Læs også:

Close
gekko, gekkoer, reptil, reptiler, kæledyr, gorm, tsugi, ruko, herbot, snubz, æg, skæl, terrarier, pasning,

Lisa har gekkoer: Det er meget nemmere end at have marsvin

Nyheder  | 

Danskere er vilde med deres kæledyr, og Lisa Merete Kristensen er ingen undtagelse. Hun har dog fundet nogle dyrevenner, der er lidt anderledes end de klassiske hund og kat. Hun har nemlig gekkoer

Store øjne, skæl, fingre og lange tunger. Det er normalt ikke de ord, der bruges til at beskrive danskernes gennemsnitlige kæledyr, men Lisa Merete Kristensen har heller ikke gennemsnitlige kæledyr.

Hun har nemlig gekkoer, og hele fem styks endda, tre hunner og to hanner, der hedder Ruko, Herbot, Snubz, Gorm og Tsugi.

Lisa fik sin første gekko i oktober 2015. Efter den første gekko kom der ret hurtigt flere til. Selvom det først er for nyligt, at Lisa har anskaffet sig de små reptiler, er det en drøm, hun har haft i mange år.

– Jeg har altid godt kunne lide reptiler, også selvom jeg ikke er er vokset op med nogen. Da jeg var teenager, spurgte jeg mine forældre, om jeg måtte få en leopardgekko, men det synes de ikke var så god en ide. Vi havde også en kat. Så nu, hvor jeg er i 30’erne, tænkte jeg, at jeg er så voksen, at jeg kan tage de beslutninger, mine forældre måske ikke synes var så gode, fortæller Lisa.

Læs også: Danskerne elsker deres kæledyr lige så højt, som de elsker deres børn

gekko, gekkoer, reptil, reptiler, kæledyr, gorm, tsugi, ruko, herbot, snubz, æg, skæl, terrarier, pasning,
Lisa mener, at gekkoer er nemmere end marsvin. (Foto: Privat)

Nemmere end marsvin

Hun begyndte at undersøge, hvad det egentlig ville kræve, hvis hun skulle have gekkoer. Hun fandt nogle kronegekkoer, som hun synes var søde og så sjove ud, men tænkte også, at dem ville hun aldrig kunne tage vare på.

Alligevel begyndte hun at kigge i pasningsvejledninger, og efter lidt tid fik hun mod på at forsøge sig med reptiler.

– Jeg tror, at det kan virke voldsomt for mange, at få et kæledyr. Det er noget, man får, når man er ved at blive voksen og etableret. Jeg havde det også på den måde, da jeg fik gekkoerne, men jeg fandt også hurtigt ud af, at reptiler ikke bliver skuffede, hvis ikke du lige klør dem bag ørerne, som hunde og katte kan blive. Så det gjorde det nemmere.

gekko, gekkoer, reptil, reptiler, kæledyr, gorm, tsugi, ruko, herbot, snubz, æg, skæl, terrarier, pasning,
Ruko er en af Lisas flotte hangekkoer. (Foto: Privat)

– Selvfølgelig skal man passe godt på sine dyr, men gekkoerne klarer sig også fint, hvis der er en dag, hvor jeg har meget travlt og kun har tid til at sprøjte vand på dem og fodre dem. Jeg kan godt lide at give dem insekter, fordi det er sjovt at se dem jage, men de kan sagtens leve af en pulverblanding man kan få til dem, og de spiser ikke særlig meget.

– Så gekkoerne klarer meget sig selv. Så du binder dig ikke på samme måde med reptiler, som du for eksempel gør med en hund. Jeg synes virkelig, at reptiler burde være et dyr, man gav sine børn i stedet for et marsvin, for eksempel, for de er meget nemmere at passe. Jeg ville for eksempel have svært ved at passe en orkide, men det går superfint med gekkoer, fortæller hun grinene.

Se også: International Puppy Day: Der er dømt cuteness overload

gekko, gekkoer, reptil, reptiler, kæledyr, gorm, tsugi, ruko, herbot, snubz, æg, skæl, terrarier, pasning,
Gorm er en af hunnerne. (Foto: Privat)

Små dyr med stor personlighed

Gekkoer er ikke kendt for deres store personlighed i den brede befolkning, men Lisa fortæller, at hendes fem reptiler er lige så meget deres egne, som alle andre kæledyr, og dyr i det hele taget, er det.

– Jeg ved godt, at jeg lyder som en gekko-freak, men de har virkelig vildt forskellige personligheder. To af dem kan sidde i timevis på en og bare kigge ud i luften. Jeg kan sidde med dem i hånden, det kan være, at de vandrer rundt på mig, eller sover på mig. Så har jeg andre, der slet ikke gider og hopper væk, men jeg tror, at de synes, at man er hyggelig, fordi man er varm.

gekko, gekkoer, reptil, reptiler, kæledyr, gorm, tsugi, ruko, herbot, snubz, æg, skæl, terrarier, pasning,
Herbot er en af de flotte fyre, Lisa har i terrarierne. Han skal snart være far. (Foto: Privat)

De små væsener kan måske godt kræve lidt plads, for selvom de er sociale, vil de også gerne have noget, der er deres eget. Derfor har Lisa fem terrarier i sin lejlighed, et til hver gekko. Det kan godt lade sig gøre, at have flere gekkoer i det samme terrarie og Lisa har også prøvet, men det var ikke nogen succes.

– Jeg havde Snubz til at bo sammen med en af de andre hunner, men Snubz blev ved med at slikke den anden i ansigtet. De endte med at komme op og slås, og det kan jeg egentlig godt forstå, for Snubz var meget nysgerrig og provokerende.

Læs også: Det er kattens uge: Derfor skal du støtte de nuttede pelsdyr

gekko, gekkoer, reptil, reptiler, kæledyr, gorm, tsugi, ruko, herbot, snubz, æg, skæl, terrarier, pasning,
Hunnen Snubz er en lille ballademager. (Foto: Privat)

Man skal være klar til gekkoer i mange år

Går du selv med tankerne om at anskaffe dig en eller flere gekkoer, er der nogle ting, som Lisa synes, du skal have tænkt igennem, inden du kaster dig ud i det.

– Gekkoer er stadig ret nye som kæledyr, og man regner med, at de kan blive alt fra seks til 20 år. Det er et ret stort spænd og selvom det ikke er et dyr, der kræver meget, så kan det jo være, at jeg stadig har de samme gekkoer, når jeg er i 50’erne. Jeg synes altid, at man skal gøre sig klart, at hvis man anskaffer sig et dyr, skal man være klar til at tage sig af det. Det nytter ikke noget, hvis ikke man magter det 20 år ude i fremtiden.

Bekymrer du dig om, hvorvidt du vil synes om reptiler, er Lisa også helt rolig, for selvom de har skæl i stedet for pels, er hun lige så glad for dem, som hundeelskere ville være for en labrador.

– Kæledyrene er anderledes, men mit forhold til dem er det samme. Der var en i gekko-miljøet, der mistede sin gekko for ikke så længe siden, og der græd jeg en tåre. Man knytter sig bare til sine dyr. Jeg synes helt klart, at man kan overveje gekkoer som kæledyr, for de er meget spændende, og ikke slimede. Det tror folk, at de er, men det er de ikke.

gekko, gekkoer, reptil, reptiler, kæledyr, gorm, tsugi, ruko, herbot, snubz, æg, skæl, terrarier, pasning,
Hunnen Tsugi er en smuk lille sag. (Foto: Privat)

Gekkoer er nemme at anskaffe

Vil du gerne have en gekko, er de til at finde i de fleste dyrehandlere. Ellers er det også muligt at finde de små reptiler hos private avlere, og når du først har fået dig nogle gekkoer, kan du være med til at lave nogle nye selv.

Det har Lisa gjort, og nu venter hun på, om der er to æg inde i hendes arbejdsværelse, der udklækker, for hendes to gekkoer Snubz og Herbot skal være forældre.

– Det svarer til at få et 18-årigt barn, når de klækker, for de er færdigkogte og kan klare sig selv. Men de er bittesmå og søde, og jeg glæder mig, slutter Lisa.

Vil du gerne følge med i livet med gekkoer som kæledyr, så deler Lisa ud af sine oplevelser med Ruko, Herbot, Snubz, Gorm og Tsugi på Instagram. Du finder hendes profil her

gekko, gekkoer, reptil, reptiler, kæledyr, gorm, tsugi, ruko, herbot, snubz, æg, skæl, terrarier, pasning,
Snubz og Herbot har parret sig og nu venter Lisa på, at æggene klækker. (Foto: Privat)

· Mere fra samme kategori ·