Læs også:

Close
Prinsesse Marie, kongehuset, madspild, Selina Juul

Prinsesse Marie til skoleelever: – Det er jer, der gør en forskel mod madspild

Nyheder  | 

Prinsesse Marie er gået forrest i kampen mod danskernes madspild. Sammen med organisationen Stop Spild Af Mad og Københavns Kommune, vil prinsessen nu lære de helt unge danskere, hvordan de spiser al deres mad og passer bedre på planeten

Sammen med Stop Spild Af Mad vil Prinsesse Marie lære skoleeleverne om madspild og følgerne deraf. For som Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie selv siger, så er børnene vores fremtid, og det er dem, som skal beskytte vores planet fremadrettet.

Som et led i Københavns Kommunes kampagne “SPIS DET HELE” skal madspild nu på elevernes skoleskema, og det sker i samarbejde med Prinsesse Marie, som vil have de unge generationer til at tænke mere over madspildet i deres dagligdag.

– I er vores fremtid, og det er jer, som kan gøre en stor forskel for at stoppe madspild. Ved at dele jeres viden om madspild med jeres forældre, kan I være med til at ændre hele familiens vaner og dermed beskytte vores planet og jeres fremtid, siger Prinsesse Marie i sin tale til eleverne på Amager Fælled skole.

madspild, selina juul, prinsesse marie, kongehuset
Sammen med organisationen Stop Spild Af Mad og Københavns Kommune, vil Prinsesse Marie lære skoleeleverne om madspild. (Foto: MY DAILY SPACE)

Madspild i undervisningen

Undervisningsmaterialet er blevet til i et samarbejde mellem Stop Spild Af Mad og Københavns Kommune (Børne- og Ungdomsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen) i forlængelse af kampagnen mod madspild SPIS DET HELE.

Eleverne lærer, hvad forskellen på madspild og øvrigt madaffald er, og de lærer at forstå de forskellige typer datomærkninger. Desuden vil de komme til at undersøge deres egen families madspild, og forhåbentlig bidrage til at der bliver smidt mindre mad ud hjemme hos dem selv.

Materialet er målrettet elever i 5. – 7. klasse i madkundskab, men kan også bruges til valgfaget i udskolingen. Det er ikke obligatorisk at bruge materialet i undervisningen, men blot et tilbud til lærerne.

Prinsesse Marie, kongehuset, madspild, Selina Juul
Prinsesse Marie støtter op om madspild på elevernes skoleskema. (Foto: MY DAILY SPACE)
Dansk madspild

● De danske husholdninger smider 260.000 tons mad ud hvert år. Samlet smider danskerne over 700.000 ton mad ud om året.

Miljøstyrelsens rapport “Danmark uden affald II”

Fremtidens forbrugere

Stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad Selina Juul glæder sig over at Prinsesse Marie støtter op om kampen mod madspild.

Stop Spild Af Mad har blandt andet lavet mad hjemme hos Prinsesse Marie ved et fælles arrangement med fokus på børn og madspild, hvor de gennemførte flere aktiviteter og hvor Prinsesse Marie deltog. Det kan du læse om her.

– Børn er fremtidens forbrugere, og det er meget vigtigt allerede fra en tidlig alder at lære børn og unge om at undgå madspild. At Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har besøgt skolen og var med til at sætte fokus på vores fælles undervisningsmateriale om madspild er rigtig positivt og vigtigt. Det vil betyde at budskabet når endnu længere ud. Alle børn på skolen var utrolig søde og dygtige og var optaget af kampen mod madspild. Det var en spændende dag for børnene at få besøg af en vaskeægte prinsesse. Vi er meget taknemmelige for prinsessens engagement i kampen mod madspild.

Hør Prinsesse Marie og skoleeleverne fortælle mere om madspild i videoen her.

grøntsager, grønt, kød, co2, drivhusgasser, drivhusgas, metangas, køer, drøvtyggere, madproduktion, fødevareproduktion, klima, miljø, jorden, madspild, ressourcer, fødevareproduktion, fødevare, fødevarer, klimavenlig, madspild, guide, how to
Alt for meget mad ender i skraldespanden. (Foto: All Over)

 

Læs også: Prinsesse Marie inviterer elever hjem for at lære dem om madspild

Læs også: Sådan mindsker du dit madspild

· Mere fra samme kategori ·