Læs også:

Close
liselund lysthus bog møn gamle dage jane austen s' park (Foto: MY DAILY SPACE)

I Jane Austens fodspor

Kultur  | 

Den engelske forfatter Jane Austen læses og hyldes stadig. Genudgivelser og nye bøger ser dagens lys. Kom lidt tættere på en af de helt store engelske forfattere

Jane Austen blev født 16. december 1775, og hun døde 18. juli 1817. Hun levede i Regencyperioden. Hun nåede at fuldende seks romaner, der er kendt verden over. Hun voksede op med en ældre søster, Cassandra, og seks brødre i Steventon, Hampshire, hvor faderen var præst.

Om forfatteren

Hun var en ekstremt genert pige, hvor hendes familie var ‘the center of her world’. Selv i skolen fik hun kun få venner. Hun foretrak sin ældre søster Cassandras selskab. Selvom hendes værker altid omhandlede søgen efter kærlighed og romance, forblev Austen ugift. Hun blev dog forlovet med Harris Bigg-White, der var en barndomsven, men forlovelsen holdt kun en dag, eftersom hun dagen efter trak sit ‘ja’ tilbage. Austen boede til sin død sammen med moderen og sin ligeledes ugifte søster.

Nogle af hendes mest kendte værker er: Stolthed og Fordom (Pride and Prejudice), Fornuft og følelse (Sense and sensibility), Emma og Manfield Park. Hun skrev under synonymet “by a lady”, men en del kendte til personen bag.

Hun var fra en tid, hvor det britiske imperium havde kolonier verden over – ja faktisk på alle kontinenter. Hun var selv stærkt imod slaveri, som hun mente stred mon enhver humanistisk orientering. At det lykkedes hende at skrive så lidt om slaveri, der jo fyldte meget i englændernes liv og hverdag, som hun jo beskrev, var lidt hendes oprør mod et land og imperium.

En tid og forfatter der stadig lever

I dag lever Jane Austen i bedste velgående – eller hendes bøger gør. Det er sjovt at se, hvor meget hendes bøger stadig har af betydning for nutiden. Hun var en stor psykologisk forfatter og også feminist, der havde kvindelige, kvikke hovedpersoner i bøgerne. Hun elskede at skildre personer og livet med humor og var en stor satiriker, der ofte fortalte meget mere mellem linjerne. Hendes ordforråd var ikke stort, men hun var utrolig skarp til at få sagt og beskrevet, det hun ville have frem på en fin måde.

bøger jane austen (Foto: Pexels)
En stak af Jane Austens bøger. (Foto: Pexels)

Jane havde en evne til at skrive replikker – replikker der den dag i dag citeres. Ofte siger de meget mere, end der måske egentlig står skrevet. Hun var god til at skildre mennesker, der tager fejl – især af hinanden – og dermed må revurdere – og måske endda ende med at blive klogere. Et eksempel er ‘Stolthed og fordomme’, der jo næsten er “krumme tæer pinlig”, men jo også er en herlig komedie, der også handler om, hvilke ideer (som eksistentielle emner), man bygger sit liv på.

liselund lysthus møn gamle dage jane austen (Foto: MY DAILY SPACE)
Et vue over parken i Liselund. (Foto: MY DAILY SPACE)
Kort om Austen

En del af hendes bøger er filmatiseret.
Hun havde syv søskende.
Hun var single (eller ugift som det hed dengang) trods mange bejlere.
Hun døde kun 40 år gammel – og skrev til blot 14 dage før.

To bognyheder

Der er også netop kommet nye bøger. Emma indgår i Lindhardt & Ringhofs serie af Austen-klassikere (6 styk), der er udkommet i smukke, nye klæder.

Den ene

Emma er nok den mest kunstneriske og gennemførte roman, Jane lavede. I Jane Austens roman Emma fra 1815 suges man ind i en verden af dannet konversation, delikat sladder, klaverunderholdning og kurtisering. Emma er rig og priviligeret. Men også en rigtig emsig kvinde – en rigtig Kirsten Giftekniv, der har så travlt med alle andre.

Det handler den om

Hun kan være ulidelig, men er alligevel vellidt. Hun er yngste datter af mr. Woodhouse. Da hendes mor er død og hendes søster gift og flyttet, er Emma førstedame på familieejendommen Hartfield i Surrey. En position hun finder både naturlig og fortjent, omgivet som hun er af kærlige venner og en elskelig og hypokondrisk far. Hun påtager sig rollen som Kirsten Giftekniv og forsøger med større eller mindre held at føre folk fra sin omgangskreds sammen.

Trods sin intelligens er Emma ikke altid lige heldig, hvilket hendes veninde Harriet får at føle. Hendes eneste kritiker, mr. Knightley, prøver ihærdigt at råde sin veninde, men Emma er egenrådig og stædig. Og hvis hun ikke passer på, kan hun let forspilde sine egne chancer …

liselund lysthus bog møn gamle dage jane austen bog emma (Foto: MY DAILY SPACE)
Emma er genudgivet. (Foto: MY DAILY SPACE), 269,95 kr., www.saxo.com

Og den anden

‘På tur i Jane Austens England’ følger den store forfatters fodspor. Man kommer rundt til alle de steder, der spillede en væsentlig rolle i enten Austens liv eller i hendes romaner, og du finder ud af, hvor inspirationen til mange af de elskede fortællinger stammer fra. Gennem det georgianske Englands pittoreske byer og smukke landskaber kommer man rigtig rundt om forfatterens liv.

Jane Austen fun fact

Der er 14 kys i Austens romaner.

Bogen præsenterer dig også for flere af de herresæder, landsbyer og parker, der har dannet kulisse for de mange tv-serier og film lavet over Jane Austens romaner. Kom med til Bath, Steventon og omegn i det smukke Hampshire, Lyme Regis og Jurakysten, Portsmouth, Bristol og de mange herresæder og parker i området Nationalparken Peak District London. Bogen er en lystvandring gennem det georgianske Englands arkitektur og natur. Den fungerer perfekt som supplement til de generelle guidebøger, når du rejser rundt i England, ligesom du kan bruge bogen til at planlægge en romantisk Austen-temarejse.

liselund lysthus bog møn gamle dage jane austen park (Foto: MY DAILY SPACE)
En ny bog med steder, man kan se i England. (Foto: MY DAILY SPACE), 224,95 kr., www.saxo.com

Jane Austen på Liselund

Med ‘Jane Austen Selskabet, Danmark’ var jeg for nylig på tur en lørdag, hvor man rigtig kom i Jane Austen stemning og nærmest følte sig hensat til en svunden tid. Det var en slags “have- og husvandring i Jane Austens fodspor”, hvor også Lise Lotte Frederiksen, der står bag podcast-serien ‘Alt om Austen’ kom og fortalte om den fascinerende forfatter, mens vi drak te og spiste scones – bliver det mere engelsk – nej ikke rigtig … Kombinationen af Liselund – og det lille lysthus – og Jane Austen – og i øvrigt flere skønt udklædte personer – gjorde det til en fin oplevelse, der kun gav en lyst til at læse endnu mere Jane Austen.

Jane Austen fun fact

Jane Austen var den første til at bruge sætningen ‘dinner party’

Først var der musik i ægte Jane Austen-stil, og derefter rundvisning i det lille lysthus, som parret Antoine og Lisa de Calmette skabte i slutningen af 1700-tallet sammen med den smukke have. Haven og huset er som taget ud af romantikken, og det står i dag som enestående eksempler på interiør og havekunst fra Austens tid. Parret døde kort efter det hele var opført; nemlig i 1803 og 1805, hvorfor det gik i arv til ægteparrets eneste søn Charles, der blev gift med Martha. Charles døde i 1820, men Martha fik lov til at blive boende på Liselund til sin død i 1877.

liselund lysthus møn gamle dage jane austen (Foto: MY DAILY SPACE)
Pigern var som taget ud af en Jane Austen-bog. (Foto: MY DAILY SPACE)

Nedenstående rum, som var Lisas og senere Marthas, fortælles der mange historier om – ikke mindst spøgelseshistorier om ‘den hvide dame’. For efter sigende skulle der være et spøgelse her. Det skulle være Martha, der “går igen”. Spøgelset kaldes ‘den hvide dame’, og har fået navnet efter hende, idet hun altid klædte sig i hvidt og omgav sig med hvide dyr.

Det er sjovt at se rundt i lysthuset, for al indretning skulle dengang være symmetrisk – og havde altid to af hver ting – som her – de to malede skabe, hvoraf det til højre faktisk var ind til et das (toilet som det hed dengang) og en hemmelig dør ind til Antoines værelse.

liselund lysthus møn gamle dage jane austen (Foto: MY DAILY SPACE)

Her sov Lisa. De var ikke høje dengang – sengen var måske 140 lang. (Foto: MY DAILY SPACE)

Liselund Lysthus var dengang vært for mange store og fine selskaber. Kunstnere fandt også vej til det gemte sted på Møn. Både H. C. Andersen og Adam Oehlenschlæger har boet her, og en del guldaldermalere det samme i Marthas tid.

Havde man taget højre side af dette rum med, ville man have set en totalt ens højre side. Der var to kaminer – det vil sige det var kun den til venstre, der var ægte, den anden var blot lavet magen til. Og nej, det er ikke ‘den hvide dame’, man her kan se, men en fra Jane Austen selskabet, Danmark, der var klædt ud til lejligheden.

liselund lysthus møn gamle dage jane austen (Foto: MY DAILY SPACE)
Endnu et smukt rum i lysthuset. (Foto: MY DAILY SPACE)
Liselund har siden 2005 været en af af Nationalmuseet, og det blev i 2000 bygningsfredet. Her 200 år efter at Antoine og Lisas død bærer stedet – både huset og den smukke have – en form for fortryllelse, som virkelig er et besøg værd.
liselund lysthus møn kammermusik (Foto: MY DAILY SPACE)
I bedste Jane Austen-stil blev der også spillet musik. Selv tøjet og guitaren var fra cirka 1810-20. (Foto: MY DAILY SPACE)

Efter nogle timer på Liselund og i selskab med Jane Austen kunne man også købe bøgerne her. For var man ikke vild med Jane Austen inden, så blev man i hvert fald forført af en tid og en kvinde men også af et sted som Liselund, som har så meget historie gemt i både bøgerne men også i rummene.

liselund lysthus møn gamle dage jane austen bøger (Foto: MY DAILY SPACE)
Smukke Jane Austen bøger. (Foto: MY DAILY SPACE)

Vil du vide her – så se her:

Vil du vide mere om Liselund, kan du læse mere her: Liselund

Vil du vide mere om Jane Austen Selskabet, Danmark, kan du finde dem på Facebook

 

Kilder: Diverse bøger og hjemmesider samt Lise Lotte Frederiksen

 

Læs også:

Kulturguide juni

Tableaus in Motion, tivoli, københavn, sommer, ballet, forår, dans, kultur, kulturguide
Tableaus in Motion. (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·