Læs også:

Close
fly, flyve, flystyrt, rejse, ferie

NEWS: Ni personer dræbt ved flystyrt i Sverige

Nyheder  | 

Ni personer dræbt ved flystyrt i Sverige · Kystvagt fandt ombord på ubåd kokain for 1,5 milliarder · København summede under jazzfestivalen · R. Kelly anholdt for adskillige sexovergreb · Dagens billede: Helena Christensen nyder sommeren i København

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ni personer dræbt ved flystyrt i Sverige

Et fly med ni personer styrtede igår ned på en ø nær Umeå i det nordlige Sverige. Om bord var en pilot og otte faldskærmsspringere, hvoraf alle omkom. Årsagen til katastrofen kendes ikke.

Øen, Storsandskär, hvor flyet forulykkede, ligger to kilomenter fra landingsbanen ved Umeås flyveplads. Det svenske Aftonbladet har billeder, der viser, hvordan flyet synes at have kurs direkte mod jorden med næsen først kort før styrtet.

Flyeksperten Jan Ohlsson udtaler, at vægtforskydning på flyet kan have medført en pludselig ændring i maskinens tyngdepunkt og balance. Dette kan medføre, at piloten mister kontrollen. Men det er foreløbig spekulationer. Der er ingen officielle forklaringer på styrtet, skriver TV2.

fly, flyve, flystyrt, rejse, ferie
Ni personer dræbt ved flystyrt i Sverige. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: 41 dræbt i flyulykke i Moskva

Kystvagt fandt ombord på ubåd kokain for 1,5 milliarder

Besætningsmedlemmerne på det amerikanske skib Munro bordede for nyligt en ubåd i Stillehavet, der indeholdt næsten 7.600 kilo kokain til en estimeret værdi af omkring halvanden milliard danske kroner. Og fundet er langt fra enestående.

Hele 14 lignende beslaglæggelser har fundet sted ud fra Mexico, Mellemamerika og Sydamerikas kyster de seneste tre måneder. Sammenlagt svarer beslaglæggelserne til over 17,5 ton kokain og mere end 400 kilo cannabis til en sammenlagt estimeret værdi af omkring fire milliarder kroner.

Ubåden er en “narkoubåd”. Den er bygget i junglen med penge fra narkokarteller og bruges til at fragte store mængder narkotika.

Det område i Stillehavet, som den amerikanske kystvagt patruljerer, er på størrelse med hele USA. Så det svarer til, at to patruljebiler skulle dække hele landet. Derfor bliver også kun 11 procent af narkoubådene fanget, skriver TV2.

ubåd, submarine, kystvagt, narkoubåd, mexico, usa, sydamerika, narkotika, kokain
Kokain til en værdi af 1,5 milliarder er blevet beslaglagt. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Mexico vil afkriminalisere narkotika

København summede under jazzfestivalen

Sidste uge stod i jazzens tegn i København. Lige meget hvor man befandt sig i byen, kunne man høre eller fornemme en summen af mennesker og jazz. Byen var i forvejen allerede fyldt med glade københavnere og turister i sommerhumør, men Copenhagen Jazz Festival skruede i den grad op for sommerstemningen, og fyldte pladser og parker med god musik.

Copenhagen Jazz Festival er en af Københavns ældste musikfestivaler, der sidste år fejerede 40 års jubilæum.

Selvom jazz måske ikke er noget alle sætter på derhjemme, i bilen eller på cykelturen, så er der noget helt særligt og specielt over jazz, når den flyder ud af højtalerne i en storby som København. Den specielle stemning der opstår omkring jazzmusik i København, bevidner år efter år om hvor fantastisk en storby som København er om sommeren og hvordan intet andet kan slå det.

Læs også: Kulturguide: Oplevelser i juli 2019

R. Kelly anholdt for adskillige sexovergreb

Den 52-årige amerikanske R&B-sanger R. Kelly er blevet anholdt og sigtet for adskillige seksuelle overgreb.

Ifølge anklageskriftet har R. Kelly gennem de seneste tyve år været involveret i at rekruttere kvinder og piger til ulovlig seksuel omgang med ham.

R. Kelly er sigtet for organisereret kriminalitet, kidnapning, tvangsarbejde og seksuel udnyttes af børn. Ifølge sigtelsen skulle R. Kelly, holdet omkring ham, bodyguards samt assistenter have valgt og udpeget piger og kvinder under hans koncerter.

Kellys advokat, Steve Greenberg, bekræfter i et brev på Twitter, at hans klient er anholdt. R. Kelly var klar over efterforskningen og sigtelserne var ikke en overraskelse.

Sangeren er et velkendt ansigt i det amerikanske retsvæsen. I to årtier har han været genstand for beskyldninger om seksuelle overgreb. Nogle af dem går så langt tilbage som 1998.

Læs også: NEWS: Læge idømt syv års fængsel for bedøvelse og voldtægt af kvinder

Dagens billede: Helena Christensen nyder sommeren i København

View this post on Instagram

We swim in harbors 🇩🇰

A post shared by Helena (@helenachristensen) on

Læs også: Sådan holder de kendte sommerferie

· Mere fra samme kategori ·