Forskning: Det er en genfejl, der gør hunde så søde

Hunde er menneskets bedste venner, og forskere mener, at de firbenede dyrs venskabelige væsener skyldes en mutation i deres gener

Hunde er søde væsener. De løber dig i møde, vil sidde på skødet og vil også gerne give en store våde hundekys. En hunds kærlighed er tæt på betingelsesløs og vi elsker dem lige så højt, fordi de elsker os.

Hvad det er, der gør hunde så kærlige, har hidtil været ukendt, men forskere mener nu at have fundet roden til hundes venskabelige opførsel. Tidligere har forskere troet, at hundes mange år som menneskers kæledyr har gjort dem mere selskabelige end eksempelvis ulvene, som de er i familie med. Men sådan hænger tingene ikke helt sammen.

– De nye beviser peger på, at hunde har en genetisk tilstand, som kan føre til en overdrevet motivation for at søge social kontakt, hvis man sammenligner med ulve, siger dyreforsker Monique Udell fra Oregon State University til Science Alert.

Læs også: Forskning: Din hund elsker dig, og det gør din kat også … lidt

Deler kromosomfejl med mennesker

Det nye studie viser, at hunde deler en kromosommutation med mennesker. En mutation, som ulve eksempelvis ikke har.

Kromosommutationen fører til det sjældne Williams-Beuren-syndrom hos mennesker og viser sig typisk ved markerede ansigtstræk, og ved at personen er psykisk udviklingshæmmet.

Syndromet er dog også kendetegnet ved en hypersocial personlighed, som er udadvendt, snakkesaglig og empatisk. Også overfor fremmede.

– Der var en slående lighed mellem opførselsmønstret for Williams-Beuren-syndromet og den venlighed, som tamme hunde besidder, der tydede på, at der kunne være ligheder i de to typer genetiske opbygninger, siger Bridgett von Holdt, der er evolutionær biolog og den anden forsker bag projektet.

Nååårh: International Puppy Day: Der er dømt cuteness overload

Et skridt på vejen

18 tamme hunde og 10 menneskevante ulve blev brugt i forskningsprojektet, hvor de skulle gennemføre en række forskellige eksperimenter med mennesker, de kendte og ikke kendte, for at se, hvordan de reagerede socialt.

Hundene var, ikke overraskende, langt mere sociale over for mennesker, end ulvene var, og da forskerne efterfølgende undersøgte hundenes DNA, fandt de kromosommønstre, der stemte overens med hundenes sociale evner.

Forskerne forstår endnu ikke helt, hvad det er, der foregår, og Udell og von Holdt er også klar over, at deres testgruppe er for lille til, at de med 100 procents sikkerhed kan fastslå et sikkert mønster.

De mener dog, at de er på vej i den rigtige retning mod at forstå, hvordan generne spiller en rolle i hunde og menneskers sociale opførsel, og hvorfor hunde og ulve blev skilt et sted i evolutionen.

– Vi har ikke fundet et “socialt gen”, men vi har fundet en vigtig genetisk komponent, der former dyrs personlighed og har været med til at gøre vilde ulve til tamme hunde, siger Bridgett von Holdt.

Se lige: Danskerne elsker deres kæledyr lige så højt, som de elsker deres børn