Endelig: Fire kvinder vil gøre det rart at gå til gynækolog

Fire kvinder har besluttet sig for at genopfinde den gynækologiske undersøgelse gennem Yona – et projekt, der skal gøre underlivsundersøgelser mere menneskelige gennem nye instrumenter, teknologi og omtanke

Der findes næppe en kvinde på denne jord, der synes, at en gynækologisk undersøgelse bare er det fedeste i verden. Det sterile undersøgelsesrum, afklædningen, briksen, bøjlerne til dine ben, scanneren, den kolde creme, en læge helt nede mellem dine stænger og så ikke mindst det iskolde næb, der niver og larmer, når den tvinger dit indre op.

Netop næbet, der i lægesprog kaldes et spekulum, har fire amerikanske kvinder sat sig for at give en makeover, der er mere tidssvarende. Det næb, der bruges nu, har nemlig været gynækologers redskab siden 1840’erne og er hverken rart for kvinder eller gynækologer.

– Vi så behovet for en menneskelig underlivsundersøgelse, som styrker patienter. Vores research viste, at mange mennesker med vaginaer er nervøse og frygter gynækologiske undersøgelser, og det hjælper ikke deres sundhed. Med Yona-projektet vil vi starte en samtale og påpege, at det er muligt at balancere menneskelige og medicinske behov i en gynækologisk undersøgelse, siger Hailey Stewart, der er den ene af fire kvinder bag Yona-projektet.

Læs også: Årtiers dusktrends: Kvinders kønsbehåring gennem tiden

Ikke rart for nogen

Hailey Stewart, der er industriel designer, har sammen med sin kollega Sahana Kumar, der er interaktionsdesigner, sat sig for at løfte gynækologers vigtigste arbejdsredskab – spekulummet – op i det 21. århundrede. De to kvinder arbejder i designfirmaet Frog, der er bedst kendt for at designe Apples originale Macintosh-computere.

Det er ikke så meget det, at spekulummets design er gammelt, der er problemet for de to designere. Det er det faktum, at det hverken er rart for kvinderne, det bruges på eller gynækologerne, der bruger det.

Lægerne bliver nødt til at udvide næbbet meget for at kunne se livmoderhalsen, og selv her er det ikke muligt at få et ordentligt udsyn. Jo mere behageligt det er for kvinden, jo mere afslappet er hun, og så kan lægen nemmere komme til, og så er undersøgelsen hurtigere overstået.

Den store udvidelse er dog ubehagelig for langt de fleste kvinder, den udføres på, og undersøgelser viser, at nogle kvinder holder sig helt væk fra gynækologen på grund af ubehaget.

Se også: Kvinders forskelligheder: Nogen har et g-punkt, andre har ikke

Opfundet af en mand, testet på slaver

Instrumentets nuværende design blev opfundet af den amerikanske læge James Marion Sims i 1840’erne. Dengang havde spekulummet to tinnæb, der skilte de vaginale vægge ad. Næbene blev åbnet og lukket med en lille skruemekanisme.

Sims betragtes af mange som den moderne gynækologis fader, og han gjorde store fremskridt i forskningen på fødselskomplikationer og særligt sygdommen fistula – som rammer piger, der bliver gravide, når de er for unge, og kroppen ikke er klar til at kunne føde børn.

Selv om Sims’ instrument har haft en enorm betydning for behandling af kvinders underliv, så skal det ikke underkendes, at han under udviklingen af spekulummet eksperimenterede på slavekvinder uden at bruge bedøvelse. Så det vil være en grov underdrivelse at sige, at spekulummet blev udviklet uden at have fokus på komfort.

Trods disse fakta, ser spekulummet, som gynækologer over hele verden bruger hver eneste dag, i store træk ud, som det, Sims opfandt for mere end 170 år siden. Den eneste nævneværdige forskel på den, Sims opfandt i 1840’erne og det, der bruges i dag, er, at det ikke længere laves i tin, men i rustfrit stål eller plastik.

Det må kunne gøres bedre

Hailey Stewart og Sahana Kumar besluttede sig for, at det måtte kunne gøres bedre. Derfor begyndte de at arbejde på et spekulum, der ville være bedre for både kvinde og gynækolog. Før de gik i gang med at designe et nyt instrument, kiggede de to kvinder på, hvad det var ved en gynækologisk undersøgelse, der var knap så godt.

– Vi så behovet for en human underlivsundersøgelse, som styrker patienter. Vores research viste os, at mange mennesker med vaginaer er nervøse over underlivsundersøgelser, og at det ikke er en hjælp til deres helbred. Vi ønskede at starte en dialog og påpege, at det er muligt at balancere menneskelige og lægefaglige behov ved gynækologiske undersøgelser, siger Hailey Stewart i en pressemeddelelse fra Frog.

Først og fremmest er de lyde, som et spekulum kan frembringe ikke særlig rare. Metallet er altid koldt, og så kan det være ubehageligt, når instrumentet åbnes op inde i skeden. Derudover er der designet af et spekulum, der mest af alt minder om noget, man brugte til at torturere folk med i middelalderen.

Stewart og Kumar tog fat i Fran Wang, der er mekanisk ingeniør hos Frog, for at finde en ny måde at åbne op for spekulummet og komme den ubehagelige lyd til livs. Derefter lavede de et spekulum af silikone, som ikke er lige så koldt som metal og samtidig er nemt at rengøre.

Derudover valgte de at bruge tre næb i stedet for to for bedre støtte af vaginalvæggen. Endelig lavede de om på graderne, så gynækologen ikke skal sidde foroverbøjet for at kigge ind, og så er spekulummet lydløst.

Se mere: 14 ting, du kender, når du har menstruation

Hele oplevelsen hos en gynækolog skal laves om

Det er dog ikke, fordi den kun er gal med selve spekulummet. Det er hele oplevelsen hos gynækologen, der trænger til en nytænkning. Det tænkte Stewart selv over i processen.

Hun synes eksempelvis, at det er ganske okay at få vokset bikinilinjen, hvor du egentlig ligger på samme måde som ved gynækologen, men det var omgivelserne, der gjorde voksbehandlingen bedre – også selv om den gjorde mere ondt end den gynækologiske undersøgelse.

Derfor er det ikke længere et spørgsmål om kun at ændre et spekulum, det er et spørgsmål om at gøre hele undersøgelsen langt mere behagelig for kvinder. Derfor er kvinderne bag i gang med flere ting:

Først og fremmest er de ved at udvikle et nyt spekulum, som adskillige gynækologer og fagfolk har vurderet og rådgivet om i processen. Derudover har de udviklet en guide til læger om, hvordan de kan gøre hele oplevelsen mere behagelig for kvinder.

Der er også en app under udvikling, som blandt andet vil indeholde meditationsguides til patienter, og så har Kumar udviklet et stress-sæt, der skal gøre hele oplevelsen mere behagelig og afslappende for kvinder. Endelig har kvinderne fået en visuel designer til at hjælpe dem med at udvikle et koncept omkring oplevelsen. Det koncept hedder Yona.

Bliver ikke en succes uden gynækologer

I øjeblikket er Yona-projektet stadig under udvikling og ved at finde partnere, der kan hjælpe med at gøre Yona til virkelighed.

Den største udfordring ser ud til at være at få gynækologerne med på vognen. Det er ikke første gang siden 1840’erne, at nogen forsøger at udvikle et instrument, der kan erstatte det gamle design. Det er bare aldrig rigtig lykkedes nogen at komme ud over rampen med deres moderniserings-ide.

Det er de klar over i Yona-teamet.

– Du kan designe det smukkeste, mest unikke, mest brugervenlige instrument, men hvis en læge ikke vil lære at bruge det, så kommer dine patienter aldrig nogensinde til at se det, siger Stewart, der dog tror på, at de kan få gynækologerne til at støtte op om det nye spekulum ved at gøre Yoni synligt og inddrage sundhedsfaglige personer i processen.

 

Kilder: Interview med Yona-teamet, Yona, Yona.Care, Frog, Fortune, DR, Kristeligt Dagblad, Wired.