Læs også:

Close
pakke julegave gave candy cane juleindpakning jul (Foto: Unsplash)

Redaktionen: “Det glæder vi os mest til i december”

Mit liv  | 

Julen nærmer sig med hastige skridt. Nogle elsker den – andre har allerede fået nok. Men hvad glæder vi os på redaktionen egentlig mest til i december? Læs med her

Ellen – Rolighedens måned 

For mig handler julen om familie, god mad og en masse kvalitetstid. Fænomenet “hygge” er virkelig noget, jeg dyrker og går op i i december måned. Jeg bilder mig måske endda ind, at alt er sådan lidt ekstra hyggeligt i denne tid.
Arbejdet er sjovere, fordi der er julestemning i butikken, turen fra og til arbejde er lidt hyggeligere, for der er juledekorationer og lys på hele Strøget, og så er jeg jo en kæmpe fan af gløgg. Jeg nyder at spendere tid med min familie og mine venner, og det er det, jeg glæder mig allermest til.
Når julestemningen hos mig er højest, pynter min lillebror, storebror og storebrors kæreste juletræ og skråler med på julesange hjemme hos min mor. Min mor og jeg bager altid klejner og vaniljekranse, og sludrer i timevis. Så kan jeg virkelig mærke julens stemning, og den kvalitetstid som er forbundet med den.
Jeg må indrømme, at selvom jeg kan være typen som raser i fakta over, at der i oktober måned er brunkager og julekalendre til salg, så er elsker jeg simpelthen alt, hvad der kommer julen ved. Jeg replayer Spotify’s juleliste, dag ud og dag ind, og jeg er virkelig engageret i det. For mig er den stemning som er forbundet med julen helt og aldeles guld værd. Det er virkelig rolighedens måned i mine øjne.
Julen er en tid, hvor man kan slappe af, selvom vagtplanen ligner sig selv. En tid hvor man kan mærke en helt speciel stemning i gaderne og i hjemmet, på trods af at intet som sådan er ændret. Vi bliver tvunget til at hygge, og det er jeg fan af!
Juletræ, julestemning, julelys, jul, familie, tid, kærlighed (Photo:Unsplash)
Julestemningen kan mærkes når jeg pynter træet med mine søskende til lyden af julemusik. (Photo: Unsplash)

Ida – Familiebilturen på vej til juleaften

Efter at have studeret på universitet i de sidste fire år af mit liv, har julen og generelt hele december måned været forbundet med eksamener og lange opgaver, som skal skrives hen over jul og nytår. Derfor starter min julestemning ofte ret sent – og helt specifikt først når jeg sammen med min familie sidder i bilen, juleaften, på vej til enten min fars eller mors del af familien.

I min familie skiftes vi til at holde juleaften enten hos min fars eller mors side af familien. Juleaften bliver altid holdt hos en af mine bedsteforældre, hvilket betyder, at vi enten skal til Midtjylland eller til Nordsjælland. Derfor er der hvert år en køretur i bil med min far, mor og lillesøster.

Dog starter denne biltur altid en anelse hektisk. I min familie er vi ofte (læs altid!) sent på den, og det er altid en kamp at få en hel familie, plus en overfold af gaver, gjort klar til afgang i vores lille bybil. På trods af dette er det netop denne bilturen, på vej til juleaften, som jeg ser aller mest frem til hvert år.

Efter en hektisk afgang sætter vi os alle tilrette og juleroen sænker sig over bilen. Her ruller julestemningen ind over mig – nu glæder jeg mig til aftenerne. Selvom vi sidder i en bil, som er fuldt læsset og med julegaver på skødet, bliver der virkelig hygget. Gode samtaler med familien, grin, kærlige drillerier og ikke mindst julemusik er altid en del af vores biltur.

Nu kan julen rigtig begynde, tænker jeg altid – og på dette tidspunkt har jeg givet mig selv fri fra at tænke og skrive på diverse eksamensopgaver de næste par juledage. Det er en befrielse, og det er netop i sådanne øjeblikke, at jeg føler mig aller mest heldig og priviligeret – og selvfølgelig i aller mest julestemning.

Bil. Julebil. Julebil pakket med gaver. Rød bil. (Foto: Unsplash)
Den hyggelige biltur med familien er det som jeg glæder mig aller mest til i december. (Foto: Unsplash)

Mai Britt – En måned med jul i lange baner

Jeg har alle dage elsket december måned. I min verden er december en måned med fuld fokus på jul. Det er den måned, jeg virkelig skruer op for hyggen derhjemme, laver uendelige portioner af risengrød, tænder levende lys i de mørke vinteraftener og ser julefilm.

Men det kan være svært at have tid eller overskud til at nyde julen, når man som jeg studerer, og tit har eksamener i december eller i det nye år. Og det med at supermarkeder, butikker og stormagasiner starter julen ud tidligere og tidligere, har faktisk i mange år irriteret mig grænseløst. Men jeg har de sidste par år fokuseret meget mere på prioritere og nyde julen, trods eksamener, og nu kan jeg slet ikke få nok. Nu må julen for min skyld gerne starte tidligt, så jeg har mulighed for flere hyggelige aftener i julens tegn.

Det der er startskuddet for min julestemning er vintertiden, der gør aftenenerne kortere og mørkere. For så er jeg jo nødt til at tænde lidt ekstra (hygge) lys derhjemme. Men det første julede jeg gør, er at støve juleplaylisten af og høre den fra start til slut, inden jeg igen starter den forfra. Det er bare noget helt specielt. De gamle hyggelige juleklassikere (som den gode gamle ‘let love be love’) sender mig fluks tilbage til barndommen, og den evige spænding der var forbundet med julen.

Julen for mig kulminerer selvfølgelig, som alle andre, når det er juleaften, og jeg som eksiljyde drager mod det (nu endnu mere) mørke Jylland til masser af dage med familiehygge. Og ventetiden kan være lang til julehygge hos familien, så nu jeg sørger for at hygge mig hele vejen dertil.

Men selvom jeg elsker alt ved julen, ja, så er det nu også meget dejligt den har en ende. Og sådan er det jo med alt man holder af, at det ikke ville være det samme, hvis man ikke skal gå og vente, og glæde sig til det hele starter endnu engang.

Ali – Gaver to gange på en måned

Jeg elsker julen, elsker alt ved julen. Det her spørgsmål er så besværligt for mig. For jeg er den type, der allerede efter Halloween begynder at sætte julepynt op. Køber nyt julepynt hvert år i november, for mangler altid lidt fornyelse, synes jeg selv.

Jeg holder altid jul oppe i Thy, og der er langt hjem. Så for at komme i julestemning inden, sørger jeg for at hygge derhjemme og tage ud i storbyen for at se alt julepynten, der lyser byen op. Specielt gåture med hunden på villavejene på Frederiksberg er smukt. Der kommer man virkelig i julestemning.

Det bedste ved julen er dog, at jeg har fødselsdag den 5. cecember. Det betyder jo, at der er masser af gaver, to gange på en måned. Hvem ville ikke have gaver to gange om måneden, og så er alle gaverne pakket ind i julepapir. Masser af mad og hygge, lidt som en generalprøve inden juleaften. Men det er ihvertfald der, at julen rigtigt kommer ind, og jeg rigtigt kommer i julestemning. Nedtællingen begynder, og jeg glæder mig mere og mere til juledagene med svigerfamilien.

Jul, Julestemning, elsker ved julen, Foto: unsplash
Det bedste ved julen er at, jeg har fødselsdag i december. Gaver to gange på en måned er jo fantastisk. (Foto: Unsplash)

Tina – Ingen stress og jag

Jeg er nok lidt irriterende, for jeg elsker virkelig jul – også om sommeren. For nogle år siden stod jeg for at udgive et julemagasin, som vi startede op i foråret. Det var det bedste for mig. Men ja, jeg kan ikke få nok af jul. Og dog. For efter juledagene, så er jeg faktisk mættet – julemættet.

Men tiden her i november, hvor man langsomt går mere og mere (jule)amok, den elsker jeg. Skulle jeg nævne en ting, som jeg måske altid ser ekstra meget frem til er 25. december. Ræset er overstået – ikke flere pakker hverken at pakke ind eller åbne. Julemaden kan stille og roligt afløses af lette salater. Og så det vigtigste. Sove længe – vågne ved at vide AT DER ER RISALAMANDE I KØLESKABET. Kold risalamande, som bare kan spise af skålen af.

Og man kan beholde hyggetøjet på. INGEN julefrokoster den dag – bare hygge – tænde masser af stearinlys – se en film – binge en hel serie – være oppe til midt om natten – spise på skæve tidspunkter. Men du er omgivet af jul og julehygge. Jeg elsker det.

jul hygge pigeben bog slappe af juledage (Foto: Unsplash)
Ingen Insta – Snap – Facebook eller noget i den stil. Bare ren julehygge. (Foto: Unsplash)

Læs også:

Det lytter redaktionen til for tiden

 

pige høretelefoner lytter musik podcast (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·