Klumme: Hvordan skal man forholde sig til et breakup

Et breakup er aldrig hverken sjovt eller nemt. Men jeg har lært, hvor jeg skal sætte fokus i situationen for at komme bedst ud af det

Vi bearbejder og håndterer brud på et forhold, et breakup, på en mærkelig måde i ny og næ. Man har så travlt med, at gennemanalysere, fortolke, forstå og forklare. Dog gør vi dette med det forkerte fokus. Vi bruger al den tid, hvor sorgen er størst, hvor tårerne triller og hvor følelserne er voldsomst til, at løse vores ekskærestes gåder, i stedet for vores egne. Og det er jo ikke helt galt, for selvfølgelig kører hjernen rundt om ét spørgsmål, hvis man bliver dumpet, nemlig: HVORFOR?

Dette spørgsmål skal man bruge en masse tid på at forsøge at få et svar på, den onde og tarvelige sandhed er dog ofte, at det får man ikke. Hvis han gav dig en forklaring, da han forlod dig, kan du ikke være helt sikker på om det er en undskyldning, eller om det er sandt. Hvis han ikke gav dig en forklaring, vil du stadig stå tilbage med en milliard spørgsmål, og et knust hjerte. Derfor er mit budskab:

Brug tiden, samtalerne, dagene, følelserne, vreden og sorgen til, at finde svar omkring dig selv.

Vend søgelyset mod dig selv

Han har taget mere end rigeligt af din tid allerede, nu er det tid til at prioritere noget “mig-tid”.

De spørgsmål, som man går rundt og stiller sig selv, omkring sin ekskæreste, skal vendes til, at være spørgsmål omkring og til dig selv. I stedet for: “Hvorfor prioriterede han mig aldrig?”, så spørg dig selv: “Huskede jeg at prioritere mig selv?”. For der kan være 1000 grunde til, at han ikke prioriterede dig.

Måske var han usikker. Måske savnede han noget fra dig. Måske er han bare en kæmpe nar, som sagde at han elskede dig, uden at virkelig gøre det. Who knows? Ja, det ved kun han. Og det har vi ligesom fået fastlagt, at han er ude af livet nu, så vi finder ikke et svar dér.

I stedet for, at undre sig over disse spørgsmål, må man se indad, hvor røv nederen det så end er.

“Hvad var min rolle i dette? Satte jeg mine egne værdier og prioriteter i sidste række, fordi jeg forsøgte at please ham, og arbejde på forholdet for os begge to?”

Ved at bruge de tanker til, at arbejde med sig selv, og arbejde med det menneske, som man selv ønsker at være, for man meget mere ud af breakuppet. Mere end blot en masse vrede og ubesvarede spørgsmål.

Det er selvfølgelig aldrig nemt

Altså, det er jo selvfølgelig ikke nemt, når alt inde i en skriger savn og smerte og had. Men man kan, (om man tror det eller ej), vende situationen til, at man selv kan bruge denne forfærdelige tid til noget, som vil gavne en selv, på trods af, at det er en uoverskuelig opgave i situationen.

Et breakup er aldrig sjovt, det er noget af det, som tager længst tid, at hele. Man skal også huske på, at formålet med, at gå fra hinanden ikke altid er, at cutte al kontakt, og aldrig snakke sammen igen. Og man kan heller ikke forvente, at man skal glemme hinanden. Det kan man nemlig ikke.

Du skal slippe vreden og bruge sorgen

Man må slippe hadet, og vreden mod sin ekskæreste, og tænke “Tak for, at du skubbede mig til at blive … “. Man udvikler sig, og lærer mere om sig selv, end man går og forestiller sig, når man lever i sin breakup-bobbel.

Men man må bruge tiden i sin bobbel til, at forsøge at komme væk fra de roterende tanker om ham. For ja, og nu kommer alle clicéerne på bordet, hvis det ikke er “ment to be”, så er det ikke “ment to be”. Så det nytter ikke noget, at bruge al tiden på, at undre sig over, hvad han mon går og tænker. Fokusér på dig selv. Og intet er forresten så skidt, at det ikke er godt for noget. Med det mener jeg, at man set i bakspejlet, lærer og forstår en masse ting om sig selv, når man gennemgår et brud i forholdet.

Man kan bruge sorgen til, at finde sig selv. Hvor selvhjælpsbogs-agtigt det så end lyder. For man lærer altså en masse, når man gennemgår et brud. Og selvom ens venner og familie omkring en, vil en det bedste, er det ikke altid, at den trøst er det bedste på længere sigt.

“Fuck ham, han er alligevel bare en taber”. “Han kommer til at fortryde det”. “Det har INTET med dig at gøre, du kunne intet have gjort anderledes.” Og hvor sandt det så måske end er, og hvor rart det er at høre, kommer man altså bare ikke så langt med det, i sin egen udvikling. Man er nødt til at indse, at man er to til tango, og det gælder alt hvad der har med tosomhed at gøre.

Den korte og kontante sandhed

Da jeg gennemgik et break up med en, som jeg virkelig troede var den rette, hørte jeg en masse gode og rare ting, fra en masse mennesker, som jeg er evigt taknemmelige for, at jeg har i mit liv.

Da jeg sad og flæbede, og halvprustede sætninger som: “han værdsatte mig jo heller ikke, og han var altid så kontrollerende”, ud mellem tåre og snot, kiggede min gode ven på mig, og sagde benhårdt: “Nårh, jaja, men hvad har du selv gjort for at stoppe det? Sagde du fra? Stod du op for dig selv? Eller sagde du altid bare undskyld, så den ubehagelige situation kunne være overstået?”

Og lige så røv ondt det gjorde, at få smidt den i fjæset, når man sidder der og prøver at forstå, hvad det er der lige er sket, lige så sandt var det. Og det er jo så typisk, at det er de ting, som er hårdest at høre, som er de mest sande.

Jeg siger ikke, at det undskylder hans opførsel over for mig, men det giver mig stof til eftertanke. For selvom det ville være fantastisk, hvis sandheden var, at “jeg intet kunne have gjort anderledes”, så ville det ikke give mig nogen form for “lærestreg” i sidste ende.

Det gør ondt, det skal gøre så ondt

Selvom man indser disse ting, og man godt selv ved, at verden ikke braser sammen, så gør det stadig ondt. Og det skal gøre så ondt, for man har fået knust sit hjerte. Det kan hverken negligeres, forties eller undervurderes. Det er, som man siger, okay, ikke at være okay.

Man går igennem sorgens forskellige stadier, og på sin vis skal man lade det hele sejle, sådan rent emotionelt. Men på den anden side, skal man heller ikke lade sorgen løbe afsted med en. Det er en selvfølge, at man tænker over, om han nu har fortrudt, eller snart kommer til det, eller om det hele mon var en løgn, eller hvad hvis jeg ringer og taler med ham, mon han så fortryder?

Disse tanker kan man ikke undgå. Man skal bare huske, at hive op i dig selv, inden tankespiralen sætter i gang, og tager overhånd. For det leder kun til dumme beslutninger, som i sidste ende ofte, ender med at såre en selv igen.

Tyren ved hornene!

Man er nødt til at tage tyren ved hornene, og fjerne fokus, selv når det virker umuligt. Fokusere på, hvordan man selv kommer bedst videre. Distrahere sig selv, ikke tjekke gamle beskeder og billeder, selvom det er svært. Hvis man ikke kan administrere dette, må man anskaffe sig en værge, en veninde eller ven, som kan hive fat i en, når det bliver for meget.

Et breakup er det værste. Det gør så ondt, og måske heler en lille bitte del af hjertet, som man har dedikeret til denne person, aldrig helt og aldeles. Men så er det en del af livet, og så må man hele sig selv, så godt, som man kan. For selv når det føles som om, at det vil gøre så ondt forevigt, så er det ikke forevigt. Lidt efter lidt, finder man ud af, at “hov, nu var der gået hele tre timer, uden at han var i tankerne!”

Det er de små sejre, som gælder i situationer som disse.

Dine fejl retfærdiggør ikke andres fejl

Jeg læste i bogen “The Subtle Art of not Giving a Fuck”, skrevet af Mark Mason, om psykologen William James, også kendt ved titlen “The Father of American Psycology”. Han siger: “The realisation of that we, individually, are responsable for everything in our lives, no matter the external circumstances. We can’t control what happens to us, but we can control how we interpret and how we respond.”

Det er jo altså ikke min skyld, at min kæreste gik fra mig, uden advarsel eller forklaring. Men det er mit ansvar, hvordan udkommet af det skal forløbe sig.

Som sagt retfærdiggør ens egne fejl ikke den andens fejl i forholdet. Dog skal man tage ansvar. Både i, og efter forholdet. Tage ansvar for hvordan man agerer i forholdet. Tage ansvar for, hvad man ønsker, at få ud af breakuppet. Ansvar om ikke at begå de samme fejl igen, og om at man ikke vil lide under samme konsekvenser igen.

Man må forsøge at acceptere, at nogle ting ikke helt er til at forstå. Som når ens kæreste går fra en. Det er bare så vigtigt, at man ikke “spilder” tiden på, at forsøge at løse sin ekskærestes gåder i breakuppet, men at man får brugt tiden på sig selv, og får løst sine egne gåder.

Hvis man er i stand til at indse disse ting, og til at rykke søgelyset og fokus over på sig selv i et break up, så kan smerten udlignes med lærestregen på længere sigt. Hvis altså man tager ansvar for, hvad der sker i ens liv. En god men hård læring. Men jeg lærer jo også stadig …

Læs også: 10 tegn på du er forelsket