Redaktionens fashion fears – dét frygter vi at tage på

Om man mumler, tænker eller siger det, så har alle de såkaldte fashion fears. Men hvorfor frygter så mange af os at tage noget bestemt tøj på, der kan være utraditionelt, tætsiddende eller noget helt tredje? Netop dette har vi diskuteret på redaktionen, hvorfor vi ikke er bange for at tale ud om vores væreste tøjmareridt

Vestiphobia – ‘The Fear of Clothing’
De færreste har hørt om Vestiphobia, som dækker over frygten for bestemte beklædningsdele. Forskere mener, at fobien opstår, hvis man for eksempel er allergisk overfor bestemte tekstiler, eller hvis man tidligere i livet har haft dårlige oplevelser med noget bestemt tøj.

‘Jeg elsker det, men jeg ville aldrig kunne gå i det’ siger du, når skydedørene til din yndlingstøjbutik slår op, og dine øjne straks glider hen over de fedeste par metalliske, sprudlende vide bukser, der hænger i hjørnet. Du går op til bukserne i håbet om at samle mod til at kunne hoppe i dem i omklædningsrummet, men så langt når du aldrig …

De fleste af os er skyldige i at have sagt de magiske ord, ‘det kan jeg ikke gå i’ både til os selv, men måske også fortalt det til vores absolutte ‘fashionista’ veninde. Den veninde som er så heldig, måske aldrig at have sagt ordene selv simpelhen fordi, hun har mod på alt.

Men de såkalte fashion fears har de fleste af os, og her får I redaktionens værste tøjmareridt, som giver os kuldegysninger bare ved tanken om at se os selv i bestemte beklædningsdele.

Ida

Idas frygt for at vise overarme …
Jeg har i mange år haft komplekser over mine overarme. Hvor skørt det så end lyder, så undgik jeg små toppe med tynde stropper, fordi jeg selv følte, at mine arme kom til at se store og tykke ud. Med årene er denne lidt skøre forestilling forsvundet, og nu kan jeg sagtens hoppe i en lille smart top om sommeren.

Lavtaljede bukser … jeg gyser bare ved tanken! Det kan godt være, at Paris Hilton ‘rockede’ lavtaljede bukser i 00’erne, og bestemt så brandlækker ud, men det kommer jeg virkelig aldrig til!

For det første gør det lavtaljede snit bare, at det ligner, at min mave ikke kan være i bukserne. At maven på en eller anden måde er ved at ‘flyde udover’ buksekanten, hvilket også har den sjove betegnelse ‘Muffin-top’. For det andet skal man konstant gå og hive bukserne op og ovenikøbet bekymre sig over, om ens trusse kan ses på grund af det lave snit. Nej, nej, nej og nej – det kommer aldrig til at være mig.

Mai Britt

Coco Chanel. Nok verdens sejeste, kvindelige modeskaber. Hende som fik vendt op og ned på ideen om, hvad der er maskulint og feminint ved at sy de første lange bukser til kvinder. MEN. ‘The little black dress’ som Coco også er kendt for, som er en halvlang, TÆTsiddende cocktailkjole med en enkel, lige silhouette. Særdeles smuk når den hænger på bøjlen i tøjbutikken.

Tætsiddende kjoler er nok min største frygt! Uh, jeg føler lidt, jeg er helt nøgen, når jeg langsomt hiver den stramme kjole ned over mine hofter. Puha, nej tak. Det er ikke lige mig … Cadeau til alle kvinder, der har mod på at hoppe i en stram kjole, og ‘rocke’ den mere end undertegnede.

Ali

Ali rynker på panden over den store modetrend …
Hullede jeans og ingen strømper hvor man kan se anklerne og ikke kan undgå at lægge mærke til, at bukserne simpelhen er for korte. Og så de der mavetasker alle ‘hipsters’ går med – især til festivaler.. No no no.

Jeg har det VIRKELIG stramt i tætsiddende t-shirts. Den type t-shirts som har den helt forkerte tætsiddende egenskab, som også går under navnet ‘muscle t-shirt’ i dag.

Jeg kunne aldrig drømme om at tage en tætsiddende t-shirts på, det går imod alle mine principper … T-shirts er jo til for, at man skal have et ‘chill look’, ikke for at vise de store muskler frem i en al for vasket t-shirt, hvor en lille, kold vind kan slå det lange lys til, så alle kan se, hvor mine brystvorter præcist er placeret.

Tina

At se mig selv i trompetbukser ville nok være den største frygt, jeg kan se for mit indre øje. OMG – et syn der ikke ville være for sarte sjæle eller min selvtillid. Alt ved dem passer bare ikke til mig – min type, alder eller figur. Som i ALT.

Jeg finder selv ud, når trompetbukserne kalder på mig i den anden ende af tøjbutikken. De får mig aldrig lige meget hvor cool, de kan se ud i bladene eller på mange andre.

Silva

Silvas frygt for frækt fodtøj
Jeg ser de flotte, særdeles frække, tornhøje stiletter som sultne ‘facere’ på gaden. De prøver altid at fange min opmærksomhed, men jeg bevæger mig altid en stor cirkel væk fra dem.

Hvis der er noget, jeg altid prøver at undgå, som jeg bare ikke kan få mig til at tage på, så er det korte nederdele. Når man kun er 1,58 høj, kan man nemt blive fristet til at hoppe i klæder, som kan få benene til at se ekstra lange ud. Men jeg må indrømme, at jeg altid holder mig fra tøj, som kan få mig til at se alt for ‘fræk’ eller udfordrende ud. Jeg kan simpelthen ikke lide tanken om, hvis der er nogle, der kunne finde på at skænke mig tanken ‘hold da op, den var måske lige kort nok den der’.

Carina

Mavebluser, ‘crop top’ og mavetoppe. Kært barn har mange navne. Mavebluser minder mig om teenagepiger, der er i deres helt forkerte rebelske-jeg og går imod alt, hvad deres forældre fortæller dem. Mavebluser skriger på ‘mit liv, mine regler’.

Jeg har intet behov for at vise min mave frem, når jeg går på gaden. Unyttig opmærksomhed, som vil få mig til at tænke, om jeg mon har noget af frokosten siddende omkring mundvigen, siden alle vender sig på gaden. Heldigvis kan bluser og toppe også fås i normal længde, som bestemt er den slags, som jeg foretrækker.

Mine hår rejser sig bare ved tanken om, at se mig selv i en ‘crop top’. Jeg tror, jeg ville få ondt i armene af at konstant at skulle hive ned i blusen for at være sikker på, at den dækkede mine hofter.

 

Læs også: 10 tegn på at dit forhold er langsigtet