
Gaveønsker til dig selv eller andre til maks 300 kroner
Den store julemåned med gaver i hobetal nærmer sig. Ønskelister skal udarbejdes, og gaver skal indkøbes. Få lidt inspiration her til gode gaveønsker og -køb
Gaver er hyggelige at få og give, og det sidste man skal blive er stresset over det. Hverken fordi pengepungen bliver tømt eller de er svært at finde de rigtige gaver. Vi hjælper dig her med gaveønsker til maksimum 300 kroner.
Den billige og søde
Det er faktisk så nuttet, så man selv burde ønske sig det. Men her er gaven til en hund (og fem kroner). Der er en lækker smeltende brusegel, en fugtgivende bodylotion samt en fin vaskeblomst i den nuttede juletrio fra Sephora.
Sephora gavesæt, 105 kr., fås i Sephoras butikker
Den familiehyggelige
Tag en digital detox og spil et af de små spil fra Small Talk – Big Questions. Glem mobilen og hiv et samtalespil frem. Årets bedste mandelgaveidé, som du og familien kan hygge med.
Small Talk spillet, 99,95 kr., www.bogogide.dk
En cute hårbøjle
At ønske sig en hårbøjle i julegave er en hyggelig ting, og denne fra Lé Mosh er intet mindre end cute og lidt anderledes. Flotte farver og mønstre sat sammen.
Lé Mosh hårbøjle, 150 kr.,
Julekoppen til dig selv
Men det er nu også en rigtig god gave at give. Hammershøis julestel er nyt og virkelig fint. Er du ikke til at samle det hele store stel, så kan en enkelt kop også gøre det. Man kommer da i julehumør af at drikke dagens kaffe af sådan en fin kop.
Hammershøi krus, 199,95 kr., magasin.dk
Den, din far vil elske
Det er satire – på old school manér omkring året 2018, der gik. Sjove og ironiske tegninger og tekster, hvor ingen der har markeret sig eller dummet sig i årets løb slipper. Heller ikke Britta fra Hvidovre der stjal en million eller mange – eller Bendtner. Årets Svikmølle-offer er Lars Løkke Rasmussen. Din far kender den helt sikkert for den har været udkommet uendelig mange år – og det er en billig og sikker gave at give, som han kan hygge sig med i juledagene.
Svikmøllen 2018, 99,95 kr., www.saxo.com
En vinterduft
At ønske sig en ny duft er altid skønt. Men ofte kan prisen måske lidt overstige budgettet. Her er en duft fra Yves Rocher til en budgetvenlig pris. Den dufter rigtig vinteragtigt af varm vanilje i kombination med friske bergamotnoter, jasmin og cedertræ. Nuit Vanille er et godt køb og skøn duft.
Nuit Vanille duft, 169 kr. for 100 ml., yvesrocher.dk
Luksus duftlys i lille størrelse
Duftlys kan være møgdyre. Men hvorfor så ikke vælge den lille størrelse, hvis du virkelig gerne vil eje det. Det er en god pris og gave at ønske sig. Duftlysene fra svenske L:A Bruket er fremstillet på økologisk soja samt håndlavede i mundblæste glas af dygtige glaspustere. Det smukke brune glas giver en skøn atmosfære omkring flammen og tilføjer en unik stemning og dejlig aroma til rummet. De aromatiske egeneskaber hos Aetheroleum coriandri i dette duftlys anses for at give en følelsesmæssig lindring og skærpe sindet. Duften af koriander og mynte har desuden en varmende effekt på kroppen. Brændetiden er cirka 45 timer.
L:A Bruket duftlys, 169 kr., www.magasin.dk
En til hver dag
En lakridskalender er en hyggelig måde at komme igennem december på. Giv den til dig selv eller en du holder af. Der er glimtende kugler, knasende overraskelser og søde fornøjelser. Mens du tæller ned til juleaften kan du hver dag hygge dig med en sød lille snack.
Pakkekalender fra Bülow, 300 kr., lakridsbybulow.dk
Toppen du vil bruge hver dag
Det er måske bare en top – men nej, det er det ikke. For ofte er de der meget basic items dem man bliver aller gladest for. Denne hedder Pretty Polly og er i lækker tynd og blød ren uld. Fittet er et typisk slim-fit, men den meget strækbare kvalitet giver en rigtig god pasform. Den er et sikkert hit at give eller ønske sig.
Top fra Togoodtobebasic, 29o kr., togoodtobebasic.com
Det daglige grin i hele 2o19
Der er noget fedt ved old school kalendere. Sådan en at have stående for hver dag at få et grin er fedt. God dage at få eller give. Den er både sjov, og den holder et helt år. Kalenderen med de daglige tegninger og skøre kommentarer er fra Wulffmorgenthaler.
Bordkalender, 150 kr., bogogide.dk
Lidt luksus
Det er sådan en slags ”cracker”, man altid har ønsket sig. Marc Jacobs laver de lækreste limited edition ting, som bliver revet væk i Sephora. Som denne der har miniudgave af mascara og læbestift. Så kan du selv prøve Kiss Kiss Bang Bang og Velvet Noir Major Volume Mascara.
Marc Jacobs produkter, 200 kr., fås i Sephora-butikkerne
Fine trusser
Trussen fra sloggi er i et transparent materiale med fine blomster samt en stribet kant. På bagsiden har trussen nederst en fin bølget kant, der giver en rigtig fin effekt. Prisen er perfekt – også hvis du skal give en lille venindegave.
sloggi trusser, 99 kr., magasin.dk
Julekugler – køb flere
Giv dig selv eller en anden en lille æske med de fine kugler fra Flying Tiger. Du bestemmer selv, om det skal være de søde, sjove eller skøre. Der findes varianter for det hele.
Flying Tiger julekugler, 10 kroner., fås i alle Flying Tiger butikker
Til alle med en sød tand
Kender du en, der har en sød tand? Så forær denne Smartbox, der lokker med alt fra cupcakes, pandekager til hjemmelavede karameller. Gavekortet er for 2 personer – så måske du kan invitere dig selv med. Alt lyder godt …
Sødt gavekort fra Smartbox, 249 kr., smartbox.dk
Den fede hue
Man tænker – ej er det ikke kedeligt. Men nej, det er ikke kedeligt at ønske sig en hue. Og slet ikke når den er så fed og anderledes som denne beanie med en kæmpe pompon fra Zara.
Zara hue, 99 kr., zara.dk
Fint lille sæt
Tit kan det betale sig at købe gavesættene som skønhedsmærkerne har til jul, for man får ofte mere for pengene og noget specielt med, som måske netop er lavet til den jul. Det her sæt fra The Body Shop har en god pris og har lækre produkter i. Sættet hedder “pink it up” og er med showergel med pink grapefrugt, face mist der giver en god glød i ansigtet og en lækker Lip Liquid lipgloss i lyserød. Jeg elsker de små størrelser, for de er perfekte at have med i tasken eller til en weekendtur.
The Body Shop gavesæt, 95 kr., bodyshop.com/dk
En fin kjole
Kjolen fra Pieces er i den fineste, prikkede kvalitet. Den er enkel i modellen med lange ærmer, stofbetrukne knapper på fronten samt et bindebånd i taljen, der giver den ellers løse pasform en rigtig fin og feminin facon. En kjole, der både kan styles med høje sko og sneakers. Et perfekt gaveønske til en god pris.
Pieces kjole, 199,95 kr., magasin.dk
En læseværdig bog
En bog er en super fed gave at få. Den holder længe og man kan hygge sig med den længe. En af de helt store udgivelser er Michelle Obamas ‘Min Historie’. En bemærkelsesværdig bog om og af en bemærkelsesværdig kvinde. Den handler om hendes eget liv fra hun var barn, og man får et fint og spændende indblik i et liv, som vi andre kun kan fantasere om. Den er skrevet meget ligetil, ærligt og med humor. Det er bogen, du kan ønske dig selv eller give til nærmest alle, du er på gave med, for det er en bog, alle kan læse.
Bog, 299,95 kr. saxo.com
Læs også: