Læs også:

Close
training træning kvinde sport (Foto: Pxhere)

HIIT vs. cardio – hvilken form for træning giver det bedste resultat

Sundhed  | 

De sidste par år har der været utrolig meget fokus på HIIT-træning og de mange fordele denne træningsform har i forhold til den gode, gamle cardio-træning, også kendt som konditionstræning

 

HIIT står for High Intensive Interval Training, og meget simpelt forklaret betyder, at man træner meget hårdt i kort tid af gangen i modsætning til cardio, hvor man træner i et mere roligt tempo men i længere tid.

Hvad skal man vælge

Men hvilken form for træning er bedst, hvis man vil smide nogle kilo og generelt bare være sund og i god form?

Hvis man skal tro på diverse motions-guruer i medierne, er HIIT langt bedre end cardio på alle fronter. Men før du kaster dig ud i en hårdkogt omgang HIIT, så har undersøgelser vist, at der faktisk ikke er den store forskel på, hvad du får ud af HIIT i forhold til en mere rolig, men længere træningssession.

Både HIIT og almindelig cardio-træning er rigtig godt for dig. Blandt nogen af de mange fordele ved regelmæssig træning er vægttab, hvis det altså er det, man ønsker. Men også forbedrede kondital, mindsket risiko for hjerte-kar-sygdomme og generelt bedre helbred og et længere liv. Forskning har vist, at blot ved at motionere 3 gange om ugen, kan man nemt forlænge sit liv med flere år.

training træning kvinde løb sport (Foto: Pxhere)
Kom bare ud og løb en tur. (Foto: Pxhere)

HIIT-træning

HIIT-træning er perfekt for dem, der ikke gider eller ikke har tid til at træne i længere tid ad gangen. Men eksperter fraråder HIIT for begyndere og folk, der ikke kan tåle højintensitets-træning. Risikoen for skader på led og muskler er nemlig til stede, hvis man ikke gør det rigtigt. Og hvis HIIT gøres helt rigtigt, er det rent faktisk ret hårdt. Hvis det skal have effekt, nytter det ikke noget at gå halvhjertet ind i det, der skal trænes for fuld gas, i den periode man vælger. Det kan for eksempel være 40 sekunder, hvorefter man kan holde 20 sekunders pause. Dette gentager man et vist antal gange.

Så hvis du er i rimlig god form og ikke lider er nogen nævneværdige skavanker og gerne vil undgå at bruge en times tid på løbebåndet, så er HIIT den perfekte træningsform. Noget af det bedste ved HIIT er, at selv om det er hårdt, sparer man en masse tid, der så kan bruges til noget langt sjovere. Det kunne være hyggelige ting som at læse en god bog, hygge med veninderne, spille casinospil på nettet, eller bare slappe af foran fjernsynet med en god serie – og endda med god samvittighed.

Er man ikke til højintensiv træning eller har man problemer med for eksempel ryggen eller knæene, må man tage den lange, men mindre ork-fyldte, vej til Mordor og finde en mindre belastende træningsform. Det kunne være løb, gåture i et rask tempo eller cykling.

training træning kvinde sport (Foto: Pxhere)
En sund krop gør en godt tilpas. (Foto: Pxhere)

Det virker derfor ikke som om, at der er den store forskel på fordelene mellem de to måder at træne på, både HIIT og steady-state cardio vil forbedre dit helbred og din kondition.

Den perfekte løsning

Den perfekte løsning ifølge mange trænere er, hvis man kan kombinere de to træningsformer og yderligere tilføje vægttræning til sit ugeprogram. Dette betyder, at du for eksempel kan lave en omgang HIIT 2-3 gange om ugen, og så bruge en times tid et par gange om ugen på løbebånd eller cykel og noget vægttræning. Det vigtigste er, at man vælger den form for motion, man bedst kan lide, så det ikke bliver ensformigt, og så man ikke ender med at droppe det.

Motion er vejen frem til et bedre, sundere og længere liv, så op af sofaen, og kom i gang …

 

Læs også:

 

Pepsi Max er ikke usundt

er Pepsi Max usundt farligt, feder, light-sodavand, sødemidler, videnskab, pepsi, pepsimax, undersøgelser, søddemidel, forskning, sundt, sundhed, vægttab, cola, sodavand, ku, livsstil,

· Mere fra samme kategori ·