
Kulturtilbud: Gratis og billige oplevelser i maj
Endnu en måned, endnu en række dage at fylde med sjove og billige aktiviteter og oplevelser for dig og vennerne
Du behøver ikke gå i minus for at more dig denne måned. Som altid har vi fundet en række billige eller helt gratis ting, du kan lave i Danmarks største byer – og der er altså rig mulighed for nogle gode oplevelser med familien eller vennerne.
Gratis og billige oplevelser i København
FindersKeepers Designmarked

Er der noget bedre end at daske rundt og kigge på vintagesmykker og genbrugskjoler?
Loppemarkeder er fantastiske fora med skjulte skatte og ren hygge for dig og din mor eller veninde. Det bedste af det hele er, at det ikke koster en disse – medmindre du selvfølgelig forelsker dig i noget …
Tid: 6.-7. maj klokken 10:45-17:00
Sted: Lokomotivværkstedet
Pris: Dagsbillet, 40 kroner i forsalg, 50 kroner i døren. Weekendbillet, 60 kroner i forsalg, 70 kroner i døren
Facebook-event: FindersKeepers København
Byhavens åbningsfest

Byhave: Nice. Forårsvejr: Nice. Fest: Nice. Der er åbningsfest i forbindelse med åbningen af Byhaven, og mere behøver vi vel næppe sige for at vække din opmærksomhed? Nåh jo: Det er gratis at deltage, og der er lutter god stemning.
Tid: 11. maj klokken 16:00-02:00
Sted: Pumpehusets Byhave
Pris: Gratis
Facebook-event: Byhavens åbningsfest
Fødselsdagsfest hos BRUS

En ølbar på Nørrebro med navnet BRUS – yes, der er hipster over det, og det er altså skønt sådan en majdag. Denne event er også gratis at komme til, men vi vil nu anbefale, at du køber noget at drikke, ellers går du glip af noget!
Tid: 11. maj klokken 16:00-02:00
Sted: BRUS
Pris: Gratis
Facebook-event: BRUS B-Day Bash
Full Moon Party

Hvis du er en festabe, party girl eller hvad du ellers kalder det, så er det her begivenheden for dig! Full moon parties er som regel noget med masser af dans, høj musik og neonfarvet tøj og kropsmaling. Du kan godt høre, det her er noget, du ikke vil gå glip af, ikke?
Tid: 11. maj klokken 11:00-02:00, 12. maj klokken 12:00-03:00
Sted: Halvandet
Pris: 150 kroner
Facebook-event: Full Moon Party 2017
Zombie Crawl

Hvis du er vild med udklædning, Halloween, gysere eller – ja – zombier, så har du måske allerede hørt om Zombie Crawl? Det går i al sin enkelthed ud på at klæde dig ud som en zombie og gå rundt med en gruppe ligesindede fra bar til bar.
Fedt koncept!
Tid: 24. maj klokken 15:30-03:00
Sted: Mødested, Pumpehuset
Pris: 70 kroner
Facebook-event: Copenhagen Zombie Crawl 2017
1. maj i Fælledparken

1. maj betyder røde faner, taler og masser af kampgejst. For andre betyder det at mødes i en park og drikke øl. Det hele kan ske, og du vælger selv, hvor meget eller hvor lidt du vil gå op i arbejdernes kampdag.
Tid: 1. maj klokken 12:00-23:00
Sted: Fælledparken
Pris: Gratis
Facebook-event: 1. maj i Fælledparken
Talk Town 2017

Debat om køn, ligestilling og feminisme er fokus i denne tre dage lange festival. Der finder over 75 arrangementer sted i perioden, så mon ikke du kan finde mindst et, der interesserer dig? Der er i hvert fald lagt op til en masse spændende samtaler.
Tid: 18.-20. maj klokken 11:00-00:00
Sted: Københavns Hovedbibliotek
Pris: Gratis
Facebook-event: Talk Town 2017
Gratis og billige oplevelser i Århus
Open Festival Court X SPOT Festival

Kan du lide festival? Og kan du lide gratis? Så må det her event være solgt til dig allerede! Tre dage i træk kan du deltage gratis i festlighederne på vores alle sammens Godsbanen, og vi kan virkelig ikke se nogen grund til at blive væk!
Tid: 5. maj klokken 14:00-02:00, 6. maj klokken 10:00-03:00, 7. maj klokken 10:00-17:00
Sted: Godsbanen
Pris: Gratis
Facebook-event: Open Festival Court
VICE x CW Presents: The Official SPOT Afterparty

Magasinet VICE holder en efterfest efter SPOT festival, og der plejer at være pænt meget gang i den, når de er værter. Det bliver der helt sikkert også denne gang – og det bedste af det hele er, at der er masser af musik og helt gratis entré.
Tid: 6. maj klokken 22:00-3:00
Sted: Godsbanen
Pris: Gratis
Facebook-event: VICE x CW Presents: The Official SPOT Afterparty
Fed Fredag i Tivoli Friheden: Gulddreng, Xander og Kris Herman

Det er ikke gratis, men med de billetpriser, vi har nu om dage, så er en koncert med Gulddreng, Xander og Kris Herman for kun 120 kroner altså noget af et fund!
Tid: 5. maj klokken 20:00-23:00
Sted: Tivoli Friheden
Pris: 120 kroner
Facebook-event: Fed Fredag i Tivoli Friheden
Marked i Parken

Et hyggeligt og kreativt marked popper op i centrum over fire søndage denne sommer. Den første er 14. maj, hvor Kødbyens Mad & Marked har madboder, Musikhuset leverer stemningsmusik og ARoS viser kunst frem på pladsen mellem Musikhuset og ARoS.
Markedet er helt gratis at tage til, og der vil være næsten 100 loppestande på stedet.
Tid: 14. maj klokken 10 – 15 (også 4. juni, 9. juli og 13. august)
Sted: Pladsen mellem Musikhuset og Aros
Pris: Gratis
Facebook-event: Marked i Parken
Roots&Hybrid Festival

Sølle 120 kroner er alt, du skal af med for en partoutbillet til festivalen, der varer tre dage. Festivalen er støttet af store navne som Tuborg og SPOT Festival og vil være fyldt med danske og internationale navne.
Tid: 4. til 6. maj klokken 15-3
Sted: Ridehuset
Pris: 120 kroner
Facebook-event: Roots&Hybrid Festival
Gratis og billige oplevelser i Odense
Brætspillets dag

Samtlige aktiviteter er gratis, når Odense fejrer brætspillets dag med Odense Spilfestival. Du vil kunne se og prøve helt nyt spil, ligesom du også kan købe brugte brætspil men også vinde præmier, hvis du tør lægge dig ud med andre i diverse spil.
Tid: 6. maj klokken 10-23
Sted: Amfipladsen
Pris: Gratis
Facebook-event: Odense Spilfestival
Eventyrløbet 2017

Snør skoene og deltag i det traditionelle eventyrløb, hvor du kan løbe fem eller ti kilometer. I år fylder løbet 40 år, hvorfor tv-2 kommer og optræder.
Tid: 25. maj klokken 10-17
Sted: Odense
Pris: 120 kroner for ruten på fem kilometer
Facebook-event: Eventyrløbet 2017
Hello Vintage Odense

Kan du godt lide at shoppe? Hvad med vintagetøj, siger det dig noget? Hvis ja, så er dette marked skabt til dig! Du betaler simpelthen tøjet efter vægt, og det bugner med lækre sager og farverige skatte.
Tid: 6. 0g 7. maj klokken 10-16
Sted: DOK5000
Pris: 40 kroner
Facebook-event: Hello Vintage, tøjmarked i Odense
Filmfestivalen De Gyldne Sten

Mediefagseleverne på Sct. Knuds gymnasium fremviser deres værker på filmfestivalen De Gyldne Sten, hvor der vil blive uddelt priser til den bedste filmeksamen. Det er gratis for alle, der har lyst til at komme og kigge, og vi kunne godt forestille os, der var noget solid underholdning i blandt!
Tid: 10. maj klokken 19-21:30
Sted: Sct. Knuds Gymnasium
Pris: Gratis
Facebook-event: Filmfestivalen De Gyldne Sten
Odense Studie Regatta 2017

Der skal dystes og padles igennem, når studerende i Odense samles på tværs af studier for at vinde Odense Studie Regatta 2017. Hvis du ikke tilmelder et hold, er der stadig masser af hygge, fredagsbar og underholdning, så trop op ved Skovsøen den 26. maj!
Tid: 26. maj klokken 12-22
Sted: Skovsøen
Pris: Gratis som publikum – lukket for holdtilmeldinger
Facebook-event: Odense Studie Regatta