Læs også:

Close

Tøjkrise? Sådan kommer du ud af den

Mode  | 

Vi kender det alle sammen: Tøjkrise. Der, hvor du står med panik i øjnene og for 20. gang glor ind i skabet og vitterlig ikke kan få øje på EN ting, du gider have på. Indrøm det bare: Det er jo ikke, fordi du mangler tøj, men nok mere, fordi inspirationen er væk

Vi giver dig et par fif og gode råd til din tøjkrise, så du ikke går i panik, men i stedet resolut tager de skinny jeans, den hvide T-shirt eller den lille sorte ud af skabet og på få sekunder får det til at blive et hit, både hos dig selv og alle, du møder på din vej.

Den hvide T-shirt

Vi har den alle i garderoben og sikkert også i flere afskygninger – den hvide T-shirt. Den er en klassiker og rigtig pæn, men selv om vi godt ved, at et par jeans altid klæder den hvide T-shirt, kan vi godt blive lidt trætte af den alligevel.

Til hverdag: 

Med få detaljer kan du give din hvide T-shirt nyt liv. Prøv, ligesom skuespilleren Cara Santana, at tage en cropped top over din T-shirt for at skabe en lag på lag-effekt. Tilføj støvler med spænder og faux fur pom poms til din clutch for ekstra detaljer.

Tøjkrise? Sådan kommer du ud af den
(Foto: All Over)

T-shirt: 69,95 kr., hm.com. Cropped top: 199 kr., zara.com. Frakke: 303 kr., boohoo.com. Jeans: 385 kr., topshop.com. Sko: 728kr., topshop.com. Taske: 999 kr., magasin.dk. Pom poms: 60 kr., monki.dk

Til fest: 

Du kan sagtens spice din hvide T-shirt op til en aften i byen. Gør som Perrie Edwards fra popgruppen Little Mix, og kombiner din basic, hvide T-shirt med et par lyse, stramme jeans, en gennemsigtig kjole og høje hæle.

Skab et ekstra festligt look med rød lak på neglene og en mat læbestift.

Tøjkrise? Sådan kommer du ud af den
(Foto: All Over)

T-shirt: 129,95 kr., vila.dk. Jeans: 350 kr., monki.dk. Kjole: 399 kr., hm.com. Sko: 299,89 kr., asos.com. Neglelak: 79,95 kr., matas.dk. Læbestift: 205 kr., magasin.dk

Sorte skinny jeans

Til hverdag: 

Du er vant til at matche dine kjoler og lange skjorter med et par sorte strømpebukser, men dine sorte skinny jeans fungerer faktisk også perfekt til formålet. Kombinationen skaber et skønt, trendy hverdagslook.

Tilføj sæsonens helt store trend; skinnende patent items for at puste mere liv i dit outfit.

Tøjkrise? Sådan kommer du ud af den
(Foto: All Over)

Jeans: 259,95 kr., only.com. Skjorte: 299 kr., zara.com. Frakke: 625 kr., weekday.com. Sko: 274,99 kr., asos.com

Til fest: 

Et helt sort og simpelt outfit er altid et sikkert, stilfuldt valg, når du har tøjkrise. Gør som den britiske sangerinde Pixie Lott, og par dine skinny jeans med en korset-top og høje hæle. Gør looket ekstra festligt med masser af mascara og eyeliner, og afslut med en sart, pink farve på læberne.

Tøjkrise? Sådan kommer du ud af den
(Foto: All Over)

Jeans: 250 kr., monki.com. Top: 249 kr., hm.com. Sko: 449,99 kr., asos.com. Mascara: 168 kr., sephora.com. Eyeliner: 89,95 kr., matas.dk. Læbestift: 175 kr., magasin.dk

Den lille sorte kjole

Til hverdag: 

Den lille sorte kjole er en klassiker – især til fest, men du kan også sagtens bruge den til hverdag. Gør som skuespilleren Lucy Hale, og tag en rullekrave-strik under kjolen. Tilføj flade over knee-støvler og en lang denimjakke, og skab kontrast med en rød taske.

Tøjkrise? Sådan kommer du ud af den
(Foto: All Over)

Kjole: 180 kr., monki.com. Jakke: 307 kr., pullandbear.com. Trøje: 69 kr., zara.com. Støvler: 549 kr., nelly.com. Taske: 140 kr., forever21.com. Solbriller: 69,95 kr., hm.com

Til fest: 

Skal det være festligt, men ikke for meget? Den klassiske tøjkrise. Prøv at dresse din lille sorte ned som bloggeren Caroline Daur for et 90’er grunge look. Tag en ternet lumberjack-skjorte over kjolen, og smøg ærmerne op. Tilføj netstrømpebukser og en choker.

Tøjkrise? Sådan kommer du ud af den
(Foto: All Over)

Kjole: 179 kr., nelly.com, Skjorte: 449 kr., zara.com, Sko: 329 kr., zara.com, Netstrømpebusker: 79 kr., ginatricot.com, Choker: 50 kr., asos.com, Taske: 136 kr., newlook.com

Den klassiske skjorte

Til hverdag: 

Lag på lag-stilen er altid en god måde at mikse og matche og få mere ud af garderoben. Tag en rullekravebluse under din skjorte, og match med sorte bukser og en bomberjakke. Vil du gøre outfittet lidt sjovere, kan du, ligesom bloggeren Camille Charriere, prøve et par bukser i sæsonens trend: Vinyl.

Tøjkrise? Sådan kommer du ud af den
(Foto: All Over)

Skjorte: 400 kr., envii.com. Rullekrave: 129 kr., nelly.com. Bukser: 467 kr., topshop.com. Jakke: 349 kr., hm.com. Sko: 180 kr., asos.com

Til fest: 

Den hvide skjorte er en hverdagsklassiker, men knapper du den ned i halsen og smøger ærmerne lidt op, er den også perfekt til en festlig lejlighed. Brug den med en a-formet nederdel i velour, og tilføj hvide accessories.

Tøjkrise? Sådan kommer du ud af den
(Foto: All Over)

Skjorte: 229,95 kr., pieces.com. Nederdel: 379,99 kr., asos.com. Sko: 449 kr., zara.com. Taske: 499 kr., zalando.com. Armbåndsur: 179 kr., hm.com

Læs også:

Trend: Shop den fashionable, gule farve

3 fede insta outfits – og hvordan du kopierer dem

· Mere fra samme kategori ·