Læs også:

Close

Det vidste du ikke om mundbind

Underholdning  | 

Mundbind var tidligere noget, der var forebeholdt læger, sygeplejersker og folk i sundhedssektoren, men siden udbruddet af corona-virus i marts måned er det blevet allemandseje. Vi har samlet både de mere alvorlige, skøre og sjove facts om mundbind

mundbind, maske (Foto: Unsplash)
Måske vi kommer til at se flere af disse mundbind-symboler rundt om på byens facader. (Foto: Unsplash)

Verdens dyreste mundbind

Hvis vi synes, det er dyrt at skulle betale 79 kroner for 10 engangs-mundbind herhjemme, er det ingenting i forhold til, hvad det israelske smykkefirma Yvel tager. Smykkefirmaet er igang med at producere verdens dyreste mundbind til 9,4 milioner kroner, skriver dr.dk.

Mundbindet er lavet af 18 karak guld og belagt med 3.600 sorte og hvide diamanter. Desuden er det udstyret med et filter, der beskytter op mod 99 procent af alle viruspartikler, forklarer ejeren Isaac Levy.

Smykkefirmaet laver mundbindet på bestilling fra en kinesisk kunstsamler, der er bosiddende i USA. Kunden bliver beskrevet som charmerende, meget rig og så kan han godt lide at skille sig ud. Isaac Levy planlægger selv at levere masken, som nærmest ikke engang kan gå under betegnelsen mundbind, men snarere et smykke, når den er færdig i oktober. Lige nu arbejder 25 kunsthåndværkere på den.

Isaac Levy anerkender, at mundbindet af nogen måske vil blive set som en vulgær fremstilling af rigdom i en svær økonomisk tid. Men for ejeren af smykkefirmaet er mundbindet frem for alt et kunstværk og ikke bare et stykke praleri.

Gade vide om kunden kommer til at bruge det på en tur i supermarkedet, til særlige lejligheder eller blot som udstilling?

Søren Brostrøm:
Vi er blevet klogere. Hvis vi lægger brugen af mundbind oveni de generelle retningslinjer om at holde afstand og have god håndhygiejne, så giver det noget ekstra.

Flere mundbind end vandmænd i naturen

Der er desværre opstået en kedelig tendens til at flere mundbind ender i naturen frem for i skraldespanden.

Flere medlemmer fra den franske miljø organisation, Opération Mer Propre (Operation Rent Hav, red.), der dykker langs den Franske Riviera, har observeret flere mundbind, der driver rundt som vandmænd i havet.

Mængderne er heldigvis ikke enorme, men det vækker stor bekymring, at corona-krisen kan være skyld i forurening af verdenshavene, skriver Fiskeritidende.dk.

Flere miljøforkæmpere har i årenes løb advaret om den skyhøje plastforurening, der truer oceaner og havliv. Hvert år lander godt 13 milioner ton plast i verdenshavene. Bare i Middelhavet flyder årligt 570.000 ton plast rundt – en mængde WWF (Verdensnaturfonden, red.) har beskrevet, svarer til at dumpe 33.800 plastikflasker i havet hvert minut. I forbindelse med corona-virussen risikerer disse tal at stige markant, fordi mange mundbind lander i havene.

Mundbindene indeholder ofte plast som eksempelvis polypropylen, og er altså mindst ligeså skadelig som plastflasker. Samtidigt kan snorene på maskerne sidde fast i planter, sten og dyr kan blive viklet ind i dem under vandet, hvilket gør at de kan forblive der i mange år, hvis ikke denne tendens bliver stoppet. Skriver The Guardian.

mundbind, naturen (Foto: Unsplash)
Mundbindene lander ofte i naturen fremfor skraldespanden. (Foto: Unsplash)
Hvad skal vi egentlig kalde det?
Flere synes det er misvisende at kalde det mundbind, fordi det giver associationer til kvinders hygiejnebind
Krav om mundbind
– I Aarhus er det et krav om bære mundbind i offentlig transport
– 1.500 skal bære mundbind på Roskilde Katedralskole

Mode og mundbind

Moden er med til at afspejle den verden, vi lever i. Derfor er det nærmest også kommet på mode at gå med mundbind. Senest under Copenhagen Fashion Week bar flere modeikoner masker rundt i byen og fik taget billeder med disse på.

Kim Kardashian var også hurtigt ude og designede et mundbind, der blev revet væk på blot 8 minutter. Mærket Givenchy har også gjort mundbindet mere fashionabelt ved at lancere en kombination af en kasket og et mundbind, dog skal du slippe lige under 4.000 kroner for det par.

Selv i de mest alvorlige tider kan ting altså gøres trendy og moderigtige, og det er mundbindene altså endnu et godt eksempel på.

mundbind (Foto: Unsplash)
Mundmasker er blevet mode.  (Foto: Unsplash)

Alternative mundbind

Er mundbindene udsolgt alle steder, kan du her få inspiration til alternative løsninger. Den engelske fotograf Max Siedentopft provokerer og udfordrer med din specielle, iøjenfaldende og skæve kunst. Han har her kastet sig over nogle ret humoristiske og alternative løsninger, som jo selvfølgelig på ingen måde skal tages alvorligt og benyttes – til andet end et godt grin.

Se flere billeder ved at klikke på billedet.

Flere danskproducerede mundbind
Tidligere har vi fået importeret mundbind, men et nyt samarbejde muliggør nu, at vi selv kan producere i Danmark

Instagrammer Sarah Krog deler billede af konsekvenserne ved mundbind om sommeren under hashtagget #tanelinesgonewrong

Læs også: 

sjove facts, kvinde griner

 

· Mere fra samme kategori ·