Husk dette, inden du kyler dine rester i skraldespanden
Synes du, det kan være svært at finde ud af, hvordan du selv kan gøre en indsats mod madspild i hverdagen?
Hvert år smides 700.000 tons mad ud i Danmark. Mad, der ikke blev købt, ikke blev spist, blev brugt forkert eller bare gik til grunde. Faktisk smider hver dansker 47 kilo mad ud om året.
Vi er syv milliarder mennesker på Jorden, og 925 millioner sulter. Samtidig anslås det, at 1/3 af verdens producerede mad går til spilde. Det er 1,3 milliarder tons mad hvert år.
Mad, der ville kunne mætte tre milliarder mennesker. I år 2050 runder verdens befolkning ni milliarder mennesker, og der skal verdens fødevareproduktion øges med 70 procent for at nå behovet.
Det kan virke uoverskueligt, og det kan være svært at se, hvor lige netop du kan gøre en forskel. Men det kan du. Derfor har Danmarks største frivillige organisation mod madspild – Stop Spild Af Mad – udarbejdet en guide til, hvordan du kan nedsætte dit madspild hjemme i dit eget køkken.
Og husk: Lidt er bedre end ingenting. Du behøver ikke kaste dig ud i alle rådene med det samme, men byg det stille og roligt op.
Læs også: Stop Spild af Mad-grundlægger: Madspild skal ikke blive en industri
Ændr holdningen til rester
Få en ny holdning til din restemad. Restemad er ikke en straf. Restemad er bonusmad. Når du husker at bruge dine rester, sparer du både en ekstra tur til supermarkedet, du sparer penge på dit madbudget, og du gør miljøet en tjeneste.
Dine rester skal gemmes, men ikke glemmes. Så sørg for at give dem en central plads i køleskabet og fryseren, og tænk resterne ind i al din madlavning, uanset om det er hverdagsmad, venindemiddag eller en påske- eller sommerfest.
En rest laks kan blive til en laksesalat dagen efter. En rest kylling kan komme i en omelet dagen efter. En rest fløde skal i fryseren og bruges til supper eller gryderetter.
Det meste af overskudsmaden og resterne kan også fryses. Rester af retter kan portionsopdeles og fryses. Brød kan skæres i skiver og fryses. Selv fløde, krydderurter, overskydende grøntsager fra grøntsagsskuffen, overskydende frugt fra frugtskålen, ost og så videre kan portionsopdeles og fryses.
Men husk også at holde orden i dine rester, noter datoerne, og husk at få dem brugt. Portionsopdeling er vigtigt – så du ikke ender med at fryse to liter chili con carne på én gang.
Hav flow, og sæt “tøm køleskabet” på menuen
Dit køleskab, dine køkkenskabe og din fryser gemmer på guld, hvis du husker at udnytte al maden.
Mindre madspild betyder, at du sparer penge, tid og miljøbelastning. På et år kan din husholdning spare over 7.000 kroner, og du kan faktisk spare cirka 20 indkøbstimer om måneden.
Gør som supermarkederne; hav et flow i dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe, så de ældre og de åbne fødevarer stilles forrest og helst på en hylde i din øjenhøjde, så du hele tiden er opmærksom på maden, og du husker at bruge den først.
Lav ”Reste Tapas” eller ”Reste-raunt” hver søndag, hvor du husker at tømme køleskabet og bruger alle dine gode rester. Hver måned skal du gøre det samme med din fryser og udnytte de gode rester, som du har gemt.
Husk også at spise maden i dit køleskab og fryseren inden jul og påske for at gøre plads til den gode overskudsmad, der altid skabes under helligdagene.
Halvdelen af et måltid spises med øjnene, så sørg for at anrette restemaden lækkert, uanset om det er på en tallerken eller i madkassen. Især børn synes, at restemad er kedeligt at spise, så vær kreativ og udnyt resterne i nye retter.
Husk også at bruge dine grøntsagsrester til at koge fond, for alle former for løgskaller, gulerodstoppe, hvidløgsskaller, vaskede kartoffelskræller, vaskede selleriskræller, porretoppe, tomat- og agurkstumper kan bruges til at koge fond på.
Vær også opmærksom på, at det er vigtigt at genopvarme ting som gryderetter ved mindst 75 grader. Rester af middagsretter og lignende kan holde sig i køleskabet i maximalt tre til fire dage.
Lav ikke en “UFO”
Dit køleskab er ikke din skraldespand, og madspildsfælden lurer allermest, når du har et overproppet køleskab, og du ikke ved, hvad der gemmer sig bagved.
Giv derfor mere plads til maden i køleskabet, og hav et overskueligt køleskabsindhold. Den kolde luft i køleskabet har det lettere ved at cirkulere og holde maden kold, når dit køleskab ikke er overproppet. Hold også god hygiejne, og husk med jævne mellemrum at afrime og rense køleskabet og fryseren.
Afskaf ”Hospicehylden” i dit køleskab. Det er den hylde, hvor du gemmer al din glemte mad, som ligeså langsomt er i gang med at dø. Bryd den dårlige vane, og husk at udnytte maden i god tid, inden den bliver ubrugelig.
Lav ikke ”UFO’er” i din fryser. En UFO er et Uidentificeret Frossent Objekt i din fryser, som består af gamle, glemte madrester, som du alligevel ender med at smide ud efter et stykke tid.
Cirka hver anden dansker har UFO’er i sin fryser, og for mange er fryseren blevet den sidste stop inden skraldespanden. Frys maden ned i mindre portioner, hav altid et system, hvor du noterer, hvad du har frosset ned, og hvornår maden er frosset ned. Og husk jævnligt at ”spise op” fra din fryser.
Lær at opbevare din mad rigtig
Bland ikke tingene sammen, når du gemmer madresterne. Anret salat og rejer hver for sig, spaghetti og kødsovs hver for sig. Derved kan de bedre holde sig.
Lær at opbevare maden rigtigt. Æbler, pærer, bananer og appelsiner skal helst ikke i berøring med hinanden, for det sætter farten op på modningsprocessen.
Tomater, avokado, rugbrød, kartofler, bananer og citrusfrugter skal opbevares uden for køleskabet.
Broccoli, asparges, blomkål, champignoner, forårsløg, grønne bønner, gulerødder (uden top), salathoved, ingefær, kål, løg, persille, porrer, ruccola, salat, babyleaves og spinat opbevares i en plastpose i køleskabet. Brug kun plastemballage, som er egnet til fødevarer.
Hav styr på datomærkningen. “Sidste anvendelsesdato” bruges på fersk kød, fersk fisk, fersk kylling og så videre. Maden skal helst ikke spises efter denne datos udløb.
”Mindst holdbar til” og ”bedst før” bruges på pasta, ris, knækbrød, chokolade, mysli og så videre, men du kan sagtens spise maden efter denne datos udløb.
Er du i tvivl, så lugt og smag på maden. Med andre ord: ”Bedst før” betyder ikke ”værst efter”.
Der er altid mad nok
Glem frygten for, at der ikke er nok mad. Især til en hverdagsmiddag, venindemiddag eller en jule- og påskefrokost har man tendens til at lave for meget mad. Børnefamilier laver for eksempel konstant 30 procent for meget mad.
Husk derfor at beregne portionsstørrelser, inden du laver mad. Et voksent menneske kan spise 500-800 gram mad inklusive brød.
Brug mindre tallerkener og fade. De seneste 20 år er tallerkenstørrelsen vokset, og det kan også ses på befolkningens taljemål. Ved at bruge mindre størrelse tallerkener og fade på middagsbordet sørger du for, at hverken du eller din skraldespand overspiser. Jo større tallerkenen er, jo mere tilbøjelig er du til at fylde den op med mad.
Giv dine gæster doggybags med hjem efter en stor middag. Har du æble- og pæretræer i baghaven, og har du ikke tid til at plukke dem, så brug sociale medier til at komme i kontakt med dine venner og få dem til at komme og plukke.
Del maden med naboen, hvis du har fået lavet for meget mad, eller hav et madfællesskab i opgangen. Så får du også gladere naboer.
Kvalitet over kvantitet
Mere er ikke altid lig med bedre – kvalitet frem for kvantitet. Overvej, hvorvidt du kan gøre plads til at købe og tilberede mad af lidt bedre kvalitet.
Undersøgelser viser, at hvis man eksempelvis køber økologisk mad, som typisk er lidt dyrere, er man også mindre tilbøjelig til at smide ud. Hellere mindre, men i bedre kvalitet, frem for for meget og af dårlig kvalitet.
Du kan også dyrke maden selv. Gendyrktrenden er i gang, og du kan dyrke mange krydderurter og grøntsager direkte i din vindueskarm. Du kan blandt andet gendyrke selleri, hvidløg, forårsløg, kål, salat, krydderurter, fennikel, koriander, gulerødder, porrer og meget mere fra dine grøntsagsrester.
Mad skal ikke svede
Maden skal ikke stå og svede, så lad være med at stille al mad frem på bordet på en gang, hvis du har en frokost eller buffet. Der er ingen grund til, at maden står fremme i flere timer og bliver dårlig.
Husk dette generelt, når du har gæster. Maden skal helst kun stå fremme på bordet i maximalt to timer, hvis du vil genbruge den senere.
Noget af maden skal i køleskabet hurtigere, eksempelvis rejer og sild.
De sidste gode råd
Hav et arsenal af plastikbøtter i dit køkken til at gemme dine gode rester. Et godt tip også er at have en rulle fryseposer liggende i dit køleskab. Derved bliver du automatisk mindet om at tage dem i brug og gemme maden.
Før en madspildsdagbog over, hvor meget mad du smider ud. Du bliver automatisk opmærksom på at smide mindre ud, og du vil lære af dine erfaringer.
Spis aldrig mad med mug på. Selv om der kun er mug på den ene side af brødet, skal hele brødet desværre smides ud. Mugsporer kan sprede sig til hele madvaren, uden at man kan lugte og smage det. Så er der mug på, skal maden desværre smides ud.
Husk også, at der er en masse gode apps, der forhindrer madspild og hjælper dig med at spare penge, blandt andre; Holdbarhed, For Resten, Too Good To Go, YourLocal, SwipeShark, Red Maden, Foopla og Sanker.
Vil du vide mere, kan du søge viden og inspiration på Stop Spild Af Mad og Madspild.dk. Du kan også læse bogen “Stop Spild Af Mad – En kogebog med mere” af Selina Juul.
Læs også på Dagens.dk: Nem og billig opskrift på chili con carne
Læs også:
