Læs også:

Close

MY DAILY SPACE guider: 48 timer i Rom

Rejser  | 

Var det noget med en sviptur til Rom? Den italienske hovedstad er under tre timer væk, men fyldt med skønne oplevelser til både kæresteparret, venindeturen eller som solo-selvforkælelse

Uanset om du har besøgt Rom før eller aldrig set den smukke italienske hovedstad, så er den fine storby altid et godt rejsemål. Maden er fantastisk (og billigere end her!), klimaet er ideelt størstedelen af året, og seværdighederne venter om hvert hjørne. Her får du Katrines guide til, hvordan du kan bruge en weekend i Rom.

rom-rejse
Smukke, smukke Rom. (Foto: All Over)

Læs også: Guide til de bedste rejse-apps

1. Ruiner!

På en weekendtur vil jeg foreslå, at du prioriterer disse tre antikke monumenter: Pantheon, Forum Romanum og Colosseum.

Pantheon er et antikt tempel, som er knapt 2.000 år gammelt! Visse dele af bygningen er stadig originale og har ikke gennemgået renovering. Der er gratis adgang, og selv om der altid er mange mennesker, så kan du altid komme ind og se den majestætiske bygning. Den eneste lyskilde er fra en cirkel i loftet, og det giver en virkelig smuk og lidt dyster stemning.

Når du alligevel er i området, så smut over til Giolittis og få en guddommelig is!

Pantheon er bare en af mange seværdigheder i Rom, men en af mine absolutte yndlings. (Foto: All Over)
Pantheon er bare en af mange seværdigheder i Rom, men en af mine absolutte yndlings. (Foto: All Over)

 

Hvis du vil se Colosseum og Forum Romanum, kan det bedst betale sig at købe en kombi-billet, som giver adgang til begge attraktioner og samtidig gælder i flere dage. Det er smart, da det er for stor en mundfuld at tage disse to steder i rap. Jeg vil foreslå, at du står tidligt op, da køen så begge steder er relativt kort.

Er du i Rom i juli/august, er temperaturen også mere overkommelig klokken 11 fremfor klokken 15. (Faktisk ville jeg ikke anbefale en tur til Rom i disse to måneder, men lad nu det ligge). Du kan sagtens bruge to-tre timer begge steder, og især Forum Romanum er ret stort, så det kan være en ide at lægge en mere afslappende aktivitet ind, når I er færdige her.

Forum Romanum er en bunke gamle bygninger, men klart et must see! (Foto: All Over)
Forum Romanum er en bunke gamle bygninger, men klart et must see! (Foto: All Over)

Læs også: Tag til Island! Benedikte guider

2. Katakomber

Et absolut must for mig er et besøg i Roms oldgamle katakomber. Der er cirka 60 katakomber bare i Rom, og den ældste er Callixtus. Det er et indviklet gangsystem på mange kilometer, der under jorden forbinder oldgamle grave med hinanden. Det er spooky, men allermest bare fantastisk spændende at gå rundt i gangene.

Du går rundt i små grupper med en dygtig guide, som kan svare på ALT vedrørende Roms historie. Virkelig pengene værd. Du kan se mere om katakombernes historie her, og her kan du læse mere om Callixtus-katakomberne som turistmål. Et besøg i en katakomb tager cirka to timer.

Callixtus er virkelig et besøg værd! (Foto: All Over)
Callixtus er virkelig et besøg værd! (Foto: All Over)

3. Mode, design og god mad

Når jeg hører ordet Rom, er det svært for mig ikke at begynde at tænke på frisk pasta, sprøde pizzaer og lækker smagfuld is. For hvis du er så heldig at have en weekend i Rom, skal du selvfølgelig ikke kun bruge din tid på ruiner! Du skal også spise dig mæt i noget af det lækreste mad og dernæst gå en tur med en gelato i hånden, mens du ser på smukke italienere og alt for dyre designer-butikker (udefra! Hvorfor pine sig selv ved at gå ind?).

Læs også: I Warszawa er der historie, shopping og billige byture

La Dolce Vita (Italy 1960) Fellini
Et billede fra “La Dolce Vita” – Det Søde Liv – af Fellini, en af Italiens største instruktører. (Foto: All Over)

Men selv om Rom er hjemstavn for dyre designere som D&G, er der faktisk nogle ting, du med fordel kan købe i Rom. Min erfaring er, at sneakers er billigere. For eksempel kan Adidas’ nye modeller gerne fås med 200 kroners rabat i forhold til danske priser.

Den moderigtige Superga-sko er italiensk, og i Rom er udvalget jo naturligvis glimrende, samtidig med at du ofte kan finde et par på tilbud til en rigtig god pris!

Superga er italiensk. Godt argument for at shoppe ... (Foto: All Over)
Superga er italiensk. Godt argument for at shoppe … (Foto: All Over)

Hey, har du ikke glemt Vatikanet?

Nej, det har jeg ikke, for hvis du kun er i Rom i kort tid, ville jeg vente med at besøge Vatikanstaten og Peterskirken. Det er tæt på umuligt at få set kirken eller Vatikanmuseet uden at bruge LANG tid både i kø og i selve attraktionerne. Og det er bare for ærgerligt at bruge sin tid på dels at stå i kø og så på at haste igennem så smukke seværdigheder.

Gem det til en gang, du har bedre tid! Rom har så meget at byde på, så for at få det hele med ville jeg anbefale en uges besøg i hovedstaden.

Vatikanet er proppet med mennesker og derfor lidt af en tidsrøver. (Foto: All Over)
Vatikanet er proppet med mennesker og derfor lidt af en tidsrøver. (Foto: All Over)

Hvornår er der bedst?

I forhold til hvad tid på året, du skal rejse, så er Rom næsten altid et behageligt sted at besøge. Der er dog meget varmt i juli og august, hvilket man skal være obs på. Desuden holder romerne selv tit fri i august, hvorfor mange restauranter vil være lukket i denne måned. Jeg har besøgt Rom i alle årstider, men foretrak perioden mellem oktober og maj. Men der er nu altid dejligt! Rigtig god tur.

Læs også: 12 tips til at rejser på budget

Læs også: Guide: Roadtrip i Norditalien

Læs også: Få en dejlig miniferie – tag en weekend i Dublin

· Mere fra samme kategori ·