Læs også:

Close
fem på stribe bog bøger januarfund

Fem på stribe: Boginspiration til dig

Kultur  | 

Bøger er gode for krop og sjæl og ikke mindst hjerne. Her får du lidt inspiration til janaur måneds læsning. Her er fem gode bøger på stribe

Jeg elsker bøger – bøger i alle afskygninger. Jeg kan bare ikke få nok. Vi tager nu hul på et nyt år fyldt med skønne, nye bogoplevelser.

Her får du fem gode grunde til at finde et hyggetidspunkt og sted at kaste dig over bøgerne – store som små – gamle som nye, mens vi nyder de hyggelige januardage. Om du læser eller lytter til dem – det er op til dig. Så er du klar til hygge, hvilket for mig er at læse en god bog.

fem på stribe bog bøger januarfund
Så er der fem gode bøger til dig … (Foto: MY DAILY SPACE)

Den stærke bog

Den her bog er til læsere af Linn Ullmann, Elena Ferrante og Delphine de Vigan: Et rystende vidnesbyrd om svigt fra højeste sted – Og et portræt af familiens ofre, voldsudøvere og alkoholikere i middelklassedanmark anno start-90’erne

Verden bryder sammen for pigen, der i hele sit tiårige liv har boet med sin far, mor og sine to halvbrødre i et trygt villakvarter i Kastrup. Ud af det blå skal forældrene skilles, og hun og brødrene flytter med moren ind på Amager i en etageejendom, der ligner dem ved siden af til forveksling. Her bor folk fra de fødes, til de dør. Det og familiens pludselige opbrud er ikke til at forstå. Men pigen og moren er enige om en ting: De skal ikke blive boende her.

Flytningen fra Kastrup bliver den første af mange og startskuddet til seks år med vold, tavshed og sirligt flettet hår, hvor de voksne mister al værdighed og retningssans, mens de skubber gamle traumer foran sig og går i stå og starter forfra i forsøget på at komme videre.

Midt i det hele forsøger pigen at gøre sig så usynlig som muligt uden helt at forsvinde, og spærret inde i vanviddet kaster hendes blik for det absurde og romanens hypnotiserende sprog et glasklart lys på de voksnes verden omkring hende.

Anne-Helene Merkelsen (f. 1981) er uddannet journalist, opvokset i København og Svendborg og bor i København. ‘Uden egentlig at ville det’ er hendes debut og den første fritstående bog i en planlagt trilogi om fortælleren og brødrenes ungdomsliv efter morens tidlige død, frem til fortælleren selv bliver mor og må konfrontere sin arv.

Det er en virkelig stærk og lidt hård bog at læse. Men Anne-Helene er en mesterlig fortæller – og man kan ikke andet end tage hatten af for hende og bogen. Stærk roman – på alle måder.

bog uden egentlig at ville det anne helene merkelsen

‘Uden egentlig at ville det’, 234,95 kr., saxo.com

Den gode krimi

‘Ormegården’ er tredje bog i Dennis Jürgensens populære serie trækker et blodigt spor efter en gal knivmorder.

46 – så mange knivstik er en ung kvinde skamferet med, da hun bliver fundet en smeltende varm sommerdag på Vestre Kirkegård i København. Et opsigtsvækkende bestialsk drab, men også bemærkelsesværdigt, fordi andre besynderlige dødsfald har ramt de europæiske hovedstæder. Fællesnævneren viser sig at være et ur. Det populære Clock Queen armbåndsur, skabt af det danske familieforetagende ‘Watch It’. Rygterne løber stærkt på nettet. Ejere af Clock Queen-ure risikerer at dø eller rammes af tragisk ulykke. Overtro, vandrehistorier eller blodig sandhed?

Kriminalassistent Lykke Teit og hendes tyske kollega fra Flensborg, Rudi Lehmann, sættes på sagen. Og sideløbende med dette bliver Lykke kontaktet af en mand, der påstår at kende den person, som var skyld i hendes datters død seks år tidligere. Et traume, der forståeligt nok har hjemsøgt hende. Nu øjner hun en mulighed for endelig at få retfærdigheden til at ske fyldest og lagt fortiden bag sig. Men det koster. Ikke mindst på det personlige plan. For hvor langt er Lykke villig til at gå? Og har hun Rudis opbakning?

En god og fængende krimi. Kan godt lide Dennis’ måde at skrive på – der på en eller anden måde er ‘ærlig og ligetil’ …

dennis jürgensen bog ormegården

‘Ormegården’, 249,95 kr., saxo.com

Den gode debutant

Den nyuddannede journalist Hanne Dahl begynder på Radioavisen i en vild brydningstid: januar 1972. Kong Frederik den niende ligger på sit yderste, og Danmark skal have en dronning – midt i ligestillingsdebatten: Skal kvinder tages alvorligt? Skal kvinder tage sig selv alvorligt?

Hanne dækker tidens store diskussioner om fri abort og medlemskab af EF og drømmer om at nærme sig de internationale begivenheder: krigen i Vietnam, uroen i Mellemøsten og terroren i Europa, som hendes veninde pludselig kommer alt for tæt på.

Hurtigt opdager Hanne, at hun må vælge sine kampe og sine allierede for at slå igennem, men journalistikken er også under forandring, og det kan ikke gå stærkt nok for Hanne og hendes kvindelige kolleger. De vil ikke vælge mellem karriere og kærlighed. De vil have det hele. Men det får man ikke gratis.

Med ‘Dronningens tid’ er journalist og forfatter Lone Kühlmann aktuel med sin første roman. Og sikken debut – jeg var vild med den og håber der kommer mere fra hende.

lone kühlmann dronningens tid bog

‘Dronningens tid’, 249,95 kr., saxo.com

Den vilde historie

Det her er en fortælling om vilde naturoplevelser, kærlighed, liv og død … Ja. det lyder af meget – og det er det også.

Den 16. december 2017 blev Uri Golman overfaldet på et marked i Gabon og stukket 10 gange med en 40 cm lang kniv. Kvinden i hans liv, Helle Løvevild Golman, kastede sig over overfaldsmanden, og sammen fik de stoppet ham. Uri mistede 4,5 liter blod og døde på hospitalet dagen efter, men blev heldigvis bragt tilbage til livet.

I denne bog fortæller Helle og Uri med afsæt i den voldsomme historie om deres arbejde for verdens natur gennem en lang række ekspeditioner på alle kontinenter med kameraet rettet mod sjældne og truede dyr. Om pludselige overraskelser og farlige situationer. Om kærligheden. Og om kampen for at vende tilbage til livet – der aldrig bliver det samme, men leves fuldt ud.

‘What You Love – You Will Protect’ … Helle og Uri Løvevild Golman (begge f. 1974) er internationalt anerkendte naturfotografer, som blandt andet arbejder for National Geographic. Medvirkede i ‘Vores vilde verden’ på TV2, og stiftede i 2019 WILD Nature Foundation, der arbejder for beskyttelse af verdens truede natur og dyrearter. Helle er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub, Uri af Eventyrernes Klub.

Tommy Heisz (f. 1975) er journalist og forfatter. Han har skrevet en række dokumentariske bøger.

En vild historie – på alle måder.

vores vilde liv bog helle uri løvevild golman med kærligheden som kompas

‘Vores vilde liv’, 254,95 kr., saxo.com

Den dramatiske bog

Politikvinden Tilda Davidsson er højgravid, da hun må bevæge sig ind i et afsidesliggende hus på Øland for at hjælpe en kollega, der er blevet stukket ned. På husets overetage finder hun et ældre par, der ligger døde i deres seng. Manden ser ud til at have været død længe, kvinden er blevet slået ihjel for nylig.

Den pensionerede skipper Gerlof, Tildas ældre slægtning, opdager, at huset ligger ved et mislykket forsvarsværk, der blev etableret under Anden Verdenskrig, og hvor en række soldater omkom på tragisk vis. Gradvist går det op for Gerlof, at de gådefulde dødsfald ikke er glemt – og at en morder fra fortiden stadig er på fri fod.

‘Ridsemærker’ er en del af Johan Theorins på en gang stemningsfulde og dramatiske serie om Øland, som jeg er blevet rigtig glad for. Bogen kan nemt læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

krimi johan theirin ridsemærker bog

‘Ridsemærker’, 244,95 kr., saxo.com

 

Læs også:

 

Gode podcasts du kan lytte til

 

lytte podcast musik høretelefoner

· Mere fra samme kategori ·