Læs også:

Close
Overskydende skat: Det bruger danskerne pengene på

Overskydende skat: Det bruger danskerne pengene på

Nyheder  | 

Marts kan byde på en klækkelig økonomisk indsprøjtning fra SKAT til danskerne, og det er meget forskelligt, hvad vi bruger vores tilbagebetalte skattepenge på

Det kan være en nervepirrende oplevelse at logge ind på SKAT’s hjemmeside og tjekke, om man skal have penge tilbage eller betale en masse tilbage i SKAT.

Alt efter, hvor god du har været til at taste dine oplysninger ind, kan du få alt fra gæld til guldregn.

Hvis du tilhører den gruppe, der får penge tilbage, er der store chancer for, at du er fornuftig og sætter pengene ind på opsparingskontoen i banken.

Selv om det er den kloge ting at gøre, så er der dog alligevel rigtig mange danskere, der bruger den fornyede rigdom på sjovere ting end opsparing.

Det viser en ny undersøgelse fra rejsesøgemaskinen Momondo.dk.

Læs også: Hvad venter du på? 7 gode grunde til, at du skal rejse ud og se verden

Overskydende skat: Det bruger danskerne pengene på
Overskydende skat: Det bruger danskerne pengene på. (Foto: All Over)

Husholdning, opsparing eller rejse

Ifølge undersøgelsen gemmer 27 procent af danskerne deres overskydende skat som opsparing, og 23 procent lader pengene gå til almindelige husholdningsafgifter.

Pengene bliver dog også brugt til mere underholdende og eventyrlystne ting.

Eksempelvis bruger hver tiende dansker deres tilbagebetalte skat på rejser.

– Siden weekenden har danskere kunnet tjekke deres årsopgørelser, og de, der har fået penge tilbage i skat, ser det nok lidt som en uventet indtægt, der godt må bruges på forkælelse, såsom en ekstra ferie, siger Lasse Skole Hansen, der er presseansvarlig hos Momondo.

Læs også: MY DAILY SPACE guider: 48 timer i Rom

Udsigt i Thira på Santorini
Danskerne sparer op og tager på ferie for deres overskydende skat. (Foto: Polfoto)

Rejser før meget andet

Udover at man aldrig kan rejse for meget, så melder Momondos undersøgelse ikke noget om, hvorfor danskerne vælger at bruge deres skattepenge på at rejse.

– Vores seneste globale undersøgelse viser, at rejser generelt er noget af det, folk allerhelst vil bruge deres penge på, og rejser kommer foran både elektronik, mad og vin, tøj og mode og forbedringer i hjemmet, uddyber Lasse Skole Hansen.

Det er dog ikke svært at forestille sig, at de længere dage, de smukke solstråler, der er begyndt at lyse de kolde forårsmorgener op og forårets mange kommende fridage kan spille ind i folks rejselyst.

Læs også: Pilgrimsrejse: 300 kilometer på den spanske Camino hjalp mig af med stress

Billig ferie rejse til bangkok thailand i september 2016
Til storbyen eller fjerne kyster? (Foto: All Over)

· Mere fra samme kategori ·