Læs også:

Close
horisont himmel tanker verden (Foto: Unsplash)

Klumme: ‘Everything happens for a reason’

Mit liv  | 

Er det rigtigt, at ‘everything happens for a reason’ … Citatet man tit hører. Det fik jeg lidt tid til at gå med at tænke over

Vi har jo haft usædvanlig meget tid til at tænke og mærke efter, synes jeg. Og en sen aften kom jeg til at tænke på det her udtryk, som jeg også selv bruger engang imellem – også sådan uden at vide helt hvorfor. Så det her er ingen videnskabelig artikel. Det er en klumme – med mange – store som små – tanker – og ja, nogle sikkert klogere end andre. Men jeg begyndte at Google – og der kom mange ting frem om citatet, og det er brugt meget i psykologiens verden.

Har du også tænkt over det ... (Foto: Pexels)
Har du også tænkt over det … (Foto: Pexels)

Man siger blandt andet …

 … Thinking everything happens for a reason can help people cope.

Det synes jeg faktisk giver mening, at midt i noget uoverskueligt eller uforklarligt, at man har brug for at tænke sådan. Især hvis det har at gøre med svære situationer i livet.

Man siger også, at citatet er den moderne verdens måde at formulere ‘It’s God’s will’ på … Den sammenligning kan jeg også godt se, hvor vi netop i begge formuleringer ingen evidens har – bare rent faktum med at ‘noget sker’.
Dr. Nikki Martinez, Psy.D. LCPC:

“When we say “Everything happens for a Reason” we try to justify the actions of the world to deal with the mental discomfort of the reality of things.”

Er det en besked – eller hvad pokker er det? På amazon.com fandt jeg også denne bog, som man åbenbart burde læse, det har jeg så ikke fået gjort endnu …

De kendte quotes

Faktisk da jeg begyndte at Google citatet, er det noget, mange kendte også har sagt eller brugt. Ikke at det gør det mere rigtigt eller klog. Men jeg vidste faktisk ikke, at Marilyn Monroe havde brugt det – men så blev jeg da også SÅ klog …

“I believe that everything happens for a reason. People change so that you can learn to let go, things go wrong so that you appreciate them when they’re right, you believe lies so you eventually learn to trust no one but yourself, and sometimes good things fall apart so better things can fall together.”

― Marilyn Monroe

Jeg kan godt lide Marilyns tilgang. Det med at man:

1. Kan ændre sig selv (til noget bedre).

2. Værdsætte noget mere.

3. At gode ting kan “forsvinde” for at andet – måske bedre -(man bare ikke var klar over) dukker op.

4. At man mest af alt skal tro og stole på en selv.

 

Oprah Winfrey har faktisk også sagt:

“I trust that everything happens for a reason, even if we are not wise enough to see it.”

― Oprah Winfrey

Coronaen – den lidt svære

Mon ikke alle har tænkt en tanke eller to under hele den her corona. Det har jeg. For hvad fanden er det lige, der er sket og sker – med os – med verden. Vi kan så meget – og hvordan pokker kan sådan en “lille virus” skabe så meget frygt og kaos i hele verden … Med min snævre tankegang kan jeg simpelthen ikke få det til at give mening. Eller også så vil jeg bare ikke. Coronaen har både medført respekt og frygt. For det er som om, verden (og menneskerne) bare ikke er den samme mere.

Så hvad er det “nogen” prøver at fortælle os … Vi kan redde liv – vi kan de vildeste ting i dag rent teknologisk, men vi har måtte lukke en hel jordklode ned på grund af en virus. Det skaber altså i min lille hjerne mange spørgsmål … Og svarene har jeg desværre ikke. Og jeg har virkelig tænkt, at hvis man tænker ‘everything happens for a reason’, så er der nogen eller noget, der virkelig gerne har ville give os noget af et vink med en vognstang – et af det helt store.

For sjov jokede jeg med i starten, at det var Greta Thunberg – hun har jo meget magt – der havde fået nok – og ville give os en lærestreg, når nu mange lande ikke ville lytte. Men det er nok at give hende lidt for mange (overnaturlige) evner. Men jeg tænker – eller prøver at tænke corona som ‘at glasset er halvt fyldt’ lige meget hvad. Og vi må efter dette tage det bedste – de allerbedste læringer med. Som man siger, så var der en tid før og efter 9/11 – sådan bliver det også med coronaen.

covid covid-19 corona virus(Foto: Unsplash)
Der findes mange “smukke” corona billeder – men virussen kan vi ikke lide. (Foto: Unsplash)

Men nu til et par eksempler fra mit liv, jeg er kommet til at tænke på …

Puslespillet – den lidt søde

Alle har lagt puslespil i det her forår. Jeg gjorde det også sidste efterår og har haft hygget mig med det i sommerhuset. Men her for nylig tænkte jeg, at nu var det tid til et nyt. Da efterspørgslen jo er steget, tænkte jeg, at jeg bare ville finde et på DBA. Som sagt så gjort. Og jeg finder et, der er til salg til en god pris, og hun bor i samme postnummer som mig i København. Fedt, tænker jeg. Så er det til at overskue at hente. Så jeg skriver til hende, og så forklarer hun, at hun faktisk er på vej i sommerhuset, hvor puslespillet også er. Jeg spørger så, hvor det sommerhus ligger. Og ja, så kommer det vilde. Det ligger så 2 kilometer fra mit eget.

Kan man ikke kalde det noget af et sammen- og lykketræf. Jeg tænker puslespil – der er et hav til salg på DBA, og jeg vælger netop det her at skrive til, og så kan jeg hente det lige ved mit eget sommerhus. Det er som om, det bare var “prædestineret” til, at jeg SKULLE have det puslespil. Jeg hentede – og jeg lagde – og jeg følte mig meget heldig.

puslespil hygge hobby (Foto: MY DAILY SPACE)
Så gik en påske, og et puslespil blev næsten samlet. (Foto: MY DAILY SPACE)

Cyklen – den vilde

Det er måske mere et absurd lykketræf … Men jeg synes godt den kan gå ind under det her citat. Det er nogle år siden, og jeg cyklede på det tidspunkt ikke så meget. Det gjorde mig derfor heller ikke (det er jeg så i øvrigt stadig ikke) til cykelekspert, og sådan en der kan lappe cykler eller sætte kæde på. En cykel er i min optik et transportmiddel, der skal være der, når jeg har brug for det. Desværre fungerer det ikke altid så enkelt.

Nå, men da det her sker, er jeg begyndt at cykle hver dag til job. Det i sig selv var ‘scary shit’, men jeg var faktisk blevet glad for det. Og her i København er det den nemmeste løsning – på nær i slud og regn. Nå, men jeg er som sagt lidt overtroisk, og en dag har jeg lige sat mig på cyklen og sidder pludselig og tænker “fuck hvad fanden gør jeg egentlig den dag (og jeg ved jo godt, det kommer en dag), når kæden ryger af, det kan jeg jo ikke lave selv”. I øvrigt vrimler det heller ikke med cykelbutikker i indre København for at sige det mildt. Nå, men hvor den tanke kom fra – hvorfor jeg tænkte den – det aner jeg ikke. Men jeg er på det tidspunkt nået til Rådhuspladsen – og der lige i det kryds ryger min kæde af. Man tror det er løgn. Jeg har tænkt det 1 minut før – og aldrig tænkt tanken før – og så sker det. SHIT.

Nå, men jeg må jo stå af, og så står jeg der lidt og glor rundt – og tænker “hvad fanden gør jeg”. Jeg kan ikke cykle videre – der er ingen cykelforretning i nærheden og havde der været, var den ikk åbnet endnu, og jeg er på vej til et møde. Jeg trækker op på fortovet, for det er et ret trafikeret kryds. Og så står jeg ellers der og glor og tænker.

I det øjeblik går der en mand forbi mig, og han kigger på mig og spørger, om han skal hjælpe mig. Først tænker jeg, “det er løgn for et lykketræf”, og jeg takker ja med det samme. Han vender cyklen – tager klude frem og går i gang. Og nu kommer det vilde i den her historie. For han ARBEJDEDE i en cykelforretning – havde værktøj i lommerne og klude til at tørre af med. Og på få minutter havde han lavet min cykel. Hvis det ikke er et lykketræf, så ved jeg ikke. Hvad er chancerne for at møde en indenfor måske 1-2 minutter, der kan hjælpe – har tid (der om morgenen) – ja nærmest var som kaldet – den er på papiret cirka NUL. Men hold da op hvor han redede min dag (og cykel).

Og hvis vi skal relatere det til sætningen – så ja så var det åbenbart “bestemt”, at da det skulle ske, var der lige nogen, der kunne hjælpe mig. Og jeg fik derefter absurd respekt for både cyklen og det at hjælpe andre. Det har jeg så forsøgt at gøre siden hen – hjælpe hvis jeg kan – nok bare ikke med cykler – det kan jeg stadig ikke selv finde ud af.

Er det min cykel ... Desværre nej, så pæn er min ikke. Men det er mig, der har taget billedet her midt i København. (Foto: MY DAILY SPACE)
Er det min cykel … Desværre nej, så pæn er min ikke. Men det er mig, der har taget billedet her midt i København. (Foto: MY DAILY SPACE)

Bilen – også den vilde

For mange år siden havde jeg i en kort periode en gammel bil. DET er ellers ikke noget, jeg sådan er tilhænger af. For det er – jeg synes – mega stressende at have en “tikkende bombe”, når man ingenting kan lave selv. Nå, men det havde jeg så kort, og en dag efter job skulle jeg holde min dengang lille søns fødselsdag i vuggestuen. Så bilen var fyldt med kager og alt muligt, og jeg var på vej til børnehaven. Og der MIDT på motorvejen går min bil pludselig i stå.

Panikken bredte sig – jeg havde en aftale 20 minutter senere med en hel vuggestue og en masse forventningsfulde børn inklusive min egen søn. Så stod jeg der og tænkte, “fuck, fuck, fuck, hvad gør jeg” ude i rabatten. Kort efter kører sådan en bil ind foran mig – sådan en der kan trække andre biler. Og en mand stiger ud og siger, “du ser ret presset ud”. Jeg forklarer – og han ender med, at “trække” mig til børnehaven, så jeg rent faktisk når det. Hvor vildt og heldigt var det lige. Det har jeg aldrig glemt. Et rent lykketræf som jeg virkelig værdsatte.

Nå, men ugen efter sidder jeg en aften ude på en meget øde industrivej i Herlev udenfor der, hvor jeg arbejdede – ingen var tilbage, og parkeringspladsen var tom. Jeg sad og ventede på min kæreste skulle hente mig. Og pludselig “out of nowhere” dukker en bil op – foran opgangen (vi taler aften – industrivej hvor der ingen er). Og … Hans bil går i stå som i LIGE FORAN mig. Han forsøger at starte den. Og jeg sidder nærmest lidt og tænker, “hvad sker der lige her” – nærmest som om der måtte være skjult kamera et sted. Nå, men hans bil er bare død. Og min kæreste kommer lige efter, og vi ender med at skubbe den ind på en parkeringspladsbås og køre ham til en station. Hvis det ikke er ‘spot on’ i forhold til det her citat, så ved jeg ikke. Det var jo nærmest prædestineret, at jeg måtte hjælpe ham. “Jeg skyldte” jo nærmest på den konto. Tit har jeg efterfølgende tænkt på de to hændelser, som sker med kun få dages mellemrum … Mærkeligt.

bil rejse ferie gader (Foto: Unsplash)
Nej, det er heller ikke den bil jeg fortæller om. Men jeg ville ønske, det var. (Foto: Unsplash)

Den, jeg nægter at tro har en mening

Bare for at slutte det hele lidt i den sjove ende. Så har jeg engang slettet alt, hvad der lå på min computer. Som i ALT. Hele lortet – hele harddisken. Uden at vide hvad eller hvordan, jeg gjorde det. Det var så lige efter, jeg havde lavet en kæmpe strategiplan. Men alt var væk.

Den it ansvarlige nægtede, at det var muligt – faktum var bare, at det skete. Se, det synes jeg altså ikke kan være sket for en ‘god grunds skyld’. Jeg var presset og måtte lave alting om. Hvis jeg skal sætte det ind under det her, så er det, at jeg altid efter da har haft meget respekt stor for teknik … Den behøver jeg ikke blive testet på mere.

Overtro eller gak

Er jeg overtroisk … Eller er jeg gak … Det er ikke godt at vide. Måske lidt begge dele. Jeg tror på en mening med mange ting – også selv om de ikke altid kan forklares. Jeg tror også på, at det er godt at tro på “noget”. Jeg har efter at have brugt tid på at tænke på det her ikke fået mindre lyst til ikke at tro på det. For det virker nogen gange som om, der ER en mening (med galskaben som man også siger) med (mange – dog ikke alle) ting. Nogle gange kan der også være noget, hvor man virkelig gerne ville finde en mening med ting på, hvor der bare ikke er nogen umiddelbar – der tænker jeg, at man må komme det i “tilfældigheds”- eller “skæbne”kassen.

Men det gamle udtryk hybris fra den oldgræske forestilling om, at mennesket kan overskride en usynlig grænse og dermed begå hybris. Det tror jeg måske lidt på. Og skal vi nu slutte denne klumme lidt højtravende, så tænker jeg faktisk – eller vælger lidt at tænke, at “nogen” har givet os coronaen, for at vi “kom lidt ned på jorden igen”. Forstod de mere basale menneskelige ting – og for at vise os, at vi ikke kan styre alt. Og ikke mindst at vi SKAL PASSE PÅ HINANDEN OG DENNE KLODE. Så ja, lad os tage den læring med. Om den nu er sand eller ej … Men den giver i hvert fald mening for mig.

zen sten natur (Foto: Unsplash)
Lad os passe på hinanden og kloden. (Foto: Unsplash)

 

Læs også:

Moster Inges Waleskage

waleskage opbagt dej (Foto: MY DAILY SPACE)

 

· Mere fra samme kategori ·