedschef, Enhed for Ledelse og Organisation, Region Hovedstaden
Nikolaj Møller-Jørgensen, Kontorchef, HR & Uddannelse, Odense Kommune
Rikke Skovlund, HR-chef, Ritzaus Bureau
Lene Graakjær Lund, HR-chef, Kirkeministeriet
Mette Eistrøm Kruger, Direktør, HR, Kommunikation & Jura, Telenor
Klaus Rønslev, Direktør, Base Erhverv
Jeanette Sonne, HR-Chef, Ledelse, Kultur og Udvikling, Topdanmark
Helge Hvid, professor emeritus, RUC
Svend Brinkmann, professor og forfatter, Aalborg Universitet

 

Læs også:

 

Meditation – vejen til at finde din indre ro