Læs også:

Close

6 måder du lader mobilen på, som forkorter dens levetid

Nyheder  | 

Mobilens batteri er ofte det første der ryger. Her er seks gode tips til at lade den rigtigt, så den holder længere

Åh, hvor man kender det i denne teknologiske tidsalder … Der findes næsten ikke noget mere irriterende end, når mobilen går død midt på dagen – hvordan skal man så næsten komme videre med sin dag? Og netop derfor er batteriets tilstand ofte den primære grund til, at mobilen bliver udskiftet med en ny model.

Derfor har de hos netkablet.dk samlet deres seks bedste tips, der hjælper dig til at lade dit mobilbatteri korrekt, så det holder længere. Dem deler vi med dig lige her:

Det kan virkelig være frustrerende, når mobilens batteri dør. (Foto: Unsplash)
Det kan virkelig være frustrerende, når mobilens batteri dør. (Foto: Unsplash)

Læs også: Mobilforbrug: Har du overvejet, om du er afhængig af din mobil?

1. Hold batteriet mellem 30 procent og 80 procent

Det er bare det nemmeste at lade mobilen sidde i laderen mens du tjekker diverse sociale medier, men det er ikke en god ide at oplade batteriet til 100 procent, hver gang den mister lidt juice. Sørg hellere for at oplade det lidt oftere. Det er nemlig bedre at holde strømmen mellem 30-80 procent. Det er her i dette spænd batteriet har det bedst, og det er også her du får den bedste performance.

2. Undlad at batteriet dør helt

Brug ikke hele batteriets juice hver gang du er ude af døren. Batteriet har ikke godt af at blive helt afladt. Sørg for at koble til laderen, før den dør helt. Det er dog en god ide at lade den blive afladt 100 procent en gang hver anden måned, da det kalibrerer indikatoreren for hvor meget batteri, der er tilbage, så den kan vise dig korrekt information.

3. Undgå ekstreme temperaturer

Du har sikkert oplevet, at batteriet dør meget hurtigt på skituren eller på charterferien. Lithiumbatterier har nemlig ikke godt af meget lave og høje temperaturer. Undgå at lade mobilen ligge direkte i solen, og når du er ude i frostvejr hold den da tæt til kroppen.

Korrekte måder at oplade sin mobil (Foto: Unsplash)
Læg ikke telefonen lige midt i solen på badeferien eller i den yderste lomme på skiferien. (Foto: Unsplash)

4. Undgå ophedning under ladning

Det næste tip kommer i forlængelse af det forrige. Sørg for at batteriet kan køle af under opladning. Det kan du gøre ved at fjerne coveret, og undgå at en powerbank er koblet direkte på mobilens bagside under opladning.

5. Anvend den korrekte lader

Originale mobilladere er designet til at stoppe opladningen, når batteriet rammer 100 procent. Det er ofte ikke tilfældet med kopiladere og ladere som ikke er designet til en anden model. Sørg derfor for at anvende en original lader, eller fjern mobilen fra ladestikket, når den er fuldt opladt.

6. Lad mobilen i skuffen være halvt ladt

Hvis du for eksempel har din gamle telefon ligger i skuffen som backup, så skal du sørge for at have den cirka halvt opladt. Det er også en god ide, hvis du for eksempel har den slukket under en uge ferie. Hvis du aflader den helt eller lader den ligge fuldt opladt vil det slide mere på batteriet. Batteriet vil blive dårligere til at holde på strømmen, når du igen skal bruge den.

 

Læs også:

Dårlig selvtillid fik mig til at bruge flere tusind kroner på et mobilspil

· Mere fra samme kategori ·