Læs også:

Close
orange

#Mettesmangemeninger: Om lavt serviceniveau og unge, lydløse kassemedarbejdere

Mit liv  | 

I denne uge hidser jeg mig lidt op over det til tider meget lave serviceniveau, jeg synes, man møder i diverse butikker og på restauranter. Og i tråd med det er jeg træt af lydløse, unge medarbejdere, der sidder ved kassen i supermarkeder

sky, lyserød Foto: Unsplash)
Ens humør kan ændre sig lige så hurtigt, som skyerne driver. (Foto: Unsplash)

Lavt serviceniveau og jyder der tager fat

Det er ikke fordi, det her skal blive sådan en Jylland mod Sjælland klumme, men så alligevel. Jeg kommer selv fra Jylland og no wonder, at restauratører og butiksejere gerne vil ansætte jyder, for vi kan altså tage fat og gider at arbejde. Det er hårdt sat op, men føler bare lidt at det faktisk er sandt. Jeg er med på, der også arbejder jyder i København, der er dovne og ugidelige og samtidigt arbejder der også københavnere, der er flittige og dygtige.

Når det er sagt, så er der simpelthen bare ikke noget, der kan hidse mig mere op, end den der ligegyldige tilgang til ens arbejde generelt – jyde, københavner, svensker eller nordmand. Altså du har valgt at få et job i en butik eller på en restaurant, hvor du skal sælge noget, så er du altså nødt til at være lidt op på dupperne.

For nylig var jeg i en bager. Jeg har selv arbejdet i en bager. Det er hårdt. Man skal tidligt op, man brænder fingrene på varme rundstykker, og folk er utålmodige. Om ikke andet så har man jo med stor sandsynlighed selv valgt at arbejde der, og så må man altså bide det i sig, selvom man er træt, og folk er irriterende – for det er folk.

hello, hallo Foto: Unplash)
Hallo, hallo er der nogen, der gider at sælge noget her? (Foto: Unplash)

HALLO er I interesseret i at sælge noget eller hvad?

Tilbage til min historie. Jeg var i en af de store bagerkæder herovre for nyligt, deres brød er godt, kaffen er god, men for dyr of course, og deres tunsandwich smager sindssygt godt. Men er i tvivl om, hvem der skal sælge det. Jeg kommer ind en torsdag morgen lidt irriteret og stresset allerede efter min cykeltur. Hvor folk har kørt sindssygt, og man sveder. Nå men så det gør det ikke bedre, at der ikke er nogen, der siger hej eller virker bare en lille smule interesseret i at betjene kunderne.

Endelig er der en, der spørger, hvad jeg skal have, og i sneglefart bliver der smurt en bolle med ost og spurgt, om der ellers var andet. Styrede mig, men var to sekunder fra at råbe: ‘JA LIDT SERVICE OG ET HEJ KOSTER JO IKKE NOGET’. Beherskede mig, men var rasende ikke mindst over den store kø, der dannede sig bag, mens en anden snegl dukkede op bag disken og spurgte, om der mon var nogen, der kunne bruge noget hjælp.

Strøg ud med det vrissent: ‘Ja rigtig god dag’, en sort tordensky over mit hoved og et forhøjet blodtryk.

rød, eksplosion Foto: Unsplash)
Ind imellem er man bare ved at eksplodere. (Foto: Unsplash)

De lydløse unge kassemedarbejdere

De kan råbe og skrige og fylde i gaderne i alle døgnets andre timer, men så snart de kommer bag kassen, siger de ikke et kvæk. Jeg henviser her til alle de gange, jeg har været ude at handle og går hjem og overvejer at skrive en opsang til kundeservice. Man kunne sige, jeg kan da være ligeglad, jeg er selv ung, hvad fanden har jeg så travlt med at gå og hidse mig op over unge mennesker bag kassen, jeg er jo videre efter to minutter.

Men det sætter mit pis i kog. Man kan godt sige hej til folk, man kan også godt sige farvel og eventuelt god dag. Aldrig fortsat god dag – hader det – du ved ikke, om jeg har haft en god dag. Man kan som minimum sige, hvad det koster. Det kræver så lidt. Jeg synes, det er så akavet og neutralt, at stå der foran en kassemedarbejder, og så bliver der ikke engang sagt, hvad det koster. Så kunne der ligeså godt sidde en robot.

stilhed, skilt (Foto: Unsplash)
Og der blev stille …(Foto: Unsplash)

Jeg bliver provokeret af det …

Igen fordi du har selv valgt at arbejde der, så prøv at tage dig lidt sammen og skab en følelse af, at det her er det vigtigste job, jeg nogensinde har haft. Jeg har været så tæt på flere gange at sige: ‘Gider du sige, hvad det koster, for jeg kan faktisk ikke se det’! I ren provokation. Hvad med gamle Fru Jensen, der ikke kan se, siger de det heller ikke til hende? Jeg synes, det er super flabet. Især hvis der bliver gjort forskel på, hvor gamle eller unge folk er.

Hmm, ja det var så ugens sure opstød, kan jo starte med at købe mindre bagerbrød – det er godt for både pengepung og talje. Og så må jeg jo simulere dårlig hørelse eller syn næste gang, jeg handler eller bare bide det i mig. Sidstnævnte kommer ikke til at ske.

Ugens ‘jeg synes’ …

Jeg synes, vi skal snakke mere om: hvor fedt efteråret faktisk er. Har lidt optur over det i øjeblikket.

Jeg synes, vi skal snakke mindre om: alle de aflyste arrangementer i år, man bliver så deprimeret.

 

Et meget højt og rungende HEJ HEJ fra Mette🎈 #Mettesmangemeninger

Læs også: 

#Mettesmangemeninger: tanker og meninger jeg har haft i ugens løb

(Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·