
Kulturguide: Oplevelser i maj 2022
Kulturguiden for maj 2022 indeholder oplevelser i København, Aarhus og Odense samt øvrige byer
Hvis du leder efter nogle bud på prisvenlige oplevelser i maj 2022, så er du kommet til det helt rette sted.
Det kan ofte være dyrt at være kulturel eller social med sine nærmeste. Men det behøver det ikke at være. Her har vi samlet de bedste og mest prisvenlige oplevelser i maj 2022 til dig, der bor tæt på København, Aarhus og Odense samt øvrige danske byer.
Oplevelser i maj 2022 i København
Glyptoteket 125 år: jubilæumsfest
1. maj. Fra 85 kr. Glyptoteket.

Glyptoteket fylder 125 år søndag den 1. maj, og du er inviteret til et brag af en fest på dagen og til jubilæumsfejring måneden ud og mere til! Glyptotekets grundlægger Carl Jacobsen havde en klar vision. Han ville rejse et skønhedstempel, hvor kunsten kunne glæde folket.
Glyptoteket byder velkommen til en historisk dag i skønhedens tegn. Både museet og jubilæumsdagen vil blive fejret med musik, festtaler, langbordsfrokost, omvisninger, gratis øl og masser af god stemning.
Glæd dig blandt andet til at opleve koret Musica Ficta og komponist Di Garbi synge Vinterhaven op, høre skuespiller Peter Gantzler fremføre Carl Jacobsens oprindelige åbningstale og smage Glyptotekets nybryggede jubilæumsøl.
Læs mere her.
Fredagsrock: Martin Jensen + FVN (SUPPORT)
13. maj. Fra 149 kr. Tivoli.
Martin Jensen har netop afsluttet sin anden sæson med X Factor, når han går på scenen i Tivoli. Som dj står han bag kæmpe hits som Solo Dance, All I Wanna Do, Nobody, Sí og Miracles, for blot at nævne en håndfuld, som er gået verden rundt og fået international succes. Desuden har han udgivet musik med verdensstjerner såsom James Arthur, Jason Derulo, Imanbek, The Vamps og mange flere.
Læs mere her.
The Comedy Store
14. maj. 160 kr. + gebyr. Bremen Teater.

The Comedy Store er klar med navnene til det tredje af deres fire tilbagevendende shows i Bremen Teater.
Med to shows overstået i henholdsvis november 2021 og februar 2022 er, The Comedy Store godt på vej til at cementere en plads som ”go-to”-begivenheden for fans af engelsksproget comedy i København. Nu er det kendte comedy-koncept klar med line-uppet til show #3. Det kommer til at bestå af:
Ben Norris (UK)
Ben Norris er en meget rutineret og ekstremt respekteret stand-up-komiker. Han har optrådt med comedy siden 1993 og er kendt for sin yderst tilbagelænede tilstedeværelse på scenen. Sammen med en naturlig evne til at improvisere, såvel som ekstremt skarpt materiale, leverer Ben stand-up på allerhøjeste niveau.
Dalisio Chaponda (Malawi)
Med mere end 300 millioner visninger på sine stand-up-videoer er Daliso Chaponda, udover at være komiker, også forfatter, producent og vært på sit Rose d’Or-nominerede BBC Radio 4 show ’Citizen of Nowhere’. Daliso blev kendt, da han var med i Britain’s Got Talent, hvor han blev finalist i 2017. Derfra gik karrieren hurtigt opad, og han blev ekstremt populær på både YouTube og Facebook for sine sjove indslag.
Paul Sinha (UK)
Paul Sinha, der tidligere har været læge og har indiske rødder, hiver jokes op af hatten, der både omhandler hans kulturarv, såvel som hans abrupte karriereskift. Sinha startede med at optræde med stand-up, da han arbejdede som læge på et hospital i London og er sidenhen begyndt at optræde både på TV, radio – og har sågar været en del af Edinburg Fringe.
Læs mere her.
The Less Unsustainable Talkshow – Mette Riise & Rebecca Krasnik
9. april – 22. maj. Gratis. Nikolaj Kunsthal.

Hvilke fortællinger om klimakrisen, grøn omstilling og bæredygtighed findes i vores samfund i dag? Hvad beror de sig egentlig på, og hvem er fortælleren i dem? Det er spørgsmål som disse, kunstner Mette Riise nysgerrigt undersøger i hybrid-filmværket The Less Unsustainable Talkshow. Filmen, der er en del af det nye udstillingsinitiativ Platform, kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 9. april til 22. maj 2022.
I deres udstilling “The Less Unsustainable Talkshow” bliver fortællinger om grøn omstilling og økonomisk vækst sat på spidsen, vendt på hovedet og skilt ad.
Læs mere her.
Koncert med Lord Siva
12. maj. 285 kr. VEGA.
Kisten er fyldt med funklende pophits, når Lord Siva den 12. maj banker festen i gang i Store VEGA. Den karismatiske sangsmed storhitter i øjeblikket med “Sig Det” og “Push it to the limit” med Sivas, mens han er topnomineret og kan løbe med priserne Årets Danske Radiohit, Årets Danske Streaminghit og Årets Solist ved Danish Music Awards 2021. Når Lord Siva til maj rammer Store VEGA, bliver det sangerens største show til dato og forberedelserne er allerede gået i gang.
Oplevelser i maj 2022 i Aarhus
Aarhus Cocktail Festival
27.-28. maj. Fra 245 kr. Ridehuset.

The Color Run Aarhus 2022
26. maj. Fra 240 kr. The Color Run Aarhus, Brabrand.

Verdens sjoveste løb kommer tilbage til Aarhus den 26. maj 2022. The Color Run inviterer atter til årets mest farverige motionsløb i Aarhus – og alle er velkommen. Vi sørger for lækker musik og masser af farve, mens du skal huske dine løbesko og den gode stemning – det kan jo kun blive godt!
Læs mere her.
Kom til Det Store Malte Ebert Show i Rytmisk sal
18. og 19. maj. 280 kr. Musikhuset Aarhus.
Oplev et show fra “Maltes lejlighed”, hvor nogle af popsnedkerens sindssyge venner kommer på visit. Scenen er i bogstaveligste forstand sat i en humoristisk metatone, og publikum kan godt glæde sig, for GAFFAs anmelder var begejstret, da han oplevede Malte Ebert i Svendborg i sommer.
Læs mere her.
Sofie Hagen – Fat Jokes
19. maj. 225 kr. Musikhuset Aarhus.
Gå ikke glip af et comedyshow med store grin og fede pointer! Den prisvindende komiker Sofie Hagen er tilbage på dansk jord med det, hun gør allerbedst: unik historiefortælling og ferm timing. Glæd dig til en enestående samling ‘fat jokes’ og uforglemmelige øjeblikke, som du kan grine af uden at føle dig grint ad, når Sofie Hagen går på scenen i Musikhuset med sit nye comedyshow Fat Jokes.
Læs mere her.
Oplevelser i maj 2022 i Odense
Shu-Bi-Dua The Musical
12.15. maj. Fra 450 kr. ODEON.
Mozarts Requiem
12. maj. Fra 90 kr. ODEON.
Oven på en kæmpe interesse og to fuldstændig udsolgte koncerter med Mozarts Requiem dirigeret af Phillip Faber, har vi nu glæden af at kunne præsentere en ekstrakoncert.
Phillip Faber dirigerer OS, vores solister og vores store kor igennem det ikoniske og smukke værk, der blev Mozarts sidste, ligesom han også svinger taktstokken i musik af to nulevende mastodonter: John Williams og Philip Glass.
Læs mere her.
SAY YES DOG (DE/LU)
7. maj. Fra 145 kr. Posten.
Ned gennem himmelrummet, henover kloden, gennem rummet, på tværs af dansegulvet – lige ind i benene!
De tre herrer Aaron Ahrends, Pascal Karier og Paul Rundel mødte hinanden da de studerede musik i Holland. Nu har de fast base i Berlin, hvorfra de planlægger deres rejser til alverdens lande. Disse rejser har bidraget med et væld af oplevelser og givet inspiration til at lavet deres sprit nye album “VOYAGE”.
80s space nostalgia møder electro pop. Insisterende basgange ala Tame Impala og suspense-fyldte synths.
Læs mere her.
Oplevelser i maj 2022 i øvrige byer
Aalborg Karneval 2022
28. maj. Fra 250 kr. Aalborg.
Kom til Karneval i Aalborg! Her fester hele Aalborg til Nordeuropas største karneval. Temaet er, “Når jeg bliver stor”… Så slip fantasien løs!
Læs mere her.
What’s love got do to with it – Tina Turner Tribute
15. maj. Fra 420 kr. Ringsted Kongrescenter.
What’s Love Got To Do With It kommer til Ringsted med en ultimativ hyldestkoncert til en af de mest ikoniske og elskede musikartister i vores generation, Tina Turner.
Dette nye, internationale show er en fejring af Tina Turners lange og storslåede karriere. Publikum kan glæde sig til en aften med masser af energi og god stemning, hvor Tina Turners største hits synges af det fantastiske vokaltalent Elesha Paul Moses og et ti mand stort liveband.
Læs mere her.