Læs også:

Close
brownie hindbærmousse

Dessert eller til kaffen: Brownie med hindbærmousse

Mad  | 

Skal du have gæster eller er bare umådelig lækkersulten. Hvad med at lave en brownie med hindbærmousse. Brug den som dessert eller til kaffen. Den er fra bogen ‘De bedste fra Madbanditten’ af Jane Faerber

Stor 10-årsjubilæumsbog med 120 opskrifter og gode råd til at tabe sig fra Jane Faerber, som har MADBANDITTEN – Danmarks største Low Carb-blog.

Madbanditten har gennem de seneste mange år været et af de største og vigtigste steder, hvor kvinder og mænd i alle aldre har kunnet finde opskrifter på lækker mad med få kulhydrater og inspiration til en langtidsholdbar Low Carb-livsstil såsom LCHF og KETO.

Denne kombinerede koge- og sundhedsbog hjælper læseren til at finde vej i Low Carb-junglen og kan både bruges af dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange goder ved en mere liberal Low Carb-kost.

Her får du en lækker opskrift på brownie med hindbærmousse, som smager så lækkert, og så er den endda uden sukker …

brownie hindbærmousse
Så er der lidt sødt til dessert eller kaffen … (Foto: Columbus Leth)

Opskriften er til 10 personer. Men du kan bare lave halv størrelse, hvis det er for voldsomt til dig.

TIP: Lav den i god tid – eventuelt dagen før.

Det skal du bruge

Ingredienser til brownien
200 g smør
200 g chokolade 70 %
4 æg
50-100 g sødning,
fx Sukrin Gold

Ingredienser til hindbærmoussen

225 g hindbær
30 g sødning,
fx SukrinMelis
skal af ½ øko-citron
2 blade husblas
2 dl piskefløde
100 g græsk
yoghurt 10 %

Drys
Fx spiselige blomster eller andet fint

Fakta om omskriften (pr. person)

Kcal: 373
Kulhydrat: 10 g
Protein: 5 g
Fedt: 35 g

Sådan gør du

Brownie:

Forvarm ovnen til 180 grader.

Smelt smør og hakket chokolade over vandbad.

Pisk æggene let sammen med sødning og rør ægge- og chokoladeblanding sammen til en dej.

Kom dejen i en smurt springform (22 centimenter i diameter).

Bag kagen i den varme ovn i cirka 20-25 minutter, til du kan stikke en kniv i midten af kagen uden at få dej med op.

Tag kagen ud af ovnen. Åbn springformen og lad kagen afkøle på bunden af formen.

Hindbærmousse:

Kom hindbær, sødning og citronskal i en gryde.

Kog det op og lad det simre i nogle minutter.

Udblød imens husblas i en skål med koldt vand i cirka 10 minutter.

Kom derefter hindbærmosen i en sigte og pres saften ud, så kernerne sies fra. Kasser kernerne.

Vrid husblassen fri for væske og rør den ud i den lune hindbærsovs.

Pisk fløden til let skum og vend forsigtigt den græske yoghurt heri.

Rør forsigtigt hindbærsaften ud heri lidt efter lidt og fordel hindbær-flødeblandingen ovenpå.

Sæt kagen i køleskabet i cirka 3-4 timer, eventuelt til næste dag, så moussen stivner helt.

Pynt eventuelt med lidt spiselige blomster.

Virkelig dejlig gæstedessert med den konfektagtig brownie med en frisk hindbærmousse på toppen  …

 

Sådan ser bogen ud:

madbanditten

Læs også:

Matchakylling

matcha-kylling bog muusmann

· Mere fra samme kategori ·