Læs også:

Close
hånd række ud næstekærlighed samfundssind (Foto: Unsplash)

Klumme: Mig og samfundssind

Mit liv  | 

Samfundssind … Det nye ord, der under corona er blomstret op og pludselig blevet et af de ord, der bruges i flæng. Af alle … Men hvad er egentlig samfundssind. Og hvordan har jeg det med ordet, og det der ligger bag. Læs mine tanker her

Corona kom og ændrede vores liv så radikalt, som var det en tyfon, der hærgede og lagde landskabet – eller verden – i ruiner. SÅ slemt er det måske alligevel ikke – og dog … For det føles lidt sådan. For verden er bare blevet en anden, siden den dumme corona startede sin ‘togt’ rundt i verden.

DET var der vist ingen, der havde tænkt på, da vi sidste år nytårsaften stod og skålede og (som vi altid gør) siger og tænker, at “næste år bliver mit år”. 2020 blev så bare coronaens år. På alle måder. Og lige som verden er ændret – formentlig for bestandig – så er vores måde at leve og opføre os på også ændret …

Ordet samfundssind

Et af de ord – altså ud over corona, COVID-19 og pandemi – vi har hørt mange gange  i år – er ordet samfundssind. Mange har manet os til at udvise samfundssind. Igen og igen. Og ja, jeg forstår ordet – og jeg gør det jo også selv – eller forsøger på bedste vis. Men jeg har det faktisk lidt ambivalent med ordet. Ikke fordi jeg er imod at udvise samfundssind – men mere alt det der ligger bag. Det kan du læse mere om her …

corona covid-19 virus lockdown (Foto: Unsplash)
Corona og livet under og efter … (Foto: Unsplash)

Coronahjælp

2020 blev året, som ingen – eller i hvert fald de fleste – nok aldrig havde troet, de skulle opleve. Og faktum er at nu set i bagklogskabens klare lys, så har nogen bare været meget bedre end andre til at håndtere denne livs- eller verdenskrise. Nogen har lavet strudsen –  og bare håbet det gik væk – hvad det jo åbentlyst ikke gør sådan lige med det samme. Andre er gået i “eksekveringsmode” – har startet alt muligt op – gjort en forskel – smøget ærmerne op – og tænkt – jeg “gør noget”. Der er kommet hjælpepakker – der er opstået fællessang, alternative måder at samles på, og vi har taget digitale kvantespring for at imødegå den nye hverdag og livet med corona.

Men en af de ting jeg virkelig slet ikke kan klare, er de firmaer, der har lukreret eller nasset eller snyltet (jeg kan mange ord) på systemet og et land i knæ. For “mig selv nærmest” – jeg snyder, så vandet driver – laver (for eksempel) masser af sorte penge og tager glædeligt imod hjælpepakker. Jeg bliver så tosset. Heldigvis har man også set firmaer, der har betalt tilbage, hvis de ikke har haft brug for pengene, og man har også set masser af gode eksempler. Men de grumme fylder, og det samme gør min mund med sur sur galde også over, at der findes mennesker, der kan finde på det.

Håb

Jeg synes dog også, jeg ser håb – et håb om en bedre fremtid. Unge der (endelig) har opdaget, at verden ikke kun ligger for deres fødder. Jeg har set, at mange forsøger at samles – gøre en forskel. At tænke “sammen kan vi gøre en forskel”. Hvis der ikke var håb – er der jo heller ikke meget at se frem til. Så vi må tænke “at glasset er halvt fyldt”.

Vi danskere elsker at kramme – at komme hinanden ved. Det her er en øvelse i at være “tilstede” og “være der” uden at kramme og være fysisk. Men jeg håber inderligt, at kram og nærvær kommer tilbage. Det ligger til mig – det ligger i min opvækst. Det der “på afstand” – puhha det er ikke min kop te.

Jeg er da også lidt stolt af, at vi – trods alt – stod sammen tilbage i marts – at vi ikke – som jeg ellers godt kunne have set for mig – bare gjorde som det passede os. At vi respekterede tingenes tilstand – men tog vores del af ansvaret.

hund kæledyr (Foto: Unsplash)
Husk at være lige så sød ved dine medmennesker, som du er ved dit kæledyr … (Foto: Unsplash)

Er der vilje

‘Hvor der er vilje, er der vej’ … Siger man – men er der vilje – og er vejen for bumpet. Se det er så spørgsmålet. På papiret og i vores tanker vil vi gerne – være søde, flinke, hjælpe. Være et godt menneske og vise samfundssind. Meeeen så kommer hverdagen og alle vores egne små og store udfordringer. Og vi overhales indenom af stress og jag og er presset på hver vores måder. Og vi glemmer det – det der samfundssind og passe på hinanden. Der er simpelthen ikke overskud til det.

Men intentioner og “jeg vil gerne”, kan vi ikke bruge til noget. Burde det ikke bare være helt naturligt og en selvfølge, at vi hjælper, hvor vi kan. At vi gør en forskel. Fordi vi har overskud – både måske økonomisk eller mentalt. Er det ikke også det, vi gerne selv ville opleve, hvis vi engang har brug for hjælp. At nogen rækker hånden ud. Jo sgu …

hånd hænder venskab samfundssind nærvær (Foto: Unsplash)
Har du gjort noget godt for en anden i dag … (Foto: Unsplash)

Anden verdenskrig

En sjov ting året også har vist er, at dem der er tilbage af befolkningen, der oplevede 2. verdenskrig har taget denne “udfordring” noget bedre end os andre. Jeg tror, de tænker, “vi kan blive hjemme – vi har mad – vi skal ikke i krig – og vores nærmeste slås ikke ihjel”. De har bare lukket døren og hygget og tænkt “det går jo nok”. Måske vi andre bare har været for privilegerede og forkælede – det kunne tænkes …

Anden verdenskrig var årene, hvor “fårene også blev skilt fra bukkene” – for hold nu op hvor nogen hyttede sit eget skind der også – og andre viste så meget mod og samfundssind med livet (og døden) som indsats. Og har vi ikke netop set det – og grimmedes ved det grimme og glædedes over det gode, der skete dengang. Vi har set det i film, serier, dokumentarer og bøger. Men har vi glemt det? – ja, det er så måske bare lige spørgsmålet.
pige tænker landskab trist eftertænksom ensom (Foto: Unsplash)
Har vi lært noget – eller er det overhovedet muligt at få folk til at ændre. (Foto: Unsplash)

Læring

Kan vi ikke bare blive enige om, at vi måske ALLE burde lære af det her. Egoisme FARVEL. Lad os hjælpe og tænke før vi møver os frem i livet – i butikskøen – på motorvejen. Faktisk synes jeg, det er mega pinligt, at Mette Frederiksen overhovedet skal stå og opfordre til samfundssind. Det burde ikke være nødvendigt. Vi lever i et privilegeret land – vi har masser af muligheder – også til at få hjælp, hvis det kniber med det ene eller andet.

Faktisk burde det slet ikke være nødvendigt, at jeg nu skal sidde og hidse mig unødigt op over, at jeg måske nok ikke synes, vi HAR lært nok, og at vi bliver ved med at begå de samme fejl igen og igen. Og også at det ofte er de samme, der er vildt gode til at hjælpe, vise samfundssind og være god ved andre. Lad os hellere tage fat i “hytte sit eget skind” – det kan vi ikke lide – eller jeg kan ikke. Det skal vi have aflivet …

Snart jul

Bedste bud på samfundssind er normalt jul, vil jeg sige … Det er nærmest ‘samfundssind kogt ned i en Maggi-terning’. Pludselig – som i ganske pludseligt er vi venlige (måske ikke lige når nogen tager den sidste juleand i frostdisken) – og vi har overskud. Vi køber “en ged” – vi giver penge til lidt af det hele – vi husker på de gamle – giver dem en blomst eller æske chokolade. Og sådan kunne jeg blive ved …

Faktum er også, at der de seneste år – og i år går det sikkert helt amok – har været alt for mange, der gerne ville være frivillige juleaften og hjælpe de hjemløse eller fattige. EN AFTEN om året. Hmmmm … Det kan vi sgu gøre bedre … Julen er hjerternes fest – som man siger – man lad dit gode hjerte vise mere i den boldgade resten af året. Det ville klæde – os alle …
håb barn hånd stjernekaster (Foto: Unsplash)
I år vil alle nok tænke “2021 SKAL blive et godt år – eller bedre end 2020” – lav os håbe på det. (Foto: Unsplash)

Men hvem gør vi det for – for “dem” eller os selv. Jeg tror desværre, at mange gør det mest for “dem selv” – for dermed at kunne pudse glorien. “Jeg gjorde noget” … Men egentlig burde alle have en god portion næstekærlighed i sig som en helt naturlig ting. Vi skal sgu da ikke gøre noget, fordi vi får det bedre – men fordi vi kan og har lyst til at glæde andre. Og ikke fordi vi bare tror, vi så er hellige – og så kan tillade os alt muligt andet resten af året. DUMT.

Dobbeltmoral

Ude i verden får vi som danskere tit det prædikat på os, at vi er flinke, venlige, gode til at hygge. Men faktum er, at jeg synes, mange danskere er mega egoistiske. Måske er man i andre lande endnu mere egoistiske. Men come on – vi hytter jo vores skind. Og dengang tilbage 11. marts hvor Danmark blev lukket ned – hvad skete der, da Mette Frederiksen sagde, at vi ikke skulle hamstre toiletpapir for eksempel, for der var nok til alle. Hvor stod en hær af danskere 10 minutter senere – i Netto og hamstrede. Pinligt og ja samfundssind ‘gone wrong’.

toiletpapir (Foto: Unsplash)
Mangler du toiletpapir – der findes sikkert en del lagre rundt om i Danmark i de private hjem … (Foto: Unsplash)

Nå, men det lærte vi vel også noget af. Mange tog det i hvert fald op på de sociale medier. Så det håber jeg … Så lad os få bugt på dobbeltmoral og kun “mig, mig, mig – tankegangen”og gøre noget … Jeg tænker, lad os dog tage ved lære – og gøre endnu mere. Jeg vil gerne gå forrest …

Jeg vil gerne sløjfe snakken om samfundssind og bare som NIKE siger ‘JUST DO IT’. Det skal slet ikke være nødvendigt at have eller for den sags skyld være nødvendigt at bruge sådan et ord samfundssind. For SELVFØLGELIG skal vi da udvise det. En flok idiotiske egoister – hvem gider at dele land med dem. Ikke mig. Så ja – vis samfundssind og lad os blive endnu mere stolte af Danmark og danskere – ja vis samfundssind så det batter – til jul – til januar – i morgen og næste år. Vi kan da ikke være andet bekendt …

Læs også:

Girl, boy, dreng, pige, kæreste, holde, i hånd, glemmes, tredje hjul(Foto:Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·