Læs også:

Close
Anmeldelse: Skønheden og Udyret

Anmeldelse: Skønheden og Udyret – hvorfor lave om på noget, der virker?

Kultur  | 
Det synes redaktionen: 3

Skønheden og Udyret er flot, tidssvarende og lukker mange plothuller, men den er også proppet meget unødvendigt fyld, og så er Gaston ikke længere dækket af hår

En af de mest kendte og elskede fortællinger om Stockholm-syndromet er tilbage i biografen.

Disneys yderst ventede spillefilmsversion af klassikeren Skønheden og Udyret er stort både i budget og opsætning, og Emma Watsons præstation som den egenrådige og kloge skønhed, Belle, skinner igennem effekter og behårede udyr.

Selv om filmen i vid udstrækning lægger sig tæt op af den oprindelige tegnede film, stikker den også lidt af i egne retninger og opdaterer filmen til nutiden. Desværre er der også en del af tilføjelserne, der slet ikke er nødvendige, og nogle elskede ting ved originalen, der er fjernet.

Det vender vi tilbage til.

Anmeldelse: Skønheden og Udyret
Spillefilmsudgaven af Skønheden og Udyret er godt begyndt, men ikke rigtig fuldendt. (Foto: All Over)

En ond prins og en klog heltinde

Hvis du (mod forventning) ikke er bekendt med det franske eventyr om Skønheden og Udyret, foregår fortællingen i midten af 1700-tallet.

En prins regerer på et slot. Han er ond og kold, og da en gammel kvinde beder om husly, afviser han hende. Men kvinden er en heks, og som straf for hans afvisning, tryller hun ham om til Udyret (Dan Stevens) og alle, der bor på slottet, bliver til meget levende dele af møblementet.

Samtidig udstyrer hun prinsen med en blomstrende rose, og den dag, rosens sidste blad falder af, vil forbandelsen aldrig blive hævet.

Anmeldelse: Skønheden og Udyret
Rosen tæller ned. Vil forbandelsen blive hævet? (Foto: All Over)

I en lille landsby ikke så langt fra slottet bor Belle (Emma Watson) med sin far, Maurice (Kevin Kline), der er opfinder. Hun er kendt i byen for sin skønhed, og især den selvglade bøf Gaston (Luke Evans) vil have fingrene i den selvstændige kvinde. Landsbyboerne er dog ikke helt så betagede som Gaston og synes, Belle er mærkelig, fordi hun læser bøger og ikke drømmer om ægteskab og børn.

En dag skal Maurice på marked med en af sine opfindelser, men bliver angrebet af ulve i skoven og søger tilflugt på et slot. Her bliver han taget til fange af Udyret. Da hesten Phillippe vender tilbage til landsbyen uden Maurice, tager Belle ud for at finde sin far. Hun finder ham i slottet hos Udyret og tilbyder at tage sin fars plads.

Resten er “a tale as old as time”.

Se også: Kulturtilbud i marts: Billige oplevelser til dig og vennerne

Det eventyrlige univers er flot gengivet i spillefilmen. (Foto: All Over)

En hård opgave

Lad os tage udyret ved hornene. Skaberne af denne nye Skønheden og Udyret har sat sig for en stor opgave. En rigtig stor opgave.

Da den oprindelige Disney-film udkom i 1991, blev den en af Disneys allerstørste tegnefilmssucceser. Den 30. klassiker i Disneys perlerække af film er tæt på perfekt, og som Cogsworth (var jeg den eneste, der troede, at han hed Clocksworth?!) siger:

– If it ain’t baroque, don’t fix it!

Jeg kan selv huske, da min mor tog mig med i biografen for at se tegnefilmen. Jeg var fem år gammel (yes, jeg er en gammel krage) og skræmt fra vid og sans for det udyr, jeg kunne få taget billeder sammen med inden filmen. Jeg ville kun holde Belle i hånden.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set originalen. I hvert fald nok til, at ingen efterhånden vil se den med mig mere, fordi jeg kan alle replikker og sangtekster. Filmen har altid været en af mine ubetinget ynglings. Ikke bare tegnefilm, men ynglingsfilm overhovedet.

Den originale film var et gigantisk hit, og den nye spillefilm er en af de mest forventede film i 2017. (Foto: All Over)

Den fandom, der har hersket omkring den nye fortolkning viser med al tydelighed, at jeg langt fra er alene med mine høje forventninger til remaket. Da Emma Watson blev castet som Belle, to år før filmen skulle udkomme, gik internettet amok, og da traileren kom i november sidste år, blev den set af 124 millioner mennesker på 24 timer. Det er en rekord.

Der er tydeligvis en del mennesker, der går op i den her film. Man må beundre Disney for at forsøge sig.

Retter gamle fejl

Skønheden og Udyret er en smuk og stort udstyret film. Der er ingen tvivl om, at Disney ikke har ville have, at den nye version skulle stå tilbage for tegnefilmsforgængeren.

Tjenestefolkene, der ligesom Udyret er fortryllede, ligner i større grad mennesker, der er lavet til møbler, fremfor i tegnefilmen, hvor det er møbler med ansigter på.

Anmeldelse: Skønheden og Udyret
Lumiére er lige så livlig som altid. (Foto: All Over)

Det virker i det hele taget til, at Disney har været opsatte på at rette gamle plothuller og mangler. Uden at røbe for meget, kan jeg afsløre, at tidslinjen, som i den oprindelige film ikke går helt op, bliver håndteret i den nye film.

Du får også svar på, hvordan det lykkedes Belle at få Udyret op på hesten Phillippe, da han er såret – og på, hvad der blandt andet er sket med Belles mor, og hvorfor hende og Maurice bor i den lille franske landsby.

Men måske vigtigst af alt får du svaret på, hvad der sker, når Udyret smider en snebold og faktisk rammer andre end sig selv.

Får Belle endelig en snebold i hovedet? (Foto: All Over)

Multikulturelle, homoseksuelle og progressive

Der er kommet flere nye boller på den franske løgsuppe.

Udyrets grafik er ikke så god, som man ville forvente af en Disneyfilm, og du er ikke et øjeblik ubevidst om, at du ser på et ansigt, der er totalt digitalt skabt. En rigtig maske kunne have gjort meget. Til gengæld er vores brovtende, mandlige hovedrolle uddybet som karakter, hvilket giver historien lidt mere dybde.

Han har stadigt et iltert temperament, men er mere tilgængelig og nemmere at identificere sig med og elske for Belle.

Frem for de hvide ansigter, der i høj grad pryder tegnefilmsversionen, er der mange forskellige nationaliteter i den nye udgave. Du kan også opleve det første homoseksuelle kys i en Disney-film nogensinde, omend du misser det, hvis du blinker.

Læs også: Find dronningen af dit empowermentsoundtrack: 33 musikere med girl power

Anmeldelse: Skønheden og Udyret
Belle er endnu mere selvstændig. (Foto: All Over)

Disney skal have stor ros for med ubesværethed at føre historien frem til det 21. århundrede, selv om den stadig foregår i 1700-tallet.

Selvfølgelig har Belle også fået en opgradering. Mange af Disneys prinsesser er modige kvinder, og Belle er især en af dem, der går sine egne veje.

Hun er om muligt blevet endnu mere selvstændig, klog, opfindsom, bogelskende og banebrydende end i tegnefilmen, og forholdet til den støttende far uddybes endnu mere. Alt andet ville næsten også være mærkeligt med Emma Watson i rollen, som er kendt for sin aktivisme omkring kvinders rettigheder.

Alle disse ændringer både bærer og klæder filmen rigtig godt.

Læs også: Netflix-dokumentarer, der gør dig klogere

Hvordan er det at blive syg i en ung alder?
Gaston er lige så selvglad som altid. (Foto: All Over)

Pudsige tilføjelser

Der er mange genkendelige øjeblikke, som både vil røre og glæde fans og nytilkomne. Kandelaberen Lumiere (Ewan McGregor), uret Cogsworth (Ian McKellen), tepotten fru Potts (Emma Thompson), tekoppen Chip, og støvekosten Babette, nu Plumette (Gugu Mbatha-Raw) er alle med i deres velkendte roller og løfter filmen.

Der er også mange nye elementer, som beskrevet før, der integrerer sig rigtig fint i historien. Desværre er der også mange elementer, der ikke behøver være der.

Det er forståeligt, at instruktøren Bill Condon gerne vil sætte sit eget præg på filmen, men selv om det er en musical, behøver filmen ikke tre nye sange – især ikke når dem, den allerede har, er så ikoniske.

Se også: Anmeldelse af Trainspotting: T2 – choose verdens bedste film-to’er

Der er en del nye tilføjelser i spillefilmen, som ikke nødvendigvis er nødvendige. (Foto: All Over)

Der er tilføjet anseelige stykker historie til spillefilmsversionen, hvor du blandt andet lærer mere om Belles og Udyrets barndomme. Jeg forstår godt, at det for nogen vil give forklaringer på spørgsmål, der har hersket de sidste 25 år.

Det fungerer bare ikke rigtig helt og virker som nogle pudsige afstikkere i en ellers fin historie, og det ville have tjent historien mere, at der bruges krudt på de to hovedpersoners forhold, fremfor eksempelvis Maurice.

Værst af alt er dog, at Gastons legendariske sang er lavet om.

Har du set originalen, kan du sikkert godt huske den scene, hvor Gaston bliver tilbedt for sin evne til at spise mange æg og skyde vildt i skoven. Han beundres også for sin mandighed og river stolt sin skjorte op for at fremvise sin behårede brystkasse, imens han udbryder:

– Hver centimeter er dækket af hår!

Men ikke i den nye version. Det er synd og skam.

Bedømmelse

Spillefilmen Skønheden og Udyret er en flot, fyldig og fantasifuld indspilning af den originale klassiker. Det er tydeligt, at der er brugt lang tid på detaljer, og eventyruniverset fra det gamle franske eventyr liver op på skærmen.

Disney skal også have stor ros for at bryde med gamle opfattelser af mennesker og seksualitet og turde opdatere en fortælling, der er lige så gammel som tiden selv.

Der er mange gode kræfter og intentioner bag. Alligevel virker det til, at det har været en lidt for stor mundfuld. Når man kaster sig over højtelsket og fint skåret råmateriale, er det en balancegang, og Disney snubler af og til på linen, fordi de vil for meget nyt.

Jeg ville ønske, at jeg kunne give Disneys spillefilm Skønheden og Udyret flere stjerner, men det bliver kun til tre.

· Mere fra samme kategori ·