Læs også:

Close
lytte podcast musik høretelefoner

Tid til at lytte – her er gode podcast-anbefalinger

Underholdning  | 

Det vrimler med podcasts – og der er masser at vælge imellem. Vi giver dig her sammen med Podimo god bud på, hvad du kan lytte til. Lad dig blive inspireret til den næste podcast

Her finder du 10 podcasats fra Podimo, som vil gøre en friaften eller weekend lidt sjovere, underholdende og hyggeligere … Er du klar til at lytte …

lytte podcast musik høretelefoner
Er du klar til at lytte … (Foto: Pexels)

Fem der giver et godt grin

1. Slå på tråden

De tre venner, Malte Ebert, John O’Power og Emilie Pil har slået pjalterne sammen, for at genoplive den stolte kunstform: telefonfis. Et koncept, der var meget populært i fastnettelefonens tid – og som måske er røget en smule ud i glemslen, til fordel for andre former for pranks. Men NU er det tid til en genopstandelse. En bevægelse, om man vil.

Malte og John er barndomsvenner og har altid haft en stor forkærlighed for telefonfis. Emilie derimod, er noget mere skeptisk overfor kunstformen, men hvis der er to ting, som hun derimod elsker, så er det at snakke i telefon, og at hænge ud med John og Malte. De mødes hver uge og ringer til kendte såvel som ukendte – alt sammen i det gode humørs tjeneste – og forhåbentlig kan de give et smil på læben hos deres ofre, såvel som hos dig som lytter.

slå på tråden

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

2. Mads og Møldrup – mellem venner

Der er gået halvandet år siden, vi så dem sammen sidst, men Mads Steffensen og Flemming Møldrup er tilbage. Ikke på TV, men som podcast. Hver uge tjekker de to venner ind med hinanden og taler om de emner, der berører dem, der hvor de er i livet.

Det kan være om venskab, parforhold, den aldrende krop, det digitale liv, skilsmisse, nederlag, musik, politik, relationer – alt det de snakkede om, når kameraet blev slukket, og de ventede fem-ti minutter på at blive lukket ind for i et soveværelse eller en stue til en ny scene til programmet. Nu fortsætter samtalen bare. Velkommen til Mads og Møldrup – mellem venner.

mads og møldrup

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

3. Anders & Anders

Anders og Anders er tilbage med en helt ny podcast! Kom med ombord på redaktionen, når de to venner Anders Breinholt og Anders Lund Madsen hver uge mødes for at planlægge et nyt live show. Vi er med under alle forberedelserne til det store show – fra location scouting til at ringe gæster ind.

Hver måned munder det hele ud i et herligt show med publikum, som du kan høre lige her i denne podcast. På redaktionen får Anders og Anders hjælp af deres dygtige tilrettelægger Zina samt deres tekniker Peter.

anders og anders

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

4. Julen ifølge Emil og Thomas

Podcasten ‘Livet ifølge Emil og Thomas’ med værterne Emil Thorup og Thomas Skov, har gennem det seneste år taget danske podcastlyttere med storm og banket en stor loyal lytterskare sammen, og nu vil de fra 1. søndag i advent og hele december måned klæde sig ud som ‘Julen ifølge Emil og Thomas’.

I det format har Emil og Thomas sat sig for at gøre julen bedre for nogle af de danskere, der har det svært. I ‘Julen ifølge Emil og Thomas’ vil formålet være at matche nogle danskere, så endnu flere får mulighed for at opleve julehyggen på nærmeste hold.

Udover at tage fat i ensomhed i julen har værterne også oprettet en indsamling i samarbejde med Røde Kors. Her vil de løbende samle ind til julehjælp til udsatte familier i Danmark. Men ifølge de to værter, kommer podcasten og stadig til at handle om alt det, den plejer, og der vil være plads til både at give gode råd og grine med lytterne.

emil og thomas

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

5. Casper ringer til Frank

Casper sidder i Danmark. Frank sidder i New Zealand. Det er de nødt til at forholde sig til. ‘Casper ringer til Frank’ er en privat, ucensureret snak mellem to gamle venner om de ting, der får dem til at grine, som gør dem bange og ikke mindst nye Klovn-ideer.

casper og frank

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

Fem der giver selvkærlighed og reflektion

1. VOXEN – med Sofie Linde og Frida Brygmann

Fik du nu betalt din el-regning? Får du nogensinde malet den tallerkenrække, du har snakket om uafbrudt siden starten af 2021? Og husker du at fylde salt og afspændingsmiddel i din opvaskemaskine? Og hvem fanden er du i det hele taget?

I denne podcast taler veninderne Frida Brygmann og Sofie Linde om at være voksen. Sådan rigtig voksen. Og om hvor hårdt og ensomt det nogen gange kan føles.

Gennem kærlige og solidariske samtaler husker de os på, at det alt sammen nok skal gå. For det gør det jo altid ❣️

Ring ind med dine voksenbetragtninger på telefonsvareren: 31 53 75 50

voxen

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

2. Angst & Lykke

Paulina føler sig forhindret i at tage ud og rejse, er nervøs for at gå i Netto og kæmper med angst-tanker. Disse ting og mange flere har påvirket hende siden, at hun som 9-årig mistede sin mormor. Nu er hun klar til at snakke højt om angsten.

I podcasten ‘Angst og Lykke’ vil Paulina skabe et trygt rum, hvor man åbent kan snakke om angsten og sætte ord på de svære følelser. Hvordan føles angst? Hvordan lærer man at omgås den? Og hvorfor er den så svær at forstå? I hver episode vil Paulina snakke med personer, som alle har haft angsten langt inde på livet og mærket konsekvenserne af den. Lyt med hver mandag!

angst og lykke

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

3. Datingmissionen – med Frida B

Du kender hende måske fra tv-serien Bachelor. Frida B har efterhånden gjort sig et hav af erfaringer på dating-området. Og så forstår hun ikke, hvorfor hendes to smukke, kloge og seje veninder Signe og Caroline endnu ikke har fundet kærligheden. For hvorfor skal det egentlig være så svært at finde en kæreste? Og hvordan dater man som kvinde i midt-tyverne i dag?

I podcasten Datingmissionen sætter Frida B sine to veninder på en mission: Signe og Caroline skal på en ny date hver uge! Med Fridas hjælp og ekspertise på området, følger vi singlerne før, under og efter deres dates og hører, hvilke udfordringer datinglivet fører med sig, og hvordan de tre veninder støtter, hjælper og udfordrer hinanden i jagten på kærligheden.

Som en tidlig julegave udkom Datingmissionen med en julespecial den 5. december, hvor der deles slibrige datinghistorier fra alle pigerne.
datingmissionen

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

4. Skyggekvinder – med Sara Bovin

For mange er utroskab det største mest ultimative svigt af den tillid, der skal bære og understøtte et parforhold. Ikke desto mindre præger netop det svigt mange kærlighedsrelationer i Danmark. Næsten hver 4. mand har været utro under sit nuværende forhold. Blandt kvinder er det hver 7.

Og utroskaben får ofte store konsekvenser for alle de involverede. I denne 6. Sæson undersøger journalist Sara Bovin utroskaben fra børnenes synsvinkel. For hvordan præger det et barn at se sin mor eller far bedrage eller blive bedraget? Og hvilke konsekvenser har det for det kærlighedsliv, som det her barn senere kommer til at leve?

skyggekvinder

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

5. Om søndagen græder vi – med Hella Joof og Marie Louise Tüxen

Hella Joof og Marie Louise Tüxen taler med hinanden til de søndagsramte. Podcasten er skabt ud fra et simpelt credo om, at et menneske har brug for 3 specifikke elementer for at udholde og holde med søndagen: Tilgivelse, ensomhedsfordrivelse og salt.

Hvert program indledes med en kort søndagsprosa og afsluttes med en sang skrevet til lejligheden. Alt det inde i midten minder mest om et kamera, der zoomer ind og forstørrer menneskets ageren i de mest ualmindeligt almindelige situationer; som oftest i relation til andre mennesker. For eksempel dem med magt, dem, man elsker, dem, man synes skal tie stille, dem der får en til at føle sig lille, til at grine og ikke mindst dem, der får en til at græde. At værterne bruger sig selv, giver sig selv og skal forstås som en ublu prisning af det guf, der findes i navler.

om søndagen græder vi

Lyt med eksklusivt på Podimo her.

 

Læs også:

 

Fem på stribe: Boginspiration til dig

 

bog bøger fem på stribe

· Mere fra samme kategori ·