Læs også:

Close
ramadan, faste, islam, muslimer, religion, højtid, tro, allah, gud, månekalender, nymåne, afholdenhed, velgørenhed, sawn, zakat

Ramadan: Hvorfor, hvornår og hvordan?

Nyheder  | 

Muslimer over hele verden faster i disse dage i anledning af ramadan. Hvad er ramadan, hvorfor og hvordan holder man den? Vi ser nærmere på muslimernes hellige måned

Ramadan. Den årlige faste, hvor verdens får 1,6 milliarder muslimer hverken får vådt eller tørt fra solopgang til solnedgang i en hel måned.

Ramadan er en vigtig begivenhed i den muslimske tro og en del af de fem søjler, Islam er bygget på. Hver nationalitet og region kan have deres egen måde at holde ramadan på, men der er alligevel nogle generelle gengangere.

På lørdag den 24. juni slutter ramadanen i 2017, og i den anledning ser vi nærmere på den religiøse højtid.

ramadan, faste, islam, muslimer, religion, højtid, tro, allah, gud, månekalender, nymåne, afholdenhed, velgørenhed, sawn, zakat
Ramadanen er muslimernes hellige måned. (Foto: All Over)

Hvornår er ramadan?

Ramadanen ligger i den niende måned i den islamiske kalender, der er baseret på månens faser.

Nymånen markerer den nye måneds begyndelse, og der går som regel lidt over 29 dage til den næste nymåne kommer, der markerer den næste måneds begyndelse.

Tilsammen bliver det til omkring 354-355 dage, og måneåret er derfor 10-11 dage kortere end solåret, som er basis for den officielle kalender i Danmark. Det er også derfor, at ramadanen flytter sig 10-11 dage hvert år, for ligesom eksempelvis den kristne påske skifter ramadanen datoer.

Se også: Opfindere, forskere og genier: Disse seje kvinder ændrede verden

ramadan, faste, islam, muslimer, religion, højtid, tro, allah, gud, månekalender, nymåne, afholdenhed, velgørenhed, sawn, zakat
Den islamiske kalender er bygget op om nymånerne. (Foto: Polfoto)

Hvorfor holder man ramadan?

Ifølge muslimsk tro fik profeten Mohammed en række åbenbaringer af ærkeenglen Gabriel, der lå til grund for Koranen.

Det skete i den niende måned i den islamiske kalender, måneden hed Ramadan. Det er altså åbenbaringerne, der fejres og æres gennem ramadanen.

Islam bygger på fem søjler (arkan al-Islam), der er fundamentet for den muslimske tro. Søjlerne er handlinger, som muslimer er forpligtet til at udføre, så godt de kan, for at sikre sig en plads i paradiset.

ramadan, faste, islam, muslimer, religion, højtid, tro, allah, gud, månekalender, nymåne, afholdenhed, velgørenhed, sawn, zakat
Bøn er en stor del af ramadanen. (Foto: All Over)

To af søjlerne kobler sig specifikt til ramadanen; nemlig Zakat og Sawm.

Zakat er en almisse og samtidig et renselsesritual. Zakat er en økonomisk støtte, der gives til et velgørende formål. Selv om mange muslimer bor i ikke-muslimske lande, så indsamles der stadig til zakat, og pengene går både til formål i de samfund, muslimerne bor i og til fattige i den muslimske verden.

Den anden søjle, Sawm, kobler sig til fasten under ramadanen. Det at faste er nævnt flere steder i koranen. Fasten betyder, at muslimer ikke må indtage mad og drikke eller dyrke sex fra solopgang til solnedgang.

Læs også: Religiøs mode vinder frem: Det bliver trendy at være tildækket

ramadan, faste, islam, muslimer, religion, højtid, tro, allah, gud, månekalender, nymåne, afholdenhed, velgørenhed, sawn, zakat
Palæstinensere beder foran Al-Asqa moskeen i Jerusalem i forbindelse med ramadanen. (Foto: All Over)

Hvordan holder muslimer ramadan?

For danske muslimer kan de lange, lyse nordiske sommerdage være hårde at faste i, og der kan man fastsætte forskellige tidspunkter for, hvor længe en faste varer hver dag.

Hver aften, når solen er gået ned og fasten brydes, så mødes familie og venner hos hinanden eller i moskéen og spiser aftensmåltidet, der kaldes iftar.

Om morgenen, inden fasten begynder ved solopgang, spiser man morgenmåltidet suhoor.

ramadan, faste, islam, muslimer, religion, højtid, tro, allah, gud, månekalender, nymåne, afholdenhed, velgørenhed, sawn, zakat
5.400 libanesere, forældreløse børn og syriske flygtninge mødes ved store langborde til iftar på dette billede fra Beirut. Det er den største iftar, der nogensinde er blevet arrangeret. (Foto: Polfoto)

Hvad er målet med ramadanen?

Helt generelt handler ramadanen om at fokusere på det åndelige fremfor det materielle. Afholdelsen fra mad kan give en åndelig styrke, fordi man sætter sig ud over fysiske behov. Når man ignorerer de fysiske behov, skal det afføde en større åndelig bevidsthed. Ramadanen er derfor en anledning til at komme tættere på Allah.

Det at afholde sig fra mad og drikke gennem en dag gør samtidig en bevidst om, at der er andre mennesker, der ikke har adgang til de samme goder som en selv. Det er også derfor, at zakat indsamles i forbindelse med ramadanen, og man hjælper dem, der har det svært.

Fasten kræver selvdisciplin, og det er der en stor personlig gevinst at kunne opfylde. Derudover er det en stor social begivenhed, fordi man er flere om det sammen.

ramadan, faste, islam, muslimer, religion, højtid, tro, allah, gud, månekalender, nymåne, afholdenhed, velgørenhed, sawn, zakat
Her deler buddhistiske munke madpakker ud som velgørenhed. Velgørenhed er en stor del af ramadanen. (Foto: Polfoto)

Hvordan slutter ramadanen?

Ramadanen slutter med festen Eid al-Fitr. Den ligger på den første dag i den tiende måned i den islamiske kalender. Denne dag er det forbudt at faste.

Man er påbudt at vaske sig og iklæde sig sit pæneste tøj. Så mødes man i moskéerne, hvor man afholder Eid-bønnen.

Derefter mødes familier og venner til festmiddage for at markere slutningen på fasten og ramadanen. Mange udveksler gaver, og festlighederne varer i tre dage, hvor man takker Allah for at have hjulpet en gennem fasten. Det er også her, at zakat bruges, så fattige også kan fejre Eid.

For at lykønske hinanden siger man “Eid Mubarak”, som betyder “Glædelig Eid.”

Læs også: Muslimske kvinder er modeverdenens næste store marked

ramadan, faste, islam, muslimer, religion, højtid, tro, allah, gud, månekalender, nymåne, afholdenhed, velgørenhed, sawn, zakat
Ramadanen afsluttes med festen Eid, hvor familie og venner samles om en masse lækker mad. (Foto: Polfoto)

Kilder: Religion.dk, The Telegraph, Oxford Islamic Studies.

· Mere fra samme kategori ·