Læs også:

Close
pige zen lytte høretelefoner

Sådan kan du hjælpe din hjerne til at slappe bedre af

Sundhed  | 

Vi har alle så travlt, så det er vigtigt at slappe af engang imellem. Her får du hjælp til at få din hjerne til at slappe lidt bedre af

Stress er en folkesygdom. Man hører og læser om, at 10 % af den danske befolkning skulle være stressramte, og det kan være lavt sat. 

Selvom forskere i dag slår fast, at stress kan være en positiv faktor, siger de samme forskere også, at for meget stress kan ødelægge liv. Forebyggelse mod stress kender vi allerede. Vi skal lære at slappe af, trække stikket og skyde en pil efter problemerne. 

lytte mand
Hvad med at lytte til gode podcasts .. (Foto: Shutterstock)

Her får du de bedste råd til at undgå en stressramt hverdag … 

Kedsomhed er godt 

Det er sundt at kede sig. Den sætning har du med garanti hørt i din barndom fra en skolelærer, onkel, forælder eller måske bedsteforælder. Du er fuld af energi, og du kan på ingen måde finde ro til bare at slappe af, så din mor eller far forsøger med en klog kommentar: Det er altså sundt at kede sig. 

De havde fat i noget. Kedsomhed, trivielle opgaver eller blot at stirre ud i “ingenting” kan have en beroligende og mediterende effekt på os mennesker. Man overlader kroppen til sig selv og lader tankerne vandre eller forsøge at begrænse tanken. 

Hjernen har brug for denne kedsomhed for at komme ned i tempo, som du lærte det i din barndom. 

pige computer kede sig
Det er sundt at kede sig … (Foto: Pexels)

Pauser i dagsrytmen 

Ikke alle mennesker kan stirre blindt ud i luften og har måske brug for en podcast. Her kan du finde mere information om danske podcast, for at finde den der passer dig bedst.

Podcast eller lydbog kan være perfekt til også at få dig til at falde til ro. Det er naturligvis i orden at tage sig et glas vand eller få ideer til indretningen, mens du tager 30 minutter til en time, hvor du slapper af. Men lad være med at høre en podcast og gøre hovedrent imens, så har du ikke forstået budskabet. 

Pausen i din dagsrytme, som her suppleres med en podcast, skal bruges på at slappe af. Følg med i podcasten, sid stille og læn hovedet tilbage. En gåtur er også helt fint. 

pige zen lytte høretelefoner seng sove
Tag en pause – og måske lyt til en podcast … (Foto: Pexels)

Mindfulness 

Mindfulness og yoga er nærmest blevet folkekuren på folkesygdommen. Vi dyrker mere af begge dele og af god grund. Mindfulness handler netop om at komme i kontakt med kroppen, mærke efter og tage dybe vejrtrækninger. Det har man brug for i en stresset hverdag. 

Du kan hente en app til formålet, begynde til yoga i dit lokale fitness eller noget tredje. Giv det gerne noget tid. Forandringer sker ikke fra den ene dag til den anden. 

Stressen spiser din hjerne 

Er man stresset, er det ikke spændende læsestof det her. Men stressen kan ifølge videnskaben.dk faktisk skade din hjerne. Hukommelsen bliver forværret. Fokusset ryger. Og man oplever generelt ikke at kunne udvikle sig eller forstå komplicerede tekster, analyser med videre …

Desværre er det noget, som kommer med stressen. Heldigvis er det også noget, som forsvinder med stressen igen, når den en dag ryger ud af kroppen. 

zen ro meditation (Foto: Unsplash)
Er der zen i dit liv …  (Foto: Unsplash)

Så selvom det kan virke fjollet, så tag en slapper og stir ud ad vinduet. Det kan redde din hjerne. 

 

Læs også:

Maj måneds kulturguide

 

Glyptoteket

 

· Mere fra samme kategori ·