Læs også:

Close
hånd havet sø søstjerne (Foto: Unspash)

Klumme: Livet er bare (fyldt af) følelser

Mit liv  | 

Det kom pludselig til mig en dag, jeg kørte bil, at jeg kan beskrive mit liv ved hjælp af følelser – eller måske et bedre ord på engelsk; ‘feelings’. Den der følelse man kan have i et splitsekund, og som bare gør noget ved en. Læs min klumme, hvor jeg netop deler mine tanker omkring følelser (og dermed også livet)

hånd havet sø søstjerne (Foto: Unspash)
Livet er reelt bare en lang række af følelser, som kan fremkaldes utrolig hurtigt … (Foto: Unspash)

Vi når ikke i hverdagen at tænke så meget over livet og livets gang. Den ene dag tager den anden. Nogle gode andre dårlige – nogle mindeværdige andre forsvinder ind i glemslens store hule … Sådan er det – og det er vel også helt normalt. Ofte higer vi mennesker efter noget, vi ikke har, og vi er sjældent (desværre) sådan helt tilfredse … Altid noget, der ‘gnaver eller irriterer lidt’ … Vi har det også med at mindes de gode ting (og glemmer eller ‘parkerer’ de dårlige), og så ser vi frem – og dermed – absurd når man skriver det – glemmer at leve i nuet.

Vi får en ‘livsstafet’, og så kører vi ellers derudad … Og selvom vi ikke helt ser det, så flyver årene afsted – og det er dumt – for vi skal nyde livet og alle de ting, det fører med sig. De gode – og de dårligere – de tunge og de lette ‘gaver’, vi nu engang gives eller kæmper for.

Med alderen forsøger jeg mere og mere at leve i nuet – mærke mig selv – andre og som et lille stjålent stykke slik skynde mig at gemme det til senere glæde og nydelse. For mange ting kan summeres op til følelser – de der udefinerbare momenter, der får en til at agere – reagere og dermed også leve med og af og grundet de følelser … Følelser kan være både gode og dårlige. Jeg ved intet teoretisk om dem, men jeg ved, hvad de mange følelser gør ved mig – nogle gange (måske endda ofte) styrer de mig – både på den gode og dårlige eller måske endda farlige måde.

Læs om mine følelser og mit liv …

Barndommens flashbacks

Jeg elsker at følge de der Facebook grupper med ‘husker du’ og ‘gamle dage’, og så ser man en eller anden dims og på et splitsekund er man tilbage i 3. klasse og kassebukserne – sorry der afslørede jeg vist min alder … Det er sjovt med barndommen, for jeg har mange gange forsøgt at sætte mig til at forsøge at genskabe den – fremkalde den som en film. ‘Hvad følte jeg’ – ‘hvem var jeg’ (både som datter – elev – veninde – menneske) – ‘hvad liv levede jeg’ … Men det er som om, jeg ikke bare kan sætte mig, og skrive en lang historie fra jeg var lille til teenager og senere voksen. Det er kun små bidder og flashbacks, der kommer til mig, og som så kan sætte gang i flere minder, som en lille lavine eller Dominospil …

Jeg havde en virkelig stille og rolig barndom – enebarn – ønskebarn – trygt hjem – elskede at gå i skole og dyrke sport. Og det var sådan cirka hvad mit liv bestod af. Det var roligt – uden de store udsving – og jeg tænkte ikke store tanker eller havde fremtidsdrømme. Mit liv levedes i Slagelse – og horisonten gik sådan cirka ved bygrænsen … Men faktisk så levede jeg nok endnu mere som barn i nuet.

For nylig fandt min far nogle kladdehæfter fra jeg gik i de små klasser, og jeg var straks tilbage i klasselokalet – jeg var den (irriterende) mønsterelev – der havde forberedt mig og elskede at lære. Men alligevel når jeg så min skrift og ‘kom tilbage i klasselokalet’, så kunne jeg ikke genskabe mig, hvem jeg var …

Måske man ikke er helt ‘færdigbagt’ der, og måske man skulle finde nogen, der kendte en dengang. Men de så jo også kun mig ‘udefra’ og med deres egne opfattelser og fordomme og øjne … Tænk hvis man kunne trykke på en knap, og barndommen kørte som en film og ikke kun var små flashbacks. Ville jeg have gjort noget om eller anderledes – næhhh for min barndom var god og tryg. Mine drenge ville i dag sikkert sige tenderende til kedelig – men det har der i min optik aldrig været noget galt med.

En smag eller duft der vækker minder

Kender du det, at en smag eller duft får dig lige lukt tilbage til noget helt specifikt. Det er så vildt og absurd, at så lille en ting kan sætte en lille kædereaktion i gang i hjernen, der som et damplokomotiv sætter fuldt fart på, og minderne står i kø …

Jeg har det for eksempel med stikkelsbær, som jeg på alle måder elsker – både smagen – udseendet (ikke de stikkende torne på grenene), når de ‘eksploderer’ i munden, og det at de sender mig lige lukt retur til min barndom hos min mormor og morfar og deres stikkelsbærbuske, som jeg altid tømte på sommerferierne hos dem. Det står krystalklart for mig, når jeg spiser eller ser et stikkelsbær, hvordan jeg gik rundt om den lille bygning, og ranede buskene, der stod i fuld (sommer)sol og varmede bærerne …

Og så kan der være en duft – det kan for mig for eksempel være YSL’s herreduft Rive Gauche, der var stor, da jeg var teenager, gog som minder mig om pubertetsdrenge (de købte deodoranten – mere havde de ikke råd til), der legede mænd, og som (pludselig) duftede dragende og maskulint … Duften og det sorte og koboltblå design vil jeg aldrig glemme – om jeg så bliver senil, hvor jeg jeg vil blive frisk og klar for et kort øjeblik, hvis jeg støder på den duft.

stikkelsbær bær
Stikkelsbær er smagen af min barndom … (Foto: Unsplash)

Glæden der fylder maven

Jeg synes, det er absurd at tænke på, hvad følelser eller fornemmelser (i en) kan gøre både ved en og ens måde at opføre sig på. Man kan gå på gaden – sidde ved computeren som en zombie, og så bum – fra det ene sekund til det andet, så fyldes ens krop og hoved med glæde – den sprudler – den popper over som en rystet sodavand. Den fylder dig og bruser og brager – den der glæde- og lykkerus. Den kan komme ud af ingenting – og på et splitsekund, er man glad – har overskud – smiler – letter lidt fra jorden … Ja, nærmest flyver let adsted.

Uha bare man kunne komme den på dåse og dosere den. For den kan rent faktisk bare komme, uden en egentlig grund – de gange hvor man har de følelser, hvor der er en grund – de er logiske og forklarlige – men de andre – hvor den kommer som trold op ad en æske – de er sjove og vilde.

Jeg kan huske de gange, jeg for eksempel har være til eksamen, der har jeg altid betegnet tiden op til og inden, som om man så verden i sort/hvid. Og det sekund eksamen var også stået, kom farverne tilbage – bøgen var sprunget ud – og foråret sagde goddag … Den er også forklarlig – men er en følelse, som jeg også nemt kan huske …

sæbebobler bobler
Livet er også – bobler – sæbebobler … (Foto: Unsplash)

Irritation der bobler

Alle følelser er ikke lige gode eller gavnlige. Og selvom man er voksen, og man ‘ved bedre’, så kan en irritation godt sidde i kroppen, og gnave som en lille sten i skoen. Den er der, og glasset er tættere på halv tomt end fyldt – man kan ikke komme af med den. Og den bobler og ‘gærer’, og man (jeg) tænker, uha, bare ‘proppen ikke springer af’. Det er de dage og momenter, hvor man håber, man ikke har for mange af – eller andet støder til, for så springer proppen, og det ender som det største sneskred, hvor man nok burde have skyndt sig væk længe inden.

Irritation er en træls ting – jeg er ikke med årene blevet bedre til hverken at tacke eller styre den – måske lidt – men det siger ikke så meget, hvis udgangspunktet var skidt. jeg ville gerne bruge den positiv – eller have et redskab til at pakke den pænt sammen og sige ‘farvel’ eller kunne trykke på en ‘pyt-knap’, og ikke lade irritationen styre ens dag eller handlinger – det er da dumt – ikke mindst når man er opmærksom på det.

Den ustyrlige vrede

Som en trold op af en æske kan den komme … I hvert fald hos mig. Heldigvis ikke så tit (mere). Og uha der skal alle søge i dækning – inklusive mig selv. Hvis noget eller nogen for tricket min vrede, så er ‘fanden løs i Laksegade’, og så burde jeg lukkes inde med beroligende kamillete og meditationsmusik – alternativ en boksebold og heavy metal musik … Måske det sidste faktisk ville få den til at gå hurtigere over …

Vi har alle sider, som vi ikke er så stolte over. Men er vi opmærksom på dem … Jeg er. Eller jeg er blevet det med årene. Jeg forsøger mere og mere at bruge temperamentet som en drivkraft – og så komme et plaster over munden imens. For uha der kan komme mange dumme ting ud på kort tid, når følelserne har magten …

sur vrede frustreret frustration temperament smiley (Foto: Unsplash)
Min vrede kan komme på to sekunder – og SÅ er jeg fucked … (Foto: Unsplash)

Selvtilliden der fylder

Vi har alle gode og dårlige dage. Vi dealer alle med selvtillid og selvværd. Mit selvværd har det ganske fint. Men selvtillid er nok mere svingende. Sådan har det altid været.

Men jeg elsker, når jeg tror på mig selv – ikke på den der ‘jeg kan det hele-irriterende måde’, men bare som Pippi altid sagde “det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert” … Elsker det – og et glas halvt fyldt er bare en skøn indstilling, og man kan jo nærmest udrette mirakler og lægge verden for ens fødder, hvis selvtilliden er med en. Altså ikke for meget – for de typer er ganske belastende at være sammen med mere end fem minutter ad gangen ..

pige vind power
Når man kan det hele … (Foto: Unsplash)

‘Don’t mess with me’

Nogle gange kan følelsen af at være uovervindelig – at have en utrolig nærmest supermands-agtig styrke også pludselig fylde en. Også sådan bare dukke op – ud af det blå. Det er den der følelse af ‘don’t mess with me’ – at jeg har overskud og styrke, og at jeg klarer alle dagens store og små udfordringer – og lidt mere – som en leg …

Indrømmet, den er der ikke så tit, men jeg kan huske engang, hvor jeg skulle have båret noget ned fra 2. sal, som jeg vitterlig ikke kunne bære selv – forsøgte og blev mere og mere stædig (og måske også lidt hysterisk). At bede om hjælp (det var sen aften) var ikke så nemt, og jeg skulle have den ting ned. Jeg bed al skam i mig, og forsøgte at ringe (vil ikke afsløre hvem jeg ringede til) og med nærmest bedende stemme – meget ulig mig – spurgte om personen havde mulighed for at komme og hjælpe mig (personen boede tæt på). Men nej, jeg fik ikke hjælp – undskyldningen utrolig dårlig – vil heller ikke udlevere nogen her …

Så salte tårer rendte ned af kinderne – og i en eller anden afmægtig rus – så nærmest fik jeg fløjet det ned alene … Faktisk sådan en lidt (set bagefter) umulig opgave – men i det moment – der var der virkelig ikke nogen der skulle ‘messe med mig’ – shit jeg havde en absurd styrke. Der var der vist ingen, der skulle have gået i vejen for mig. Så var de blevet blæst omkuld.

Og det sjove er – at kort efter – så falder man (måske) helt sammen – og kan ikke løfte en nøgle …

Sangene der kan styre en

Du kender det, og du er garanteret også styret af det og dem. De der specielle sange, der giver de vildeste føleleser, flashbacks og fornemmelser. Man kan blive varm om hjertet – trist – få lyst til at gå i byen på et splitsekund – eller måske bare genopleve en dag eller en tid, der har været med til at forme en.

Vi har alle en tid eller periode, som har sat dybe spor i vores (følelses)liv – en tid hvor måske man havde det ekstra sjovt og sorgløst – eller hvor man ‘dealede’ med store udfordringer. Jeg har for eksempel mange sange fra 80’erne, som jeg næsten ikke kan høre uden at være tilbage dertil. Heldigvis på den gode måde.

Men jeg har også sange – som Ten Sharp (måske du er for ung til at kende ham – han havde et stort hit) med giga hittet ‘You’ – som jeg nok hørte på repeat i nogle måneder, hvor jeg både var lykkelig – og senere ulykkelig forelsket. Uha den sang – du kan ikke være det bekendt Ten …

Livet er mange ting – men også mange følelser

Lad denne klumme være en lille tankevækkende og måske selverkendelse til dig og dit liv og følelser. Man må tage hatten af for vores følelser – vores hjerne – og alt det vi ikke engang selv kan styre eller har kontrol over. Men lad heller ikke følelserne styre dig – i hvert fald ikke for meget. Den del forsøger jeg stadig at lære at styre. Et miks mellem det rationelle, irrationelle og følelserne – det er nok meget godt.

Men som jeg bliver ældre, er jeg faktisk virkelig glad for at have disse følelser – både på godt og ondt. De sidder i mit hoved – min krop og er lagret i hjernen (tror jeg), og de er med til at danne mig, og både give mig det sure men heldigvis også de søde sider. For livet er jo mange ting – og ikke mindst mange følelser. Og vi mennesker tager ikke skade af (selvom det til tider kan være hårdt) også at rammes af de mindre sjove eller triste følelser. Hvis vi tager læringen med og også gemmer på en masse gode, så skal det hele nok gå …

Lad os slutte med en sang, som vil få os alle lidt mere glad – for en stund … Happy feeling og god dag (og liv) …

træ liv livet natur rødder
Livet er mange ting – også mange følelser … (Foto: Unsplash)

 

Læs også:

En alkoholfri Aperol Spritz

no low aperol spritz alkoholfri

· Mere fra samme kategori ·