
Den perfekte røde læbestift til din hudtone
Har du nogensinde tænkt over, at farven på din læbestift skal hænge sammen med din hudtone?
Røde læber er og bliver en klassiker. Du kan bære en rød læbestift til nærmest et helt nude look eller til bronzy øjne for et mere forførende festlook. Men vidste du, at der findes en perfekt rød til lige præcis din hudtone? Jeg har fundet en masse lækre, røde læbestifter frem, og guider dig til dine perfekte røde læber.
Lys hudtone

Farve: Har du lys hud, skal du gå efter en postkasserød læbestift, der ikke er for orange i tonen, da den er perfekt til at fremhæve dine lyserøde undertoner i huden.
En sikker vinder: Rouge Pur Couture-læbestifterne fra YSL giver læberne et farvemættet resultat med smuk glans. Superlækkert til en aften ude med spræl på læbefarven.

YSL Rouge Pur Couture Læbestift, i farven ”Le Rouge – blood red”,
265 kr. hos Magasin.
Medium hudtone

Farve: Skift din læbefarve baseret på sæsonen. Om sommeren, når du har en god kulør, så gå efter en orangerød. Farven vil fremhæve din tan og sommerglød, samt din læbeform. Om vinteren er læbestifter med blå undertoner flotte, da de får dine tænder til at se ekstra hvide ud.
En sikker vinder: MAC er kendt for deres store udvalg af læbestifter, hvor du kan finde noget for enhver smag. Lady Danger er en klassiker i deres kollektion, og den er kendt for den røde farve med hints af orange. Perfekt til din hudtone.

MAC Lipstick, i farven ”Lady Danger”, 165 kr. hos Magasin.
Læs også: Modeguide: Bliv inspireret af moden gennem tiden
Oliven hudtone/undertone

Farve: Dybe murstens/rust farver vil se mest naturlige ud til din hudtone. De dybe farver vil blende mest naturligt og holde på de varme undertoner, huden naturligt har.
En sikker vinder: Læbestiften er farvemættet med et lækket, glossy shine. Langtidsholdbar og super behagelig at have på.

MAC Amplified Creme Lipstick, i farven ”Dubonnet”, 165 kr. hos MAC.
Karamel hudtone

Farve: Gå efter en farve med en koldere undertone og noget, der hverken er for lyst eller for mørkt. En smuk og helt klassisk rød vil fremhæve din hudtone og give dig en masse glød i ansigtet.
En sikker vinder: Smashbox laver mange af mine favoritprodukter, og denne her sag er ingen undtagelse. Læbestiften er dejligt cremet, fugtgivende og giver læberne lækkert shine.

Smashbox Be Legendary Lipstick, i farven ”L.A. Sunset”
170 kr. hos Matas.
Dyb/mørk hudtone

Farve: Dybe farver som vinrød eller rød med lilla undertoner er perfekte til din mørkere hud. Gå efter noget med varme undertoner for at balancere farven med din egen varme i huden.
En sikker vinder: Den matte læbestift fra Gosh giver læberne en mat og fløjlsblød overflade, samtidig med at den er behagelig, og den holder hele dagen.

GOSH Velvet Touch Lipstick, i farven ”60 Lambada”, 100 kr., Matas.



