Læs også:

Close

Opfindere, forskere og genier: Disse seje kvinder ændrede verden

Kultur  | 

Historien løber over af inspirerende, kloge og stærke kvinder, der har ændret verden med deres ideer, forskning og overbevisninger og banet vejen for os andre

Historien er fyldt med inspirerende kvinder, der har kæmpet for deres drømme og ambitioner, selv om kvinder ikke blev set som mænds ligeværdige. Kvinder, hvis hudfarve bestemte deres plads i hierakiet. Kvinder, der blev undervurderet, alene fordi de var kvinder.

Fra krigerdronninger i romertiden til nobelprisvindende prinsesser i moderne tid: Der findes kvinder, der med deres stædighed, mod, styrke og viden har ændret verden og banet vejen for andre kvinder og menneskeheden.

Heldigvis er der så mange, at skulle vi bringe dem alle, ville det blive den længste artikel, MY DAILY SPACE nogensinde har skrevet.

Derfor har vi udvalgt en lille gruppe kvinder fra fortiden og nutiden, der har sat deres præg på verden på den eller anden måde, men måske ikke længere er lige så kendte, som de burde være.

Læs også: Kvinders CV dømmes hårdere end mænds

Seje kvinder, der ændrede verden
Seje kvinder, der ændrede verden. (Foto: All Over, Polfoto)

Millicent Fawcett (1847-1929)

Millicent Fawcett var lederen af the National Union of Women’s Suffrage Societies, som kæmpede (ikke-voldeligt) for kvinders stemmeret.

Fawcett kæmpede også for kvinders ret til at uddanne sig og kastede sig senere over blandt andet emner som børnemishandling, kriminaliseringen af incest, handel med hvide slaver, barnebrude og prostitution i Indien.

Hun lavede også kampagner mod loven om smitsomme sygdomme, hvor prostituerede var udsat for dobbeltmoralske love, der straffede dem, hvis de smittede en kunde med en kønssygdom. Fawcetts kampagne mod loven gjorde, at den blev trukket tilbage.

Seje kvinder, der ændrede verden, millicent fawcett, kvindefrigørelse, feminisme
Millicent Fawcett var engelsk feminist og ledede feministbevægelsen i mere end 50 år. (Foto: All Over)

Marie Curie (1867-1934)

Marie Curie var en polskfødt, fransk kemier og fysiker. Hun fandt to grundstoffer, og da hun vandt en Nobels Fredspris i 1903 for sin forskning i radioaktivitet, blev hun den første kvinde, der nogensinde havde modtaget den.

Hun blev senere det første menneske, der fik to Nobels Fredspriser og også det eneste menneske, der nogensinde har vundet to Nobels Fredspriser inden for forskellige områder.

Hun blev også den første kvinde, der underviste på Sorbonne Universitetet i Paris – en stilling, hun fik efter sin mands død, hvor hun bad om at overtage hans undervisningsforpligtigelser i stedet for hans arv.

I 1995 blev hendes aske flyttet til Panthéon i Paris, hvor man begraver vigtige franskmænd. Hun var den første kvinde, der blev begravet der på grund af sine egne præstationer.

I 1935 fik Marie Curies datter, Iréne Joliot-Curie, også en nobelpris i kemi sammen med sin mand.

Læs også: Fem kvinder friede selv: Derfor ventede vi ikke på, at han gik på knæ

Curie (siddende) med sin datter, Irene. Curie var den første kvinde, der vandt en nobelpris, og den første til at vinde nobelpriser inden for to forskellige områder. (Foto: Polfoto)

 

Benazir Bhutto (1953-2007)

Benazir Bhutto var den 11. premierminister i Pakistan og den første kvinde til nogensinde at lede et muslimsk land. Benazir Bhutto vandt valget som leder for People’s Party i 1988, men hun kæmpede for at holde magten.

Op gennem halvfemserne skiftevis vandt og mistede Bhutto magten. Det viste sig senere, at Pakistans Efterretningstjeneste fuskede med et af valgene, for at Bhutto skulle tabe. Bhutto var udsat for forsøg på statskup flere gange og var forfulgt af anklager om korruption og svindel.

I oktober 2007 var hun udsat for et attentat, hvor flere af hendes støtter døde. Senere på året blev Benazir Bhutto selv dræbt i et angreb med en selvmordsbomber.

Benazir Bhutto var den første kvindelige leder for et muslimsk land. (Foto: Polfoto)

 

Tawakkol Karman (1979-nu)

Tawakkol Karman er journalist, politiker og menneskerettighedsforkæmper fra Yemen, og hun leder gruppen “Women Journalists Without Chains,” som hun var med til at grundlægge i 2005.

Hun blev det internationalt kendte ansigt for Yemens oprør, der var en del af det Arabiske Forår i 2011. Hun er kendt som Jernkvinden og Revolutionens Moder og modtog Nobels Fredspris i 2011, hvormed hun blev den første yemener, den første arabiske kvinde og den anden muslimske kvinde nogensinde til at modtage en sådan pris.

Se også: Ekspert: Kvinder kan redde det danske arbejdsmarked

Tawakkol Karman er kendt som Revolutionens Moder på grund af sin rolle i Yemens Arabiske Forår. Hun er den første mellemøstlige kvinde, der fik en nobelpris. (Foto: Polfoto)

 

Françoise Barré-Sinoussi (1949-nu)

Barré-Sinoussi er en fransk virolog, og sammen med sin mentor Luc Montagnier opdagede hun HIV-virussen. En opdagelse, som hun modtog en Nobels Fredspris for i 2008.

Françoise Barré-Sinoussi
Françoise Barré-Sinoussi fandt HIV-virussen. Foto: All Over)

 

Harriet Beecher Stowe (1811-1896)

Amerikanske Harriet Elizabeth Beecher Stowe var forfatter og skrev blandt andet bogen “Onkel Toms hytte”, som nåede millioner af mennesker i USA og Storbritannien som bog og teaterstykke.

Bogen vakte anti-slaveri-kræfterne i USA’s nordlige del, vreden i det sydlige USA og fik stor betydning for slaveri i USA.

Harriet Elisabeth Beecher died in Hartford, Connecticut, on this day in 1896 (aged 85)."That ignorant confidence in…

Geplaatst door Harriet Beecher Stowe op woensdag 1 juli 2015

 

Marie Stopes (1880-1958)

Britiske Marie Charlotte Carmichael Stopes var forfatter, botanist og kvinderettighedsforkæmper.

Sammen med sin mand åbnede hun den første præventionsklinik i England. Hun var også redaktør i nyhedsbrevet “Præventionsnyt”, hvor hun gav praktiske råd. Hun udgav også manualen “Gift kærlighed”, som var enormt kontroversiel for sin tid, fordi den bragte prævention til den brede offentligheds fokus.

Stopes var imod abort, da hun mente, at prævention var alt, der var behov for.

Se også: Klumme: Gider du blande dig uden om min livmoder?

Marie Stopes
Marie Stopes gik ind for kvinders ret til prævention, men var imod abort. (Foto: Polfoto)

 

Billie Jean King (1943-nu)

Amerikanske Billie Jean King er kendt som en af de bedste kvindelige tennisspillere nogensinde og har blandt andet vundet 39 Grand Slam titler samt repræsenteret USA i adskillige mesterskaber.

King er også kvinderettighedsforkæmper og har længe kæmpet for social retfærdighed, ligeløn og lige rettigheder for kønnene.

I 1973, som 29-årig, vandt King “Kønnenes Kamp”, en tenniskamp, der blev spillet mod den 55-årige mandlige tennisspiller Bobby Riggs. Hun grundlagde Women’s Tennis Association, World Team Tennis og Women’s Sports Foundation.

Billie Jean King har modtaget adskillige hædringer gennem tiden og blev blandt andet optaget i International Tennis Hall of Fame i 1987.

Tennistalentet Billie Jean King vandt “Battle of the Sexes” mod Bobby Riggs. (Foto: All Over)

Caroline Herschel (1750-1848)

Tyske Caroline Herschel gjorde en kæmpe forskel for astronomi.

Hun var den første kvinde, der opdagede en komet, den første kvinde, der officielt fik en forskningsmæssig anerkendt stilling, og den første kvinde, der blev optaget med ære i Englands Royal Society.

Hun opdagede 14 stjerneskyer, blandt andet skyen NGC 205, der ligger nær vores nabogalakse Andromeda. Hun fandt også otte kometer og 550 stjerner.

Caroline Herschel
Caroline Herschels fund har betydning for vores rumforskning den dag i dag. (Foto: All Over)
Valentina Tereshkova
Valentina Vladimirovna var russisk kosmonaut og den første kvinde i rummet. (Foto: All Over)

 

Katherine Johnson (1918-nu)

Amerikanske Katherine Johnson spillede en afgørende rolle i USA’s rumprogram, inden der var noget, der hed NASA. Hun er et matematisk geni og fungerede som menneskelig computer i USA’s rumambitioner. Ikke alene er hun kvinde, hun er også sort og har måtte bekæmpe race- og kønsdiskrimination.

Hendes åbenlyse talent banede til sidst vejen for hende, og Katherine Johnson beregnede banen for amerikanernes første bemandede rejse i rummet, til rejsen til Månen i 1969 og i 1970. Da Apollo 13-missionen gik galt, hjalp hun med at få besætningen sikkert ned på Jorden igen.

Tænker du, at historien virker bekendt? Så kan det være, fordi der netop er lavet en film om Johnsons kampe og bedrifter.

Læs mere om den her: Gør dig selv en tjeneste og se Hidden Figures

Katherine Johnson
Katherine Johnson er matematiker og var afgørende for, at NASA fik sendt den første amerikaner ud i rummet. (Foto: All Over)

 

Margaret Hamilton (1936-nu)

Margaret Hamilton er endnu en af de amerikanske kvinder, der satte USA på rummets verdenskort.

I 1961 indgik NASA en kontrakt med Massachusetts Institute of Technology (MIT) om at udvikle navigationsprogrammer til rumraketterne til Apollo-missionerne. Hamilton var programmør og blev leder af Software Engineering Division på MIT. På dette tidspunkt var computere stadig ret nye, og Hamilton og hendes team udviklede selv fundamentet for opbygning af computersoftware.

Margaret Hamiltons software var med til at sikre, at Armstrong og Aldrin kunne lande på Månen, og hendes systemer var så robuste, at man ingen fejl fandt i systemerne, der blev brugt i Apollo-missionerne.

Pioneering computer scientist Margaret Hamilton was the lead software designer for NASA’s Apollo program. Her…

Geplaatst door A Mighty Girl op maandag 6 april 2015

 

Sarla Thakral (1914-2008)

Emilia Erhardt var den første kvinde, der fløj, men Sarla Thakral var den første indiske kvinde, der fløj. I en tid, hvor kvinder sloges for lige rettigheder i samfundet, var Sarla Thakrals bedrifter enorme.

Som 16-årig giftede hun sig med P.D. Sharma, der også var pilot og kom fra en familie af flyvende folk. Han ansporede sin unge hustru til at forfølge sine drømme, hvilket hun gjorde, også da hun blev mor, og selv om hun skulle flyve i en sari.

Da Thakral havde fået et bevis for sine 1.000 flyvetimer, gik hun efter endnu en flyvetilladelse, der ville gøre hende til pilot på passagerfly, men inden hun kom så langt, udbrød Anden Verdenskrig, som satte en stopper for hendes planer.

Ikke kun Thakral var en pioner, i begyndelsen af marts 2017 satte Air India verdensrekord som det første flyselskab nogensinde, der udelukkende havde en kvindelig besætning på et af sine fly.

TILLYKKE til Air India, der har sat rekord! Flyselskabet har nemlig gennemført verdens første flyvning, hvor besætningen udelukkende bestod af kvinder 💪🏼 #Glædeligkampdagimorgen

Geplaatst door MY DAILY SPACE op dinsdag 7 maart 2017

Ada Lovelace (1815-1852)

Ada Lovelace var en engelsk matematiker, der er kendt for sit arbejde med matematikeren Charles Babbages Analyse Motor.

Analyse Motoren var en slags computer, og Ada Lovelace var den, der opdagede, at maskinen kunne mere end bare beregne. Ada skulle oversætte en forskningsartikel af den italienske militæringeniør Luigi Menabrea, og i denne proces skrev hun “Noter”, som var betragtninger, hvori hun skrev det, som mange opfatter som det første computerprogram nogensinde.

Hun skabte den første algoritme og anses af mange for at være den, der opdagede computernes potentiale som meget mere end en regnemaskine og som den første programmør nogensinde.

Ada Lovelace
Ada Lovelace kaldes for verdens første programmør. (Foto: All Over)

 

Heddy Lamarr (1914-2000)

Østrigske Heddy Lamarr var skuespillerinde, model og forsker. Det er skuespillet, hun er mest kendt for, men hun var også en dygtig forsker og opfinder.

Hun var blandt andet med til at udvikle de tidlige stadier af bredspektret kommunikation, som senere blev forgængeren til wifi og trådløs telefoni.

heddy lamarr
Heddy Lamarr var mest kendt for sit skuespil, men var med til at lægge byggestenene for wifi og trådløs telefoni. (Foto: All Over)

 

Claudette Colvin (1939-nu)

Selv om Rosa Parks er den mest kendte, var amerikanske Claudette Colvin foregænger for sortes rettigheder i 50’ernes USA. Ligesom Parks nægtede Claudette Colvin at rejse sig for en hvid person i bussen, hun gjorde det endda ni måneder før Parks.

Det førte til en busboykott blandt sorte amerikanere og førte også til en retssag, hvor Colvin var blandt fem, der lagde sag an mod Montgomery i Alabamas for raceadskillelseslovene. Sagen endte i Højesteret, der dømte raceadskillelse i busser som ulovlig, og boykotten blev sluttet.

Hvorfor det var Rosa Parks, der blev fremhævet frem for Colvin er ikke sikkert. Nogle mener, at det skyldtes, at hun var teenager og gravid med en gift mand. Andre mener, at det skyldtes, at Colvin var beskrevet som en kvinde med sine meningers mod og temperament, hvorimod Rosa Parks var mere stille.

Meet Claudette Colvin, the 15-year-old who held her ground nine months before Rosa Parks.

Geplaatst door Women's Rights News op maandag 13 maart 2017

 

Rosalind Franklin (1920-1958)

Den engelske Rosalind Franklin brugte røntgen til at tage billeder af DNA, som forsker i John Randalls laboratorie på King’s College i London. Her mødte hun Maurice Wilkins, som ledte en gruppe, der også forsøgte at finde ud af DNA’s opbygning.

Rosalind Franklin og Maurice Wilkins arbejdede på forskellige DNA-projekter, men på en eller anden måde fik Wilkins indtrykket af, at Franklin var assistent på laboratoriet og ikke forsker i sit eget projekt.

På samme tid forsøgte James Watson og Francis Crick fra Cambridge University også at fastslå DNA’s opbygning. De talte med Wilkins, som viste dem Rosalind Franklins DNA-røntgen, uden at hun vidste det – et billede, der var kendt som Photo 51.

Det billede gjorde det muligt for de tre mænd at finde frem til DNA’s strenge, et fund de publicerede i en lang række artikler i magasinet Nature i april 1953. Franklin publicerede også i magasinet og gav yderligere oplysninger om DNA’s struktur.

Franklins billede af DNA-molekylet var afgørende for at finde frem til DNA’s opbygning, men kun Watson, Crick og Wilkins fik Nobels Fredspris for fundet i 1962.

Rosalind Franklin nåede at dø af cancer i æggestokkene i 1958, fire år inden de tre mænd fik en nobelpris. De tildeles ikke efter døden, og vi vil således aldrig få at vide, om Franklin ville have været hædret for hendes store fund.

Rosalind Franklin fandt DNA-strenge, men blev frataget æren af tre mænd. (Foto: All Over)

 

· Mere fra samme kategori ·