Forstå krisen mellem Holland og Tyrkiet

Tyrkiet er rasende på Holland og truer med at trække sig fra samarbejdet om flygtninge med EU. Holland nægter tyrkiske ministre indrejse. Hvorfor?

På kort tid er luften mellem Tyrkiet og Holland blevet mere end kølig.

Den tyrkiske præsident, Erdogan, er vred på både Holland og Tyskland, og hans minister har luftet muligheden for, at Tyrkiet vil trække sig fra samarbejdet med EU om de mange mennesker, der flygter fra krig i Syrien.

Hvad handler det hele om, og hvorfor er sagen eskaleret så hurtigt? Vi hjælper dig med at forstå sammenhængen.

Ingen indrejse til ministre

Lørdag den 11. marts 2017 skulle Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, have deltaget i et vælgermøde i Rotterdam i Holland.

Den hollandske premierminister, Mark Rutte, havde bedt ham om at vente med at komme til efter det hollandske parlamentsvalg den 17. marts 2017, men udenrigsministeren ville komme alligevel.

De hollandske myndigheder mente ikke, at det var muligt at sørge for sikkerheden ved mødet, og endte med at aflyse det.

Det fik dog heller ikke udenrigsministeren til at udskyde sin rejse.

Han satte sig i et fly til Holland, men blev stoppet af de hollandske myndigheder, der nægtede den tyrkiske ministers fly tilladelse til at lande.

Det fik Tyrkiets familieminister, Fatma Betul Sayan Kaya, til at hoppe i en bil og køre fra Tyskland, hvor hun opholdt sig, til Holland. Også her blev ministeren stoppet og eskorteret tilbage til grænse til Tyskland og nægtet tilladelse til at komme ind i Tyrkiets konsulat.

Afvisningen af sine to ministre fik den tyrkiske præsident, Erdogan, til at proklamere:

– De kender ikke til politik og internationalt diplomati … disse levn fra nazisterne, de er fascister.

Senere samme aften gik 2.000 demonstranter på gaden i Rotterdam, foran konsulatet, hvor de blev mødt af hollandske politiheste og vandkanoner.

– Vi har på det stærkeste protesteret over situationen, og de hollandske myndigheder har fået overbragt beskeden om, at det vil blive gengældt skånselsløst. Vi vil give igen med samme mønt som svar på denne uacceptable opførsel, sagde premierminister Binali Yildirim i en udtalelse.

Det førte til, at den hollandske ambassadør i Tyrkiet, som ikke var i landet, blev nægtet indrejse i Tyrkiet, og det hollandske konsulat blev afspærret af tyrkisk politi.

Holland kritiserede nazi-bemærkningen, og derudover luftede Tyrkiets premierminister, at man ville genoverveje sin aftale om flygtninge med EU.

Holland blev derpå bedt om at undersøge, hvorvidt politiets behandling af Tyrkiets familieminister var i orden, og Holland advarede derefter de af sine borgere, der opholder sig i Tyrkiet om at passe på.

Senest beskyldte præsident Erdogan Holland for at være skyld i en af vor tids største massemord, nemlig Srebrenica i 1995, hvor det ikke lykkedes hollandske soldater at beskytte muslimske mænd og børn, og tusindvis mistede livet, da de forsøgte at flygte fra Bosnien. Det fik Hollands premierminister Mark Rutte til at beskylde Erdogan for at “falsificere historien på ulækker vis”.

Læs også: Anna-Lena var nazist – nu hjælper hun flygtninge

Forud for konflikten mellem Holland og Tyrkiet bliver tyrkiske ministre nægtet adgang til Tyskland, hvor valgmøder bliver aflyst.

Det får Erdogan til at kalde Tyskland for nazistisk. Det får også Østrigs kansler til at foreslå, at man forbyder tyrkisk valgkamp i Europa.

Hvorfor skal tyrkiske ministre ind i Holland?

Årsagen til, at tyrkiske ministre i øjeblikket har travlt med at tage til Holland og andre europæiske lande er, at der er tyrkisk folkeafstemning den 16. april 2017.

Nu tænker du måske, at det er lidt meget at tage til Europa for at holde valgkamp om et tyrkisk valg? Det skyldes, at der bor mange tyrkere i Europa, og mange er dem er stemmeberrettigede i Tyrkiet. Eksempelvis anslås det, at der bor tre millioner tyrkere i Europa, hvoraf mange bor i Tyskland og Holland.

Der er derfor rigtig mange stemmer at hente hjem på europæiske tyrkere.

Undrer du dig nu over, hvorfor det er vigtigt at hente stemmer fra tyrkere, der ikke engang bor i Tyrkiet?

Det skyldes, at præsident Erdogan har haft et begivenhedsrigt år. I juli 2016 blev den tyrkiske leder udsat for et kupforsøg fra militæret side. Forsøget gik dog galt, blandt andet fordi Erdogan via de sociale medier fik kaldt det tyrkiske folk på gaderne i protest over kuppet.

Siden er adskillige militærfolk, dommere og betjente blevet anholdt, og akademikere og journalister blev nægtet udrejse fra landet.

Nu skal tyrkerne stemme om, hvorvidt præsident Erdogan skal have mere magt og blandt andet vil kunne blive siddende i flere år som præsident, få mulighed for at udstede dekreter, erklære undtagelsestilstand og opløse landets parlament.

Læs også: Dramatisk nat i Tyrkiet: flere døde i militært kupforsøg

Da situationen mellem Holland og Tyrkiet eskalerer, vælger den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen at aflyse et planlagt møde med tyrkisk minister.

Hvorfor må de ikke føre valgkamp?

De hollandske myndigheder har aflyst valgmøderne med forklaringen, at man ikke kan sikre en tilstrækkelig sikkerhed til møderne. Ifølge dansk-kurdisk journalist og forfatter Deniz Serinci er man bange for problemer blandt tyrkiske borgere i Europa.

– Mødet blev dels aflyst af sikkerhedshensyn. Man er ikke interesseret i, at en tyrkisk minister kommer og siger noget, som kan skabe ballade. Blandt de tyrkiske borgere i de europæiske lande er der alt fra tilhængere af det kurdiske PKK til tilhængere af Erdogans AKP-parti og tilhængere af Fethullah Gülens bevægelse, og de europæiske lande er bange for at få ballade mellem de grupper, forklarer han til Berlingske.

Han uddyber:

– I Europa er man ikke glad for at lade tyrkiske politikere udnytte den europæiske ytringsfrihed til at samle flertal for en forfatning, som nogle vil mene selv er med til at afskaffe ytringsfriheden i Tyrkiet. Det, som Erdogan har gang i, er ikke populært set med europæiske øjne.

Der er dog muligvis også en anden forklaring på hollændernes modstand til tyrkiske valgmøder.

Der er nemlig parlamentsvalg onsdag den 15. marts 2017, hvor den yderst invandrerkritiske politiker Geert Wilders spiller en stor rolle.

Wilders er ikke interesseret i tyrkisk valgkamp på hollandsk jord og mener, ifølge Ulla Terkelsen for TV2, at den, der vil stemme på præsident Erdogan kan tage tilbage til Tyrkiet og blive der.

Det er derfor muligt, at Hollands premierminister, Mark Ruttes, hårde tilgang til de tyrkiske ministre kan skyldes, at han er bange for at tabe terræn til Wilders under valget og vil fremstå stærk og ikke bøjelig over for Tyrkiet.

Læs også: Intet glemt – intet tilgivet: Demonstrationen for Ungdomshuset på Jagtvej 69

Hvad nu?

Luften mellem Tyrkiet og Holland kan umuligt blive koldere, og det er problematisk, for begge lande er medlemmer af NATO.

Samtidig er EU’s aftale med Tyrkiet om flygtninge meget kritisk for EU. I den har Tyrkiet forpligtet sig til at slå hårdt ned på menneskesmuglere og til at give 2,5 millioner syrere i Tyrkiet bedre adgang til arbejdsmarkedet.

EU har lovet Tyrkiet tre milliarder euro, at få sat skub i visum-fri adgang for tyrkere til Europa, samt mulighederne for et EU-medlemsskab.

Ifølge Deniz Serinci styrker konflikten præsident Erdogan:

– I de tyrkiske medier kan man læse, at de europæiske lande er ude efter Tyrkiet, og mange tyrkere føler, at det her er en konspiration imod dem. Min pointe er, at det her blot vil styrke Erdogan, fordi han i sin politiske karriere altid har spillet på, at EU er dobbeltmoralske og hykleriske og uretfærdige mod tyrkerne, siger han til Berlingske.

– Erdogans parti har rødder i politisk islam, det er et konservativt parti, og der er mange nationalister i det, som aldrig har brudt sig om Europa. Når Erdogan har en konflikt med Europa og kalder dem nazister og fascister, så bliver han mere populær blandt nationalisterne, så jeg tror, det vil samle flere stemmer til den kommende folkeafstemning, siger Deniz Serinci.

Om situationen løser sig efter det hollandske valg, må tiden vise.