Læs også:

Close

NEWS: Dronning Elisabeths tale kan for første gang i 100 år blive stemt ned 

Nyheder  | 

Dronning Elisabeths tale kan for første gang i 100 år blive stemt ned · Vindmølle måtte bukke under efter kraftig blæst · Danskere opfordres til at holde sig fra uro i Barcelona · Ny eksplosion i København skyldes håndgranat · Dagens billede: Sangskriveren Ida From bag sangen ‘To lys på et bord’ er død

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Dronning Elisabeths tale kan for første gang i 100 år blive stemt ned

Mandag læste den britiske dronning Elisabeth den traditionelle ‘Queens Speech’ op i parlamentet – en tale, der er dikteret til hoffet af premierminister Boris Johnsons regering. Og for første gang i 100 år kan talen måske blive stemt ned, vurderer en dansk ekspert.

Regeringen og det britiske parlament ligger lige nu i en indædt strid omkring Brexit, og oppositionen i parlamentet tog ikke godt imod talen, som de beskylder for at være et konservativt valgoplæg. Talen fokuserede på, hvilke love den konservative regering ønsker indført i den kommende tid. Hele 26 nye lovinitiativer blev fremlagt.

– Det er regeringens prioritet, at Storbritannien forlader EU den 31. oktober, læste dronningen op – præcis som Boris Johnson hele tiden har lovet den britiske befolkning.

Efter ’Queens Speech’ skal parlamentet nu bruge de næste seks arbejdsdage på at debattere indholdet i talen. Debatten afsluttes med en afstemning, der enten skal godkende eller forkaste talen. Normalt er det en formalitet, fordi talen bliver holdt før en parlamentssamling, hvor regeringen har sit flertal på plads. Men denne gang er de konservative i den specielle situation, at de er i mindretal og ønsker at få udskrevet parlamentsvalg. Det kan betyde, at ’Queens Speech’ ender med at blive nedstemt for første gang siden 1924, skriver TV2.

brexit mytteri (Foto: Pixabay)
For første gang i 100 kan dronning Elisabeths tale blive talt ned. (Foto: Pixabay)

Læs også: News: Nu kan det ses – Brexit har store konsekvenser for dansk industri

Vindmølle måtte bukke under efter kraftig blæst

En vindmølle mellem Harridslev og Vestrup ved Randers måtte bukke under for kraftigt blæsevejr. Vingerne hænger i det yderste af glasfiberen, og al indmad fra vingerne er fløjet ud og spredt over området omkring vindmøllen. Det er endnu uvist, hvordan det kunne ske, fortæller beredskabsinspektør Niels Henrik Nielsen fra Beredskab og Sikkerhed Randers.

– Der står fem vindmøller på række, og det er den midterste af de fem, der er havareret, mens de andre har klaret stormen fint. Så der må jo være et eller andet teknisk fejl i møllen, der gør, at der er sket det, som ikke burde ske, siger han.

Han fortæller, at de endnu ikke ved så meget om, hvad der er sket.

– Vindmøllerne er konstrueret på den måde, at hvis de registrerer en fejl, så skulle møllen gerne blive standset, så den er låst. Og så burde der ikke kunne ske yderligere. Men det er så åbenbart ikke sket i det her tilfælde, siger Niels Henrik Nielsen. Det skriver DR.

Læs også: NEWS: Danmark ramt af voldsomt vejr

Danskere opfordres til at holde sig fra uro i Barcelona

Danskere i Barcelona opfordres til at holde sig på afstand af demonstrationer i den spanske storby og dens lufthavn, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice på Twitter. Demonstrationerne vil påvirke trafikken, herunder flytrafik, og Udenrigsministeriet henviser til, at man skal holde sig opdateret via lokale medier og følger de lokale myndigheders anvisninger.

Indbyggerne i den catalanske hovedstad er gået talstærkt på gaderne mandag for at vise deres utilfredshed med domme fra Spaniens højesteret samme dag. Cataloniens tidligere vicepræsident Oriol Junqueras og otte andre fra den catalanske løsrivelsesbevægelse fik her fængselsstraffe på mellem 9 og 13 år. Tre andre slap med bøder.

Spanien har været præget af stor politisk uro siden løsrivelsesforsøget i 2017. Dengang stemte godt ni ud af ti for, at Catalonien skulle løsrives fra Spanien. Afstemningen var dog i forvejen erklæret ulovlig. Flere valgsteder blev blokeret af politiet på valgdagen. Alt i alt afgav kun 43 procent af catalonierne deres stemme. Det daværende regionale styre med Carles Puigdemont i spidsen erklærede Catalonien for uafhængigt efter folkeafstemningen. Det fik regeringen i Madrid til at gribe ind. Man afsatte det regionale styre og udskrev nyvalg til regionsstyret. Carles Puigdemont flygtede fra Spanien og er nu i eksil i Belgien. Mandag udstedte den spanske højesteret også for anden gang en europæisk arrestordre på Puigdemont. Det skriver Ritzau.

Læs også: NEWS: Puerto Ricos guvernør trækker sig efter folkelige protester

Ny eksplosion i København skyldes håndgranat

I nat nat skete der endnu en eksplosion ved en vandpibe-cafe på Amagerbrogade i København. Eksplosionen skete på grund af en håndgranat. Københavns Politi siger i en pressemeddelelse, at de tror, at eksplosionen er sket som en del af en bandekonflikt. Politiet fik anmeldelsen klokken 02.46. Politiet vil gerne i kontakt med enhver, der har set noget før eller efter eksplosionen eller har andre informationer.

– Vi ved fra vidner, at en bil er kørt hastigt fra stedet umiddelbart efter eksplosionen, men vi er interesseret i at tale med alle, der kan have set noget i området i tidsrummet mellem 02 og 03 i nat, siger politiinspektør Torben Svarrer ved Københavns Politi.

Eksplosionen i nat er den seneste af en række eksplosioner, der har været i København. I alt har der været 14 eksplosioner i år, skriver DR.

Dagens billede: Sangskriveren Ida From bag sangen ‘To lys på et bord’ er død

 

 

 

· Mere fra samme kategori ·