Klumme: Hvorfor har vi så travlt?

Måske er du én af dem, der ikke fik tilbudt en plads på studiet. Måske har du allerede taget hul på dit sabbatår. Måske er du lige droppet ud. Eller måske ved du bare ikke, hvad du vil?

Sommeren starter et nyt kapitel hos mange. I slutningen af juni udspringer studenter fra landet gymnasiale uddannelser med huer i alle regnbuensfarver. Tre år er gået med lange skoledage, afleveringer, gymnasiefester og eksamener. Derefter venter to uger med fest og farver, vogntur og sommerferie. Forældre, venner og kollegaer har garanteret stillet dig det her spørgsmål: Nå men, hvad skal der så ske nu?

I løbet af mit sabbatår kunne jeg godt mærke at presset for at vide, hvad jeg skulle fremadrettet, steg for alvor. Kommentarerne gik fra ‘du har masser af tid til at beslutte dig’ til ‘ved du ikke snart, hvad du vil?’. Man skulle jo helst vide det senest to år efter min gymnasieeksamen, hvis man stadig ville have muligheden for at gange sit karaktergennemsnit med bonus for hurtigstart (den er heldigvis afskaffet nu) og stadig kunne opnå et års ekstra SU-klip.

Der er pres på den unge generation. Måske har du hørt om 12-tals piger, generation stress og uddannelsesreformer. Vi skal minimere antallet af ‘fjumreår’, som ofte bruges som et udskældt synonym for ordet sabbatår. Jo hurtigere, vi kan komme ud på arbejdsmarkedet, jo bedre …

Tre års skolegang var nu et overstået kapitel. (Foto: IF Forsikring)

Alle veje fører til Rom

En af mine meget gode veninder sagde engang til mig: ‘hvorfor nødvendigvis tage motorvejen?’ Hun havde en pointe – og den var spot on. Motorvejen er måske den rigtige vej for nogle, men landevejen eller måske en omvej kan være den rigtige for andre. Omvejen er måske det, der får dig til at skille dig ud på dit CV fra dine medstuderende, og det behøver bestemt ikke at være negativt.

Uanset om du kører mod målet med 130 kilometer i timen, eller om du nyder bykørslen med 50 kilometer i timen, så skal du nok nå frem til destinationen. Den ene vej er ikke mere rigtig end den anden. Eksempelvis hvis man kommer til at føle sig bagud, når man ser andre jævnalderende studerende, der er længere henne i uddannelsessystemet – næsten afleveret speciale og dermed gennemført 5 års universitetsuddannelse. De har måske bare valgt motorvejen, fordi det var den rette vej for dem.

Ufrivilligt sabbatår – fra nederen til nice

Måske har du søgt standby, hvor du skal vente til næste år med at starte – eller måske er du blevet afvist en studieplads? Selvom man måske har travlt med at komme igang, så kan et ekstra sabbatår gavne på rigtig mange områder. I øjeblikket kan det virke rigtig træls først at kunne læse næste år, men måske vil du i bakspejlet alligevel blive glad for den ufrivillige pause. Rejs, tag på højskole og få ekstra arbejdserfaring på dit CV.

Har du været heldig at få garanteret en plads næste år, så kan du køre ud i overhalingsbanen og overhale dem, der først får svar sidst i juli næste år på optag – fordi du er allerede garanteret en plads. Du kan starte boligssøgningen allerede nu, og du har mulighed for at skrabe flere penge sammen til et depositum (og de næste mange ture ud til IKEA).

Det ufrivillige sabbatår giver en ekstra mulighed for at spare op til livet på SU. (Foto: Unsplash)

Oprør mod systemet

I foråret kørte der en DR3-serie optaget af de tre piger: Line, Stine og Ciliane. Alle tre var blevet studenter og ville vise den uperfekte virkelighed af sabbatår. Serien fangede mig, fordi det var jævnalderende, der havde samme tanker, som jeg havde haft.

Hvad gør man egentlig, hvis man ikke ved, hvad man vil med sit liv? Man har været vant til at møde ind til timerne mandag til fredag klokken 08, og pludselig står du med verdenen foran dine fødder – skal du rejse jorden rundt, opbygge en større opsparing, tage på højskole eller læse videre med det samme?  Hvad laver man efter de to ’tilladte’ sabbatår, hedder det stadig sabbatår efter det tredje? – hvorfor kalder vi det overhovedet sabbatår?

Eksempelvis kan du i serien følge Ciliane, der ikke ved, hvad hun vil. Hun søger ind Journalisthøjskolen, men hun erfarer hurtigt, at det mere var et forventningspres, end det var lysten til at læse, der drev hende. I nedenstående opslag kan du læse, hvordan hun opfordrer andre unge – som måske har søgt studie i år – til at mærke ordentlig efter. Tag din beslutning ud fra det, som DU har lyst til – og ikke hvad samfundet fortæller dig, at du skal gøre.

https://www.instagram.com/p/BzQ2cmulv70/

Der skal være plads til at vende om og tage en anden vej

Uddannelsesloftet blev afskaffet, retskravet er udvidet og ‘gangebonussen’ er fjernet. Jeg kan mærke en lettelse i kroppen – bare ved at skrive den sætning. Der skal være plads til at tage en pause, kunne vælge forkert og dernæst vælge om, og ikke skulle opleve kunstigt høje adgangskvotentier. Der er blevet plads til et tredje sabbatår, uden at man forringer sit gennemsnit fra gymnasiet. Der er plads til at tage en pause mellem bachelor og kandidat. Der er altså blevet mere plads til at tage det med ro.

Der er sket mange ændringer i uddannelsessystemet de seneste år. (Foto: MY DAILY SPACE)

Når jeg kigger i bakspejlet…

Tag tingene i dit eget tempo. Det er noget, som jeg stadig prøver at fortælle mig selv. Har du brug for et ekstra sabbatår – gør det, har du brug for orlov fra studiet – gør det, eller har du lyst til at starte med det samme – gør det.

Men hvorfor er det, at jeg ikke selv kunne tage det med ro, når jeg fortæller mine veninder, at de ikke har travlt? Måske er det, fordi jeg i bakspejlet godt kan se, at jeg burde have nydt turen noget mere. Men jeg skal nok nå det det hele, og fremover vil jeg nyde turen imens. Vi er kun unge én gang, så lad os nyde nuet og ikke stresse alt for meget over fremtiden.

 

Læs også: Derfor tager jeg et ekstra sabbatår