
Klumme: Mine tilvalg og fravalg i livet
Det er de sjoveste tidspunkter, hvor tankerne bare flyver. Men lad dem bare gøre det, for nogle gange er din hjerne eller hjerte på rette spor … Jeg har de sidste år tænkt meget over, hvad tilvalg og fravalg jeg har gjort både som ung og voksen. Læs med – måske du også har gjort dig lignende tanker
Der er så mange ting, man gerne ville have vidst – men sådan er livet bare ikke. At man ikke helt kan ‘regne’ hverken livet eller fremtiden ud … Og det er pludselig gået op for mig, at de fra- og tilvalg jeg undervejs i livet har gjort faktisk har været med til at både vise vejen, men også givet mig både hak i tuden, men også masser af gode oplevelser og ja VALG – på godt og ondt.

Børn – ikke børn
Det stod måske sådan printet på sort og hvidt, at jeg skulle have børn – ikke fordi jeg ikke elskede børn, men jeg havde travlt der i 20’erne – med mange ting – måske mest jobs og uddannelse (og lidt kærester), hvis jeg nu skal være ærlig.
Jeg havde også en kæreste, der for eksempel sagde til mig at ville jeg ikke have børn, så kunne han ikke se en fremtid med mig – sådan – klar tale – og så endda fra en mand. Måske jeg skulle have holdt fast i ham. Men ja, tilfældet var og ja beslutning blev, at det fik jeg. Og ja jeg blev også gravid begge gange, da jeg mindst ventede det. Første gang fandt jeg ud af det, dagen før jeg skulle starte nyt job. Tal lige om dårlig timing der. Jeg følte, jeg gik med en gigantisk sort streg i panden, indtil jeg fik det sagt.
Men da jeg jo altid har elsket børn, var det på den måde jo reelt et nemt valg, for selvom jeg altid sagde, at jeg ikke vidste, om jeg var dygtig nok til at blive mor og tage det ansvar, så ville jeg jo det eller andet sted. Og det ville min krop og min kæreste dengang jo også. Og ja valget blev et tilvalg, og når jeg ser på mine to drenge, er det nok det bedste tilvalg, jeg har gjort i livet …

Jobbet
Job har altid fyldt meget i mit liv. Jeg har arbejdet siden jeg var 10 år, og det er ikke engang løgn. Startede på skolebibliotek. Og jeg har siden haft et utal af job – og jeg har elsket dem alle. Aldrig haft eller taget et job, hvor jeg ikke havde en god mavefornemmelse.
Alle har dog ikke været lige fantastiske. Men shit, de har alle lært mig noget. Og der jeg er i dag, ville jeg aldrig have været, var det ikke for jeg har taget min del af møder, udfordringer, frustrationer, knokle alt for mange timer, opnået en masse, sovet dårligt fordi man skulle lægge en strategi, og jeg kunne blive ved. Men at vælge at bruge så meget tid på job eller lade det fylde så meget (også i mit hoved), det ville jeg måske nok set i bakspejlet have eksekveret lidt anderledes.
Men de har jo været med til at forme mig som menneske, ansat og chef. Og jeg kan sige uden at blinke, at jeg er blevet meget bedre og mere rummelig med alderen. Ikke at det siger så meget andet end, at jeg måske havde lidt for mange skyklapper på som ung. Men at vælge – fra- og tilvælge job og karriere, det er svært, og det hjælper ikke noget at fortryde. Det fede er, at dem der er nye på arbejdsmarkedet og på vej ind, de kommer til at tage så mange valg og prøve så meget arbejdsmæssigt, som vi andre slet ikke turde … Gør det.

Kærligheden
Den er jo den svære, for her er hjertet ligesom i vejen og indimellem laver nogle benspænd for en. For den eller det (om det er kærligheden eller hjertet) har jo sine helt egne signaler og bølgelængder, som kan være svære at styre. De siger, at forelskelse kan karakteriseres som en form for sindssyge – og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Jeg er glad for, jeg ikke har mig selv på video i de værste af disse tilfælde. Jeg tror ikke engang, jeg ville kunne blive forelsket i mig selv der – og jeg elsker faktisk mig selv – hvem fanden skulle ellers gøre det – altså ud over ens forældre og børn – altså når man nu ikke har en kæreste …
Da jeg valgte at blive kæreste med en i 8. klasse, der havde jeg ingen ide om – og hvor fanden skulle jeg også vide det fra – at vi rent faktisk endte med også at være kærester i gymnasiet – dermed gik min ungdom med en fyr, som jeg jo ikke endte sammen med i voksenlivet, for vi voksede fra hinanden.
Og de kærester jeg havde i 20’erne – det kunne jo – når man tænker tilbage – lige så godt have været den ene som den anden – man var endt med at stifte familie med. Timing og tilfældigheder gør meget og kan være totalt afgørende. Og ja det der irriterende hjerte, som selv en kontrolfreak som jeg indimellem er ret uvenner med, og har svært ved at styre, det har jo sine helt egne uransagelige veje.
Men jeg fortryder få kærester – de har alle været med til at forme mig – nogle på den gode måde – andre på den lidt mere ‘det kunne jeg egentlig godt have undværet-måde’. Og jeg vil helt sikkert sidde på en bænk, når jeg er 93 år med en af mine veninder og fortælle alle røverhistorierne om mine mænd – og de gode- og halvdårlige valg jeg traf …

Følg din intuition
Med en lettere fremskreden alder blærer jeg mig efterhånden med at have en del livserfaring og dermed også en god og naturlig tillært intuition. Faktisk er der kun få gange i livet, at min intuition har spillet mig et (også gevaldigt) puds, og de gange har for eksempel været mødet med en sociopat, og der kan det være svært at gennemskue sådan karaktertræk for normalt tænkende og fungerende mennesker – eller hvor min stædighed nærmest som et genfærd tog over …
Men min intuition har altid været god og været en god ‘guidance’ for mig, og den har også været brugt både arbejdsmæssigt og privat et utal af gange. Også når en lille grad af tvivl måske gik og ‘gnavede lidt’. Du skal mærke helt ned i maven – du skal tænke både med din hjerne og mærke hvad dit hjerte føler, Og den holder næsten altid stik – intuitionen er det rigtig valg. Og ja, jeg kender godt ‘when in doubt, don’t’. Og det har jeg skam også brugt mange gange – også med held.

Hvad nu hvis …
Nej, og atter nej. Du ved helt sikkert, hvad jeg mener. Og ja, vi kunne tænke og bruge så mange ressourcer på det. Men vi kan bare ikke lave vores handlinger om. Så vær glad for du har taget nogle fra- og tilvalg. Du bliver et trist, runkent æble, hvis du hele tiden tænker ‘hvad hvis nu jeg havde’ – det hjælper ikke noget. Du kan handle – du kan gøre noget – men det hjælper ikke noget at ærgre sig over sine måske dumme eller tåbelige valg – for dem kommer man også til at tage.
Man må bare op på hesten, tænke hvordan kommer jeg vide – ikke sidde og lege tude Marie – ud i solen – hvem kan være sur når solen rammer en – ja bare lukke ‘boksen’ og finde frem, til hvad man måske kan lære af dine egne dumheder og valg. Og husk hvis du laver regnestykket – så hvis du laver flere dumme end gode valg, så skulle du måske liiiiiiige stoppe op og reflektere over det.

Vil valgene ændre sig i takt med alderen – godt spørgsmål
Ja, vil de det – det ved jeg faktisk ikke … Jeg ved bare, at nogle gange vil valgene føre en til ‘den helt rigtige destination’, andre gange har man brug for et kort, og ja desværre – andre gange ender man på blinde veje, og så er det bare tilbage igen. Jeg tror dog, at jo ældre man bliver, at man bliver noget mere bevidst om, at tage et til- eller fravalg. Og også nærmest på automatik laver ‘regnestykket’ i hovedet.
Desværre synes jeg stadig, jeg tager dumme valg – både af fra- og tilvalg. For eksempel kan følelser, stædighed, overmod og pres nemt få en til at tage de forkerte valg. Og nej, jeg tager ingen valg når jeg er sulten, for det vil der helt sikkert ikke komme noget klogt ud af. Faktisk siges det, at man hverken skal tage valg (eller gøre noget drastisk), når man er sulten, vred, ensom eller træt. Det memo ville jeg egentlig gerne have haft som yngre, det havde sparet mig for at tage nogle lidt dumme valg …
Men når man er bevidst om, at det måske ikke er hverken den gode intuition eller hjernen og hjertet, der er ved at tage et valg, så skal man måske lige stoppe op – kigge på vejen – og tænke – ser det rigtigt eller forkert ud. Og så ellers enten træde på speederen eller skynde sig at sætte den i bakgear … Så guys and girls – hit the road – og tag nogle valg. I kommer helt sikkert til at tage lige så mange tåbelige, tankevækkende, tomhjernede og ikke mindst topseje valg …

Læs også:
Klumme: Livet er bare (fyldt af) følelser
