Læs også:

Close
youtube sociale medier (Foto: Unspalsh)

Sådan finder du mening med YouTube

Underholdning  | 

Der er en YouTube-kanal til næsten enhver interesse – også dem, du ikke vidste, at du havde. YouTube kan faktisk gavne dig i din dagligdag. Så læs med her, så ved du hvorfor

I slutningen af 2005 da YouTube bare var et par måneder gammel, havde ingen truet, at mediet ville gavne så mange mennesker dagligt. I dag uploades 300 timers YouTube-videoer hvert minut. YouTube kan være en øjenåbner, som både kan give dig et nyt syn på verden, et smil på læben og sætte gang i “tanke-maskineriet”, da mediet indeholder meget mere end bare katte- og makeupvideoer.

youtube sociale medier (Foto: Unspalsh)
YouTube er et univers for så selv, hvor du kan lære, forstå og opleve en helt ny verden ved blot at kende til de rigtige YouTube-kanaler. (Foto: Unspalsh)

‘Educational’ YouTube-kanaler

Hvem siger, at du ikke kan lære informative ting bare ved at se en video? Den typiske læreringsmodel fungerer ikke særlig godt på YouTube. De nye YouTube-undervisere er sjove, kreative og udfordrende med deres værktøjer og fremgangsmåder. De fanger din opmærksomhed med det samme, og holder den gennem en rutsjebane med visuel historiefortælling, humor og fascination.

YouTube tilbyder en skattekiste af muligheder for læring. Verdens største videomedie giver nemlig en ny generation af digitale læreringsmuligheder for at opbygge et massepublikum og undervise millioner af mennesker via YouTube. Vidste du for eksempel, at alle kan tegne? Der findes nemlig en YouTube-video der forklarer hvorfor.

Store ‘Educational’ YouTube-kanaler
– TedX Talks ( 22,8 millioner abonnenter)
– National Geographic (13,2 millioner abonnenter)
– The King of Random (12,2 millioner abonnenter)

Tedx Talks

Tedx Talks er en YouTube-kanal, som er perfekt til dig, som elsker at udfordre dit verdenssyn ved blot at se en video. Kanalen uploader dagligt videoer af lokale eksperttalere, der præsenterer øjenåbnende temaer med alt fra hvorfor, nogen mennesker tror, at de ikke kan tegne, filosofier om hvad et godt liv indebærer, til hvordan hjernen forelsker sig.

Underholdende YouTube-kanaler

Er du ikke typen, der ikke gider at se ‘makeup tutorials’, så findes der heldigvis tusindsvis af andre underholdningsmuligheder på YouTube. Med så mange YouTubere, der producerer interessevækkende underholdningsvideoer på ugentlig basis, kan du være helt sikker på, at finde noget sjovt, ukonventionelt eller interessant, der passer til netop din humor.

De bedste YouTube-kanaler, der producerer underholdning, fokuserer nemlig på andre temaer såsom børn, der smager på mærkeligt mad fra forskellige lande, og spændende lege der viser, hvordan man kan finde ud af, hvem der er homoseksuel blot ved at afholde en spørgsmålsrunde.

Store underholdende YouTube-kanaler
– Smosh (25 millioner abonnenter)
– Jubilee ( 4,7 millioner abonnenter)
– HiHo Kids (3,67 millioner abonnenter)

Jubilee

Jubilee er en YouTube-kanal, der opretter “menneskecentriske” videoer, der sigter mod at udfordre konventionel tænkning, bygge bro mellem modpoler og inspirerer til anderledes kærlighed igennem overbevisende videoer.

Jubilee indeholder blandt andet videoer af mennesker med modsatrettede politiske- og religiøse synspunkter, der diskuterer og udfordrer sandheder indenfor disse emner med hinanden. Desuden indeholder kanalen en temaserie, som hedder ‘Odd Man Out’, hvor seks personer og en muldvarp skal forsøge at finde ud af via spørgsmål, hvem der lyver og ikke hører hjemme – for eksempel hvem er homoseksuel, hvem der hader Donald Trump, eller hvem der er jomfru.

HiHo kids

Alle forældre bør kende til HiHo Kids, som er en YouTube-kanal, der handler om børn, der lærer nye ting hver dag. Sjove videoer hvor børn prøver usædvanlige madvarer og møder mennesker med unikke livshistorier fra hele verden. Mens meget af kanalen er let og legende, diskuteres nogle potentielt vanskelige emner som afhængighed og død åbent og ærligt.

Videoerne er uden talepapir (og børnene har intet filter) så du ved aldrig, hvad børnene kan finde på at sige. For eksempel når et barn møder en ‘drag queen’ for første gang, og starter samtalen ud med at spørge “er du homoseksuel?”. Det er dog aldrig udnyttende, og spørgsmålene besvares på tankevækkende, saglige måder, der sætter stor værdi på nysgerrighed og respekterer folks forskelle.

Videnskabelige YouTube-kanaler

Som man siger, bliver du kun klogere af, at lære nye ting hver dag. YouTubere bringer videnskaben tættere på os med massevis af videoer, der gør komplicerede koncepter inden for fysik, kemi, astronomi, og biologi mere tilgængelige for alle.

Alt fra at udforske mulighederne for selvhelbredende materialer til at forklare, hvordan vores ansigter øjeblikkeligt ændrer sig, hvis vi holder os vågne i 36 timer. YouTube gør læring sjovt igen. Selvom YouTube-kanaler, der fokuserer på videnskab, forsøger at nærme sig videnskabelige forklaringer og eksperimenter på forskellig vis, har de dog alle én ting tilfælles: de lærer seer på internettet, hvor cool verdenen er med én video ad gangen.

Store videnskabelige YouTube-kanaler
– Kurzgesagt (10,6 millioner abonnenter)
– AsapSCIENCE (8,95 millioner abonnenter)
– SmarterEveryDay (7,69 millioner abonnenter)

AsapSCIENCE

AsapSCIENCE tester myter og spørgsmål med eksperimenter for at forklare dé spørgsmål, som vi alle sidder inde med. Du får derfor besvaret de mange spørgsmål, som strejfer dig i hverdagen som blandt andet – “What If All The Ice Melted On Earth?”,  “Do Periods Actually Make Women Moody?” og “We Stayed Awake For 36 Hours And It Changed Our Faces”.

 

Læs også: Rejseguide: Mine top 5 rejsedestinationer

new york, rejser, rejseguide, rejsedestinationer, ferie, storbyferie

 

· Mere fra samme kategori ·