Læs også:

Close

Del 1: Efterdønninger

Mit liv  | 

Ligegyldighed, lavt eller intet selvværd og en ødelagt dømmekraft er alle begreber og følelser, der er fælles for dem, der har levet med psykisk vold i en nær relation. Fælles er også de følelser og de reaktioner, man kan risikere at leve med i mange år fremover. Til gengæld kan der være stor forskel i de konkrete handlinger, der ligger til grund. Læs med og hør hvordan

Jeg krøllede mig sammen over bordet for at undgå ydmygelsen.

Forsvarsposition!

Traumer!

Panikanfald!

Som et lyn fra en klar himmel slog det ned, ubehaget, og slog for en stund rod i mit inderste indre.

Væggene kom farende mod mig, og ansigtet på min veninde, som sad overfor mig, gled ud i en grålig og forvreden, uens masse.

Varmen eksploderede i min mave og bredte sig på få sekunder ud i de yderste kapillærer i min krop. Følelsen i mine fingre og tær forsvandt. Min stemme forsvandt. Mine øjne forsøgte at finde et safespace at fokusere på, men flakkede rundt på menukortet, der havde formet sig som en beskyttende mur foran mit ansigt.

Sved. Overvældende sved på min pande, i mine håndflader, i knæhaserne, på ryggen, på maven, på min pande, i min hovedbund.

Panikanfald. Sved. Frygt. (Foto: BarbaraBonanno / Pixabay)

Mine indvolde slog knuder på sig selv, og chips og vin fra timerne forinden begyndte at bevæge sig opad og give en bitter smag i munden, mens min synkerefleks kom på overarbejde for at holde det nede.

Mit indre skreg på at flygte. Flytte sig fra situationen og fra ubehaget.

Den grå masse på den anden side af bordet bevægede sig i slowmotion, og jeg hørte et fjernt spørgsmål trænge igennem svimmelheden, der havde manifesteret sig som en tyfon uden om mig.

”Camilla, hvad sker der? Er du ok?”

”Nej,” husker jeg mig selv sige.

Det var min eks, der kom gående forbi ude på den anden side af glasvæggen i den restaurant, hvor jeg sad sammen med min veninde og egentlig havde en fantastisk dag.

Ham, der af årsager, knækkede mig en lille bitte smule hver evig eneste dag, vi var sammen. I så små bidder, at jeg ikke opdagede det, før forholdet var slut. Et forhold så ødelæggende for mig, at jeg her knap fire år senere stadig bearbejder det.

Når alt der er tilbage, er et krakeleret indre med kæmpe huller. (Foto: Free-Photos / Pixabay)

Fysisk reaktion på psykisk udkørthed

De fysiske gener havde jeg oplevet før, dog i mindre grad og ikke på samme måde overvældende som panikanfaldet, jeg oplevede på denne aften.

Igennem forholdet fandt jeg ofte mig selv ødelagt af søvnmangel, fordi min hjerne var ved at brænde sammen af tanker, der fløj rundt i en malstrøm uden udsigt til at falde til ro. Det skabte så store frustrationer, jeg ikke kunne sætte ord på, og som jeg derfor ikke kunne formulere og komme af med, at jeg begyndte i stedet at kaste op i. Det var den eneste måde, hvorpå min krop kunne komme af med noget af det, jeg ikke kunne tænke eller formulere, og som gjorde mig fysisk syg.

Konstant var jeg ked af det og havde hovedpiner og influenzalignende symptomer, men kunne ikke finde ud af hvorfor og afskrev det med stress overfor vennerne, som jo i øvrigt nok ikke var helt ved siden af.

Ting du glemte at sætte pris på, da du ikke var syg
Når den psykiske tilstand kommer fysisk til udtryk. (Foto: All Over)

Min mave fungerede ikke rigtigt, til trods for at jeg var i medicinsk behandling for min Morbus Crohn i alle tre år. Faktisk blussede sygdommen op kort efter jeg mødte ham, som ellers typisk kun er sket, når jeg har været udsat for psykisk stress i større eller mindre grad.

Sveden var velkendt. Tørheden i munden og klamheden under mit tøj som følge af, at han manipulerede mig så voldsomt, at jeg ikke kunne tænke eller formulere en sammenhængende sætning eller vidste, hvad der var op og ned og var overbevist om, at hvad end vi skændtes om, var min skyld.

Første gang jeg tilfældigt rendte ind i ham inde i gågaden i Odense efter bruddet og efter, vi var flyttet hver til sit, fløj jeg ind på toilettet i min lokale Fitness World 100 meter længere nede ad gaden og kastede op, til der kun kom syre op.

Jeg forstod ikke, hvorfor jeg blev ved med at græde

Den dag forholdet sluttede, mærkede jeg en lettelse og en frihed, som jeg ikke havde mærket længe, selvom jeg var ked af det.

Men ikke mange dage senere kunne jeg ikke komme ud af sengen. Jeg græd og græd, mine kaostanker dannede et sort hul, som jeg med lethed kunne have forsvundet ind i, og jeg havde mest af alt lyst til ikke at være her mere. Men jeg forstod ikke hvorfor.

I løbet af et par måneder stod det dog klart for mig, at der på det tidspunkt netop ikke havde været noget som helst tilbage af mig, og at de følelser af ligegyldighed og afmagt, han havde efterladt mig med, var alt, der var tilbage. Jeg var ingenting. Jeg var intet værd. Intet.

Når det her er det eneste ord, man har tilbage om sig selv. (Foto: Geralt / Pixabay)

Langvarige eftervirkninger

De følelser og de fysiske bivirkninger oplevede jeg igen den sommeraften, hvor jeg så ham i de korte sekunder, han gik forbi mig. Knap tre et halvt år efter vi gik fra hinanden.

Det lagde en betydelig dæmper på aftenen, og jeg var hjemme igen før midnat. Det hjalp at have min veninde i det øjeblik og tale om det. Venskabet er forholdsvis nyt, så hun vidste på det tidspunkt kun om ”toppen af isbjerget”, men hun spurgte ind og lyttede og fik mig til at falde til ro igen.

Men jeg var fuldstændig drænet for energi. Drænet af det fysiske ubehag, som jeg ikke helt kunne ryste af mig og drænet af tankerne om, at han stadig kunne påvirke mig så negativt så lang tid efter.

Tvivl om egne oplevelser

Psykisk vold, sagde min psykolog. Tekstbog, som man siger.

Når jeg læser om elementerne og forskellige definitioner af psykisk vold, genkender jeg 80 procent af det og ikke i tvivl om, hvad jeg har oplevet, og hvordan det har påvirket mig.

Men når jeg fortæller, hvordan det konkret kom til udtryk i forholdet, bliver jeg igen og igen i tvivl, fordi når man blot kigger på de enkelte handlinger og ikke analyserer på, hvad der ligger under, selvom det bliver daglig kost, så lyder de banale og sådan lidt pyt-agtige. Det gør, at jeg stadig kæmper med mig selv om at definere og kategorisere, hvad det var, der skete, fordi det er så absurd at sætte en term på, som for (nogle) andre blot ligner, at jeg ikke havde rygrad til at sige fra.

Jeg tror desværre, at min psykolog havde ret. Hvor surrealistisk det end er efterfølgende at skulle placere inde i den rigtige filmappe i hovedet.

Hvorhenne arkiverer man psykisk vold i sit indre filsystem, når man er ude på den anden side? (Foto: Myrfa / Pixabay)

Lad os tale om det og hjælpe andre

Jeg har ikke et behov for, at andre definerer for mig, hvad jeg har oplevet.

Men jeg har et behov for, at vi italesætter, hvordan psykisk vold konkret viser sig, fordi det trods sammenfald i følelser som ydmygelse og frustration konkret kommer til udtryk på meget, meget forskellige måder.

Så det er ultravigtigt at få belyst begrebet fra alle sider, hvis vi skal have en rationel debat og udbrede kendskabet på en måde, så psykisk vold bliver nemmere at genkende og hjælpe med – og måske endda straffe, som justitsminister Søren Pape netop har lagt op til.

I del 2 vil jeg fortælle, hvad jeg levede med igennem tre år.

 

Læs også:

Ghosting: Sascha blev ghostet af sin kæreste

· Mere fra samme kategori ·