Læs også:

Close
mads bo

Et lille shortcut til en sundere livsstil

Sundhed  | 

Bogen ‘Shortcut’ er den ultimative genvej til mere frugt og grønt! Vi har talt med Danmarks juice- og smoothiemester Mads Bo om, hvordan man kan tage et lille shortcut til en sundere livsstil

Mads Bo holder dig i hånden i bogen ‘Shortcut’, og han har fjernet enhver forhindring for ikke at indtage de dagligt anbefalede 600 gram frugter, bær og grøntsager – og alle kan være med. Lyder det ikke godt – og faktisk ganske nemt …

Fælles for alle opskrifterne er, at de smager fantastisk og kan laves i en håndevending. Opskrifterne indeholder 30-40% grøntsager og består af vand fra hanen og kun fire ingredienser, der alle kan købes i dit lokale supermarked.

I bogen finder du også ugeplaner med indkøbsliste, gode råd om prepping og forslag til erstatning af ingredienser. Aldrig har det været nemmere at lave og indtage silkebløde, smukke og velsmagende smoothies! Vi har talt med Mads Bo for også at få lidt ekstra fif til en sundere livsstil – på en nem og overskuelig måde.

shortcut
Sådan ser bogen ud …

Hvad vil du gerne opnå med din bog?

Målet og ønsket med min bog er, at inspirere alle danskerne til at lave og drikke en daglig smoothie. For fik alle mennesker en daglig smoothie, ville sygehusene ikke være så fulde af syge mennesker.

Bogens formål er at åbne folks øjne for, HVOR simpelt og hurtigt det kan gøres!

mads bo shortcut
Mads Bo har lavet en bog, der gør det super nemt at være sund … (Foto: Nicoline Lodahl Karlsen)

Hvad er dine bedste tips til at leve grønnere og sundere?

At lave en daglig smoothie med frugt, bær og især grøntsager. Når først vi begynder at indtage flydende planter, får vi også automatisk mere lyst til at spise dem.

Vi ændrer ganske simpelt hele den koloni af bakterier, som lever i vores tarme, hvilket påvirker det, vi rækker ud efter.

Læs også: Lav en af opskrifterne fra bogen: Root Passion

Hvor kommer din interesse og inspiration fra?

Da der ikke findes en decideret juice- og smoothieuddannelse, er jeg autodidakt på dette område. Jeg har min viden fra et utal af bøger, en lang række seminarer og kurser, som jeg har deltaget på i ind- og udland.

De tre første og måske største hjørnesten er amerikaneren Anthony Robbins, Joseph Mc. Clinton III og den internationale anerkendte cellebiolog Bruce Lipton.

root passion shortcut
Mads Bo viser dig en nem måde at leve sundere på … (Foto: Ditte Capion)

Har vi danskere ikke taget sunde smoothies og juices til os – eller er vi stadig dårlige til at fastholde den sunde vane?

Jeg tror efterhånden, at de fleste har prøvet at lave en juice eller smoothie, men få danskere får det gjort hver dag. Hvilket også er grunden til min nyeste bog ‘Shortcut’, hvor opskrifterne er gjort så simple, som de kan gøres. De er alle baseret på fire ingredienser og vand fra hanen. Derudover findes der en 4-ugers indkøbsliste, en erstatningsguide med videre. Det bliver faktisk ikke nemmere, hvis du gerne vil i gang …

spinat, mad Foto: Unsplash)
Spinat er godt at komme i smoothies – og også en favorit hos Mads Bo … (Foto: Unsplash)

Hvad er din egen favorit opskrift?

Jeg har ikke kun en men mange favoritopskrifter. En helt klassisk smoothieopskrift, som jeg altid elsker smagen af, er en stor håndfuld spinat, en banan, en halv lime uden skræl og 100 gram ananas.

De fire ingredienser blendes med tre deciliter vand og isterninger.

mads bo
Der ‘juices’ på livet løs hos Mads Bo … (Foto: Nicoline Lodahl Karlsen)

Den nemme måde – shortcut – til at spise sundere

Det kan virke uoverskueligt at ændre spisevaner – og på den måde indtage flere planter, men det er faktisk super simpelt. Drik dem! For hjemmelavede smoothies med grøntsager er modsætningen til alt det lort, ja undskyld udtrykket, som bliver solgt rundt omkring.

Af samme grund har jeg gennem de sidste snart to årtier talt varmt for de kolde drikke. Smoothies er hverken blevet kogt, stegt eller forarbejdet. De er rå, koncentreret livskraft, som ovenikøbet kommer i en letoptagelig form.

 

Læs også:

Danskerne takker ja til grimme grøntsager

 

agurk

· Mere fra samme kategori ·