Læs også:

Close
sociale medier, some, facebook,

NEWS med påske-update: Facebook vil granske sig selv efter videodrab

Nyheder  | 

Facebook vil forbedre sig efter videodrab · USA bruger sin næststørste bombe i Afghanistan · Erdogan vandt tyrkisk valg og Trump lykønsker · Situationen spidser til mellem Nordkorea og USA · Antallet af fattige danskere fordoblet

Vi har samlet dagens og påskens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Facebook vil granske sig selv efter videodrab

Mandag indledte Facebook en undersøgelse af sig selv, for at finde ud af, hvordan det sociale medie skal håndtere indhold, der er voldeligt eller stødende. Det skriver Ritzau og Reuters.

Det sker, efter billeder fra et drab begået i USA blev lagt på Facebook søndag og fik lov at ligge på tjenesten i to timer, før det blev fjernet. I USA er der indledt en menneskejagt på en mand, som politiet mistænker for at have skuddræbt en ældre mand i Cleveland i delstaten Ohio, og derefter har delt billederne af sin gerning på det sociale medie.

Drabet er ikke det første af en række voldelige episoder, der er blevet delt på Facebook, og tjenesten kritiseres nu for sin måde at håndtere den massive mængder billeder og videoer, der uploades fra brugere over hele verden.

Facebook selv erkender, at der skal strammes op, og vil nu gøre det lettere for brugerne at gøre opmærksom på stødende materiale, og på den måde gøre censurprocessen hurtigere.

facebook, censur, stødende indhold, indhold, video, billeder, censur,
Facebook vil granske sig selv efter videodrab. (Foto: All Over)

USA bomber hule med “Alle bombers moder”

Skærtorsdag smed USA for første gang sin største bombe, der ikke er en atombombe. GBU-43 hedder bomben, som også kaldes “Alle bombers moder”.

Bomben blev kastet i Nangahar-provinsen i det østlige Afghanistan, hvor målet var huler, som medlemmer af Islamisk Stat menes at opholde sig. 90 IS-krigere mistede livet, og der er endnu ikke nogen meldinger om civile tab ifølge det afghanske forsvarsministerium ifølge AFP.

 

Erdogan vandt det tyrkiske valg – Trump lykønsker

Ved en folkeafstemning søndag stemte et flertal på 51,3 procent ja til en forfatningsændring i Tyrkiet. Det betyder, at premierministerposten afskaffes, så præsident Erdogan både kan være statsoverhoved og regeringsleder.

Det vil også være muligt for præsidenten at afsætte parlamentet, og bevare posten frem til 2029, hvis han genvælges ved næste valg.

Folkeafstemningen er blevet kritiseret for ikke at være demokratisk, blandt andet, fordi landet er i undtagelsestilstand, hvilket har betydet, at dem, der stemte imod præsident Erdogans ønsker ikke har haft mulighed for at holde valgmøder. Til gengæld har Erdgogan selv holdt en masse valgmøder, blandt andet har han forsøgt at skaffe stemmer blandt europæiske tyrkere, hvilket udlæste en diplomatisk krise mellem Nederlandende og Tyrkiet.

Mens de euopæiske ledere tøver med at ringe og ønske Erdogan tillykke med valgsejren, har præsident Trump ringet, hvor de to ledere eftersigende også diskuterede den amerikanske bombning af en syrisk luftbase, som Tyrkiet assisterede i.

Se også: NEWS: USA affyrer mere end 50 missiler mod Syrien

Læs mere: Forstå krisen mellem Holland og Tyrkiet

Læs også: Dramatisk nat i Tyrkiet: flere døde i militært kupforsøg

erdogan, tyrkiet, valg udemokratisk, folkeafstemning, diplomatisk krise, diplomati, eu, nej, ja,
Luften mellem Erdogan ogflere EU-lande er iskold efter Nederlandende nægtede Erdogangs ministre adgang til landet, så de kunne holde tyrkisk valgkamp. (Foto: Polfoto)

Situationen spidser til mellem Nordkorea og USA

Nordkorea har testet missiler gennem de seneste måneder og nu er USA ved at have fået nok. Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, er i Sydkorea, og her har han blandt andet sagt, at amerikanernes “strategiske tålmodighed” med Nordkorea er slut.

– Bare i de sidste to uger har verdens et vores nye præsidents styrke og beslutsomhed i Syrien og Afghanistan. Nordkorea ville gøre klogt i ikke at teste ham eller styrken af vores militær i regionen, sagde Mike Pence mandag ifølge The Guardian.

Det er dog ikke noget, der får Nordkorea til at ryste i bukserne, for ifølge landets viceudenrigsminister Han Song-ryol, vil det lukkede land ikke lytte til advarsler.

– Vi vil foretage flere missiltests på ugentlig, månedlig og årlig basis, fortæller han til BBC.

 

mike pence, politik, udland, nordkorea, sydkorea, missilskjold
Mike Pence er på besøg i Sydkorea, hvor han taler dunder mod Nordkorea. (Foto: Polfoto)

Antallet af fattige fordoblet siden 2002

Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af fattige danskere er mere end fordoblet fra 18.650 personer i 2002 til 44.141 i 2015. Fra 2014 til 2015 steg antallet med 10 procent. Det skriver Information.

Iølge analysechef fra AE Jonas Schytz Juul er det de lavere ydelser til kontanthjælpsmodtagere og udlændinge, som VK-regeringen indførte i begyndelsen af 00’erne, der er årsag til det stigende antal af fattige.

– Det er primært personer uden for arbejdsmarkedet, som er på kontanthjælp, der bærer den her stigning. Derudover er det personer med stor gæld, og unge som ikke er i gang med en uddannelse eller har et job, siger han til Ritzau.

SRSF-regeringen afskaffede ydelserne, men stigningen er fortsat, især fordi flere unge ryger under fattigdomsgrænsen.

V-regeringen afskaffede den officielle fattigdomsgrænse i 2015, men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd laver fortsat årlige beregninger med udgangspunkt i den samme grænse.

· Mere fra samme kategori ·