Læs også:

Close
fem på stribe bog

Fem på stribe: Boginspiration til dig

Kultur  | 

Bøger er gode for krop og sjæl og ikke mindst hjerne. Her får du lidt inspiration til februar måneds læsning. Her er fem gode bøger på stribe

Jeg elsker bøger – bøger i alle afskygninger. Jeg kan bare ikke få nok. Vi tager nu hul på årets korteste måned, hvor lyser atter titter frem – perfekt at hygge og læse i …

Her får du fem gode grunde til at finde et hyggetidspunkt og sted at kaste dig over bøgerne – store som små – gamle som nye, mens vi nyder de lysere februardage. Om du læser eller lytter til dem – det er op til dig. Så er du klar til hygge, hvilket for mig er at læse en god bog.

fem på stribe bog
Så er der fem gode bøger til dig … (Foto: MY DAILY SPACE)

Den absurd gode

Ja, det er sjældent, jeg bruger så fine superlativer. Måske fordi den overraskede mig helt vildt – og jeg side for side – bare blev mere og mere draget – og ja, læste den på to dage. Og så er det endda Glendy Vanderah’s debutroman – tænk hvad der måske venter fremadrettet.

Den unge forsker Jo er på feltarbejde i Illinois? dybe skove, da en slemt tilredt pige dukker op ved det hus, hun har lejet hen over sommeren. Den barfodede pige i den lilla pyjamas kalder sig Ursa og fortæller en noget mystisk historie om sig selv – som involverer andre planeter og fem mirakler.

Sammen med den lokale nabo og landmand Gabe tager Jo sig af Ursa, imens de forsøger at finde frem til sandheden om hendes fortid. Jo og Gabe har dog begge hver deres egne ar på sjælen, som de må slås med undervejs.

‘Hvor skoven møder stjernerne’ er en varm og bjergtagende fortælling om at leve med det svære i livet og alligevel vælge kærligheden til. Bogen er unik – og har så mange facetter og sider – og så fin – poetisk og ja absurd god. Var helt trist, da jeg var færdig. Har lyst til at læse den igen … Og nu sidder jeg så bare og venter på flere bøger fra Glendy …

bog hvor skoven møder stjernerne glendy vanderah

‘Hvor skoven møder stjernerne’, 269,95 kr., saxo.com

Den fine og poetiske fortælling

‘Bidemærker’ er en roman om mellemrummet mellem hvide løgne og sandhed – og om børn og træer, der indimellem er klogere end alle andre …

Da Michael mister sit livs kærlighed, Wilhelmine, kan han ikke få sig selv til at fortælle det til sønnen Hektor på fire år. Sandheden slår knuder på tungen, dagene går, og mor kommer ikke hjem fra sin forretningsrejse.

Langsomt opbygger Michael en verden til Hektor, hvor hun stadig lever. Hun skriver til ham, sender ham gaver og beundrer de tegninger, han tegner i børnehaven. Men noget er helt galt, det fornemmer Hektor godt, han ved bare ikke hvad, og mens han undertrykker savnet, tester han sin omverden med bid og fantasifulde historier.

Da Wilhelmines søster Alberte dukker op i Michaels og Hektors liv begynder alting at skifte plads. Hektor ser sin mor i Alberte og Alberte sin søster i Hektor, men Alberte har været på langfart og er stadig på flugt fra en fortid og et brud med Wilhelmine og Michael. Kan skårene mellem de voksne i familien nogensinde klinkes?

Gurli Marie Kløvedal, født 1980, er journalist og forfatter. Opvæksten skiftevis i Danmark og på sejlskibet Nordkaperen med forskellige besætninger har givet hende et nuanceret og kærligt blik på verden og dens skabninger. ‘Bidemærker’ er Gurli Kløvedals anden roman. Hun debuterede i 2020 med den roste roman Hundehjerte. Og som med den første er denne fine bog også ganske unik og velskrevet, hvor menneskeskildringerne virkelig kan mærkes’ …

bog bidemærker gurli marie kløvedal

‘Bidemærker’, 194,95 kr., saxo.com

Den hjertegribende om familiebånd

Det er en hjertegribende, medrivende fortælling om den ubrydelige kærlighed mellem en mor og hendes barn i et samfund, der er ødelagt af frygt og had.

Tolvårige Bird Gardner lever et stille liv med sin kærlige, men ulykkelige far, en tidligere lingvist som nu ernærer sig som bogopsætter på et universitetsbibliotek. Bird ved, at han ikke skal stille for mange spørgsmål, aldrig må stikke for meget ud, altid skal holde sig til. I ti år har loven om beskyttelse af ‘amerikansk kultur’, der opstod i kølvandet på økonomisk usikkerhed og uro i samfundet, domineret familiens liv.

Lovgivningen tillader at dissidenters børn kan tvangsfjernes, og biblioteker er blevet nødt til at fjerne bøger, der kan opfattes som upatriotiske, fra hylderne. Heriblandt er Birds mor digtsamlinger. Kinesisk-amerikanske Margaret forlod familien, da Bird var ni år gammel.

Bird har lært at tage afstand fra sin mor og hendes digte. Han kender hverken til hendes arbejde eller forklaringen på, hvorfor hun er væk, og han ved bedre end at spørge. Men da han modtager et brev med en kryptisk tegning, begynder hans søgen efter hende.

Rejsen går tilbage gennem de mange eventyr, hun fortalte ham som barn, via et hemmeligt netværk af bibliotekarer, ind i tilværelsen hos forsvundne børn, og til sidst til New York, hvor en sidste modstand måske er, hvad der skal til for at forandringens vinde endelig blæser.

Jeg er vild med Celeste Ng og hendes bøger (også denne) og måde at ‘komme under huden på’ en på …

celeste ng bog de savnede hjerter

‘De savnede hjerter’, 199,95 kr., saxo.com

Den om venskaber

En kvinde ligger i sengen med feber, da en håndfuld mennesker fra hendes fortid pludselig står krystalklart frem for hende. En ekskæreste som nu er en berømt tv-vært, en veninde der forsvandt sporløst fra den ene dag til den anden, et kærlighedsforhold uden nogen fremtid. I feberens spændte tilstand tænker hun tilbage på alle de møder og tilfældigheder, der udgør et liv.

‘Detaljerne’ af Ia Genberg er en roman i fire distinkte dele, der bevæger sig fra 1990’ernes Stockholm til København og Irland. Det er en på én gang vemodig og livsbekræftende roman om en tabt tid og om håb for fremtiden. Hvad er den perfekte nytårskjole på den store aften for årtusindskiftet? Kan en elsket person virkelig forsvinde? Og hvad skete der egentlig med alle de flygtige relationer, der dengang betød alt?

Jeg læste den nærmest, mens jeg holdt vejret … For den handler om venner og venskaber … En fin perle af en bog og forfatter, jeg ikke kendte i forvejen – og som fik man til at tænke på mit eget liv (og sende et par sms’er) …

Den var vinder af ‘Augustprisen 2022’.

PS. Ret dragende omslag …

bog ea genberg detaljerne

‘Detaljerne, 159,95 kr., saxo.com

Den om livet og ikke mindst kærligheden

Hun er 23 år gammel og optaget af jagten på kærlighed. Han er lidt ældre end hende og den smukkeste mand, hun nogensinde har set. Deres kærlighedsforhold udvikler sig lynhurtigt og bliver snart til et altopslugende væsen, som ikke lader tid tilbage til venner, familie eller til at passe sit arbejde.

Hovedpersonen slynger og bøjer sin personlighed og sit liv omkring kæresten Ciaran i et forsøg på at tilfredsstille ham, men Ciaran er ofte sur, han er kontrollerende, han skriver til sin danske model-eks-kæreste, og hovedpersonens forsøg på at tilpasse sig hans luner gør hende ulykkelig: ”Hvordan kunne det være, at en kvinde som mig havde brug for en mands kærlighed for at føle mig som et menneske, for at føle, jeg havde gjort mig fortjent til livet?”

‘Desperate handlinger’ er en roman om at droppe sit studie, fordi man alligevel altid har tømmermænd, om ikke at komme på arbejde, fordi man hellere vil dyrke sex, om at forme sig selv om et andet menneske, fordi man håber på, det menneske kan give en det liv, som man drømmer om, om den angstfyldte følelse, der kan opstå, når man opdager, at det kan det andet menneske ikke. Det er en kvik og sjov, alvorlig og rå, som den beskriver kærligheden, når kærligheden er fuld af svære følelser og jalousi. Og den er både er intens og ærlig

Megan Nolan blev født i 1990 i Waterford, Irland, og bor nu i London. Hun har skrevet essays, anmeldelser og litteraturstof for The New York Times, The Guardian og The Sunday Times. Desperate handlinger er hendes debutroman …

desperate handlinger bog megan nolan

‘Det amerikanske datingeksperiment’, 159,95 kr., saxo.com

 

Læs også:

Tid til kage – måske en ‘giftkage’

 

giftkage grøn kage skærekage annemette voss (Foto: Stine Christiansen)

· Mere fra samme kategori ·