Læs også:

Close
grimme mænd mand skønheden ved at date fyre fyr nørd briller kikset briller overrasket (Foto: Pexels)

‘Skønheden’ ved at date grimme fyre

Underholdning  | 

Hvad er egentlig den vigtigste egenskab en drømmemand bør have? Er det loyalitet, humor, personlighed eller udseende? Hvis du svarer sidstnævnte, så vil denne artikel ændre din mening. Fysisk tiltrækning er hovedsageligt langt vigtigere for fyre end kvinder

Ingen tvivl om at de flotte, muskuløse fyre fanger vores opmærksomhed i byen. Ham, som kan få damerne til at falde på stribe blot ved at blinke til os på den helt rigtige, charmerende måde. MEN. Faktisk går de fleste kvinder efter fyre, som er mindre attraktive – endda under vores egen ‘standarder’. Det er lige før, man kan våge og påstå, at det er en kendsgerning, at de fleste kvinder (også særdeles attraktive kvinder) med glæde vil date grimme fyre. For hvem holder i længden, og hvem stoler vi mest på?

Her får du de vigtigste årsager til, hvorfor kvinder nogle gange bevidst, andre gange ubevidst, ender med at date mindre attraktive fyre.

De gør mere for at imponere dig

Der er især én type fyr, som mange af os føler os draget af, men i sidste ende skuffer os. Ham der ved, at han er ‘the shit’, ‘hot as fuck’ og har selvtilliden lige dér, hvor man ikke kan følge med. Typen, vi er ude at spise med under en date, og den type date, hvor man er tvunget til ‘at lære hinanden at kende’, og derfor kunne modstå intens øjenkontakt i uafbrudte to timer. Men han ved det. For hans øjenkontakt holder ikke længere end, der går en anden kvinde forbi, og vores samtale pludselig bliver afbrudt – ikke med ord, men ved at fokus ryger. Så har man ramt bunden. For han får ikke én til at føle sig særlig speciel, og så mister vi hurtigt interessen.

Netop dét er, hvad man undgår ved at date en mindre attraktiv fyr. Den følelse vi selv får i maven over at se hans reaktion og begejstring for at se én. For vi elsker det. Dates som er planlagt ned til mindste detalje, som aldrig er sene ‘booty calls’ i weekenderne, men derimod sjove og romantiske. Dates, hvor vi kan mærke, at samtalen kører, og det bedste af alt, at han har en oprigtig for interesse os. Og selv om samtalen kommer til at omhandle ting, som overhovedet ikke interesserer ham – så vil han stadig fortælle, hvor meget kan vil glæde sig til at se en igen. ‘No games, no guessing’.

Men når alt kommer til alt ved en fyr, som er mindre attraktiv end sin partner, at han nok ikke har meget at tilbyde genetisk. Dog redder han den med at kunne give os støtte, tryghed og kærlighed, hvilket i virkeligheden er dét, som kvinder ønsker i en partner.

Indre skønhed – ikke spil for galleriet

De klassiske eventyrer og populære Dove-reklamer fortæller os det igen og igen – at indre skønhed er vigtigere end ydre skønhed, men hvad betyder det egentlig helt præcist?

Nogen vil mene, at indre skønhed er hans eller hendes ‘indre kerne’ af ens personlighed. Måden hvorpå man bærer sig selv frem i verden. Det er deres varme, deres generøsitet og – vigtigst af alt – hvordan de får dig til at føle, når du er sammen med dem.

Jo mindre konventionelt attraktiv en fyr er, jo mere sandsynligt er det, at han udvikler andre områder og aspekter af sin personlighed, fordi han ikke kun kan læne sig tilbage på sit #blessed udseende. Derfor er den gennemsnitlige fyr i baren sandsynligvis mere intelligent, selvsikker og sjov end den pumpede, veludrustede fyr, der sidder ved siden af ​​ham. Udseende falmer med tiden, men essensen af hvem man er som person forbliver intakt. Og pludselig er man helt og aldeles hjælpeløst tiltrukket af ham, som man ellers ikke ved første øjekast ville give en chance.

Sexen overrasker og er frækkere end nogensinde

Hvad han halter med i sit udseende, vil han kompensere med i sengen. ‘Trust me’. Noget af det bedste sex, man nogensinde kan udsættes for, er med de såkaldte ‘average-looking’ fyre. Det bedste ‘shower-sex’, man overhovedet kan forestille sig – for vi ved godt, at vores bedste side ikke indebærer at se os under bruseren med mascara løbende ned af kinderne og håret klasket rundt om ansigtet i bruseren, men alligevel vil han elske det. Og jo mere han får dig til at hvile mere i dig selv og din krop, jo mere vil du slippe dig selv løs og nyde sexen. OGSÅ under bruseren med din bedst iførte panda-krigsmaling.

Mindre attraktive fyre tager altid førertrøjen på og arbejder hårdere på at behage dine behov. Når en ‘grim’ fyr ønsker at holde på dig i længden, så betyder det også at tilgodese dine behov og tilfredsstille dig. For du kan bide dig sikker i, at han værdsætter dig, hvor to-ryk-og-en-aflevering aldrig bliver udlevet, for deres behov bliver nedprioriteret. Så er det vigtigste flueben sat. Sexguder er ikke de type fyre, som vi havde hængende på plakater i teenageårene.

De hjælper dig med at indse, hvad du reelt leder efter i et forhold

Lad os være ærlige. Når alt kommer til alt, er vi alle mennesker, som er udstyret med en seksualitet. Nogen vildere end andre. Det er helt OK, hvis man vil date en fyr, eller endda dele sengen med ham om søndagen, udelukkende fordi at han er latterlig lækker. Men hvor længe kan man egentlig være sammen med en fyr, som ikke har andet at byde på end sit flotte udseende? Ikke ret længe, hvis I spørger mig. Fandme akavet og kedeligt i længden, hvor man kan være sikker på, at hans kedelig personlig vil gøre dig tørre end Sahara syd fra bæltet. Og Durex glidecreme vil bestemt ikke være nok. Har du nogensinde tænkt over, hvordan verden ville se ud, hvis der ikke fandtes humor? Hvis ikke, så bliv liggende med ham den flotte, så når du også at sætte flueben ved dét.

Men husk på at store muskler og stram bagdel holder ikke med tiden. Hvis du leder efter et stabilt og længerevarende forhold, hvor du vil føle dig tryg, værdsat og få stimuleret alle sanser, både fysisk og psykisk, skal du være villig til sætte barren lavere. Eller dine standarder. Charme kommer også i andre udgaver, indpakninger og overraskelser. Hallelujah for det.

Læs også: 6 venindetyper, du har brug for i 30’erne

depression, veninder, venskab, ting, kærlighed, forståelse, plads, hverdag

 


			

· Mere fra samme kategori ·