Læs også:

Close

NEWS: Ikeas kæmpestore københavnske varehus bliver forsinket og mindre

Nyheder  | 

Ikeas kæmpestore københavnske varehus bliver forsinket og mindre · Trods afsløring af små svindelnumre vandt Putin suverænt · Tyrkiets ambassade angrebet med fire molotovcocktails · Børneskuespillere fortæller om seksuelle overgreb i 1970’erne · Nye tal: Forældre har stor tillid til HPV-vaccinen · Dagens billede: Ishus i Faxe Ladeplads

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ikeas kæmpestore københavnske varehus bliver forsinket og mindre

Det bliver ikke i år 2020, at københavnerne kommer til at gå i Ikea på Kalvebod Brygge lige over for Fisketorvet, og planerne om, at skabe et kæmpe stort Ikea-varehus midt i hovedstaden er også ændret gevaldigt. Årsagen er, at forbrugerne køber mere over nettet, og der derfor ikke længere er behov for så store varehuse, slår Ikea fast.

– Vi er ved at redefinere varehuset, som bliver mindre end planlagt. Det er endnu ikke muligt at sige, hvor stort varehuset bliver, siger ekspansionschef Anders Lyhne Nordtorp fra Ikea Danmark til Politiken.

Ikea-varehuset skal være en del af en helhedsplan, som også omfatter et hotel, 500 ungdomsboliger samt et grønt strøg, der kan binde byen sammen og puste liv i området. Helhedsplanen skulle efter den oprindelige plan have været på 74.000 kvadratmeter, hvoraf Ikea-varehuset skulle fylde 37.000 kvadratmeter, men nu skrumper Ikeas del af planen.

Planen om Ikea-city laves nu om, og varehuset bliver noget mindre end først troet. (Foto: All Over)

Trods afsløring af små svindelnumre vandt Putin suverænt

Rusland leder Vladimir Putin fortsætter på magten efter gårsdagen præsidentvalg. Intet mindre end 70 procent af stemmerne gik til Putin. Præsidentens sejr ledsages dog med videoer og dokumentation af det ene lille valgsvindelnummer efter det andet. Blandt andet har den uafhængige russiske observatørgruppe Golos registreret mere end 1700 tilfælde af valgfusk.

For at lokke så mange vælgere som muligt til urnerne, var der på mange valgsteder sang, musik, underholdning og uddeling af gaver – således optrådte folk iklædt lokale nationaldragter fra Moskva-området på flere valgsteder i den russiske hovedstad.

Flere vælgere fortalte, at de ikke kunne se noget alternativ til Putin, og et par af dem var også overbeviste om, at den russiske leder vil gå af før valgperiodens udløb for at give plads til sin efterfølger. Det skriver Politiken.

paul manafort, michael flynn, donald trump, vladimir putin, putin, rusland, usa, amerika, amerikansk valg, præsidentvalg, præsident, valg, politik, udland, hillary clinton, email, fbi, james comey, fbi-chef, fyring, dække, russiske forbindelser, russer, hacker, hackede emails, demokrater, republikanere
Putin vandt det russiske præsidentvalg. (Foto: Polfoto)

Tyrkiets ambassade angrebet med fire molotovcocktails

Natten til mandag blev der kastet mindst fire molotovcocktails mod Tyrkiets ambassade på Østerbro i København. Det oplyser efterforskningsleder ved Københavns Politi Torben Madsen til DR Nyheder.

– Vi tror, at der var fire gerningsmænd, siger han.

Politifolk har hele natten været i gang med at indsamle tekniske spor i og omkring den store, grå patriciervilla. Efterforskningslederen fortæller, at teknikerne har sikret sig tekniske beviser. Blandt andet stykker fra de flasker, som de fire molotovcocktails blev lavet af. Man håber, at der findes dna på resterne af molotovcocktailsene.

Der var installeret flere kameraer på bygningen og politiet håber, at overvågningsbillederne kan hjælpe med at finde frem til gerningsmændene.

Politi, dansk politi, Danmark, kriminelle
Københavns Politi undersøger en sag om molotovcocktails, der er blevet kastet mod Tyrkiets ambassade. (Foto: Scanpix Danmark)

Børneskuespillere fortæller om seksuelle overgreb i 1970’erne

I 40 år har de båret på en dyb og skamfuld hemmelighed, men nu står en række af 70’ernes børneskuespillere frem med historier om seksuelle overgreb. Anklagerne er rettet mod de to instruktører Ernst Johansen og Lasse Nielsen, der begge er uddannede pædagoger, men kastede sig sammen ud i instruktionen af de to ikoniske ungdomsfilm “La’ os være” (1975) og “Du er ikke alene” (1978).

I alt seks mænd siger, at de blev udsat for seksuelle overgreb af Lasse Nielsen eller forsøg på overgreb. Børnene var mellem 14 og 15 år, og ingen af dem gik efterfølgende til politiet med deres historier. Lasse Nielsen afviser at have haft sex med mindreårige.
Sagerne strækker sig over en periode på 12 år fra 1971 til 1982.

Lasse Nielsen er anklaget af flere mænd for at have begået seksuelle overgreb på dem, da de var børn. Lasse Nielsen benægter overgreb, men erkender dog over for filmmagasinet Ekko at have haft frivillige seksuelle forhold til flere unge mænd, der har medvirket i hans film.

Ernst Johansen er anklaget for at have udnyttet sin position til systematisk at forgribe sig på 16 unge piger. Bag nedrullede gardiner gramsede han på børnene. Nogle af dem havde han samleje med. Ernst Johansen lavede tre ungdomsfilm i 70’erne, og så forsvandt han sporløst. I dag bor og arbejder han i Thailand. TV2 konfronterede instruktøren med anklagerne, som han dels erkendte var rigtige. Ernst Johansen erkender altså at have haft sex med mindreårige – instruktøren påstår dog, at pigerne selv lagde op til ham.

Fængselsstraf til alle anklagede i voldtægtssag fra Herfølge
Flere børneskuespillere er trådt frem og har fortalt om seksuelt misbrug i den danske filmbranche i 1970’erne. (Foto: Polfoto)

Nye tal: Forældre har stor tillid til HPV-vaccinen

Efter et drastisk fald i tilslutningen til HPV-vaccination i Danmark er udviklingen nu for alvor ved at vende: Antallet af piger, der bliver HPV-vaccineret, er stigende, og det samme gælder forældrenes tillid til, at vaccinen er sikker – det vil sige, at bivirkninger er sjældne og milde.

Kræftens Bekæmpelse gennemførte i sommeren 2016 en undersøgelse blandt forældre til piger i alderen 10-14 år. Den viste, at kun knap halvdelen af forældrene i målgruppen dengang havde tillid til HPV-vaccinens sikkerhed. For at vende udviklingen lancerede Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen i maj måned informationsindsatsen “Stop HPV – stop livmoderhalskræft”, der skal give forældre mere viden om forebyggelse af livmoderhalskræft og HPV-vaccination, og den fortsætter året ud.

Det kunne tyde på, at indsatsen virker, for nu viser en ny undersøgelse blandt mere end 1.000 forældre til piger i 10-14-års alderen, at knap 80 procent af forældrene i høj eller nogen grad har tillid til, at HPV-vaccinen er sikker, mens kun 6 procent slet ikke har tillid til vaccinens sikkerhed.

– Det er virkelig gode nyheder. Det styrker vores tro på, at vi når målet om, at mindst 90 procent af alle 12-årige piger siger ja tak til HPV-vaccination. Samtidig er der nu en god chance for, at de piger, der ikke nåede at få vaccinen som 12-årige, får rettet op på det og bliver vaccineret nu, siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen.

Se her: Hvad er HPV? Otte spørgsmål og svar

keglesnit, livmoderhalskræft, kønssygdom, sexsygdom, hud, kønsdele, livmoderhalskræft, analkræft, kræft i svælget, kræft, cancer, sygdom, vaccine, vaccination, vaccinationer, sygdom, mæslinger, hpv, børnesygdomme, smittefare, smitte, børn, voksne, sundhed, samfundet, vaccinenægtere, antivaccine, vaccinemodstand, vaccinestøtter, egoisme, sundhed, kroppen, forældre, børn, piger, forskning, forskere, medicin, danmark, who, flok, flok-immunitet, hpv-vaccine
Celleforandringer og HPV-virus hænger sammen. (Foto: All Over)

Dagens billede: Ishus i Faxe Ladeplads

faxe ladeplads, frost, is, ishus, vejr, klima, vinter, forår
Det kolde vejr har frosset huse ud til de danske farvande helt til. Ligesom dette hus på Faxe Ladeplads. (Foto: Ritzau Scanpix)

· Mere fra samme kategori ·