NEWS: Flere offentligt forsørgede i hver tredje kommune

Flere offentligt forsørgede i hver tredje kommune · 30-årig mand anholdt for drab på 77-årig mand i Svendborg · Bilåret 2025 satte grønne rekorder · Oxfam fordømmer krænkelsen af international lov i Venezuela · 18-årig svensk mand tilstår rekruttering til drabsforsøg · Dagens video: Interview fra Venezuela

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Flere offentligt forsørgede i hver tredje kommune

Historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, men den positive udvikling de seneste 10 år er primært sket i de store byer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Der er geografisk ulighed i Danmark. De seneste 10 år er andelen af personer på offentlig forsørgelse i den arbejdsdygtige alder faldet til et historisk lavt niveau. Men der er stor forskel på land og by.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Den største stigning har været i Lemvig Kommune, hvor andelen på overførselsindkomst er steget med 3,0 procentpoint fra 2015 til 2025, efterfulgt af kommuner som Langeland, Norddjurs og Frederikshavn.

– Analysen viser et paradoks. Selvom der har været fremgang i dansk økonomi over det seneste årti, og historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget i hver tredje kommune. Det skubber yderligere til de geografiske forskelle, der udvikler sig i disse år, forklarer Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kommunens opgave er blevet tungere på Langeland – og nemmere i Gentofte … I mange kommuner, der i forvejen havde en stor andel borgere på offentlig forsørgelse, er tallet steget.

– På Langeland havde de i forvejen den næsthøjeste andel personer på offentlig forsørgelse tilbage i 2015. Alligevel er det en af de kommuner, der har oplevet den største stigning. Omvendt er der kommet færre offentligt forsørgede i Gentofte Kommune, der i forvejen havde færrest, fortsætter Frederik Olsen.

– Vilkårene for at drive kommune bliver tungere, når en større andel af befolkningen ikke er i arbejde. Det går ud over skatteindtægterne. Så det er blevet sværere at drive kommune på Langeland, mens det er blevet endnu nemmere i Gentofte. Desværre kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for den ulighed, siger Frederik Olsen.

– Et af problemerne er, at det er blevet så dyrt at bo i de store byer, at overførselsmodtagere søger mod de kommuner, hvor det er billigst at bo. Omvendt søger mange af de ressourcestærke i landkommunerne mod storbyerne, afslutter han.

Overførselsmodtagere, der indgår i analysen, modtager en af følgende ydelser: kontanthjælp, ressourceforløb, førtidspension, revalidering, fleksydelse, sygedagpenge, forrevalidering, jobafklaringsforløb, fleksjob, ledighedsydelse, a-dagpenge, ydelser efter opbrugt dagpengeret, efterløn, tidlig pension, seniorpension.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner:

Andelen af danskerne mellem 16 og 64 år, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til 15,5 procent i 2024. Det er et fald på 0,2 procentpoint ift. 2023 og den laveste andel siden 1976.

Der er 82.000 færre 16-64-årige på offentlig forsørgelse end for ti år siden. Udviklingen dækker over store forskydninger i sammensætningen af ydelser. Blandt andet er der cirka 69.000 færre personer på kontanthjælp og cirka 72.000 færre personer på efterløn, mens der er knap 36.000 flere personer i fleksjob.

På tværs af kommunerne er der store forskelle i andelen af overførselsmodtagere. I Lolland Kommune er 32,4 procent på overførselsindkomst, mens det er 9,3 procent i Gentofte Kommune. Derudover er andelen steget i mange landkommuner, mens den er faldet i byområder.

Læs også: Hver fjerde med hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forlader arbejdsmarkedet før tid

30-årig mand anholdt for drab på 77-årig mand i Svendborg

Fyns Politi har i fredags den 2. januar 2026 klokken 16.46 anholdt en 30-årig mand fra Odense Kommune og sigtet ham for drab efter Straffeloves §237 på en 77-årig mand fra Svendborg Kommune.

Den dræbte blev fundet på død i et skur i tilknytning til sin bopæl på Sandalsvej i Svendborg den 30. december 2025. Siden fundet af den dræbte har Fyns Politi foretaget en intensiv efterforskning, hvilket har ført til, at man fredag har kunnet anholde den 30-årige, mistænkte mand.

Den nu anholdte mand blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag den 3. januar 2026 ved Retten i Svendborg. Anklagemyndigheden ved Fyns Politi havde af hensyn til den videre efterforskning begærede lukkede døre ved Grundlovsforhøret.

Læs også: Fyns politi slår til mod bandemiljøet

Bilåret 2025 satte grønne rekorder

2025 blev endnu et elektrisk bilår. De eldrevne biler var i førertrøjen på bilmarkedet, og flere grønne rekorder blev sat.

Der var stor interesse for nye biler i 2025. I løbet af året er der kommet 184.602 nyregistrerede personbiler ud på de danske veje, hvilket er 11.611 flere end i 2024. Det svarer til en vækst på 6,7 procent. Også i årets afsluttende måned var der fremgang at spore. I december blev der indregistreret 18.475 nye biler ifølge bilstatistik.dk, hvilket er 5,9 procent over niveauet fra december sidste år.

– Der har virkelig været god appetit på nye biler blandt danskerne i år, og derfor er vi endt med et rigtig flot resultat for 2025. Vi oplevede kun ganske få måneder med tilbagegang, og vi har glædet os over at kunne følge interessen for ny teknologi og innovation i bilbranchen måned for måned. Nu har vi taget hul på et nyt år, hvor vi vil fortsætte med at følge markedet tæt, og det er vi som altid spændte på, siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark.

Mere end to ud af tre nye biler kørte på el … Elbilerne fik større plads på nybilmarkedet i år, og el var for tredje år i træk det mest populære drivmiddel. Der blev i alt indregistreret 126.505 nye eldrevne personbiler i år, hvilket er en markant fremgang på 42 procent sammenlignet med sidste år. Det betyder også, at elbilerne udgjorde en markedsandel på 68,5 procent i 2025. Blandt nye biler til private udgjorde elbilerne hele 86,1 procent i 2025. Også i slutspurten mod årsskiftet har elbilerne præget udfaldet. I december blev der indregistreret 14.995 nye elbiler, hvilket svarer til en andel på 8 procent af nyregistreringerne.

– 2025 har stået i elbilens tegn, og elbilerne har udgjort langt hovedparten af nybilsalget. Gennem året har vi også kunnet fejre flere elektriske milepæle. Først kunne vi markere 400.000 elbiler i bestanden i april, og allerede i oktober rundede Danmark en halv million elbiler. Interessen for grønne biler har ikke været til at tage fejl af, og med aflysningen af de planlagte stigninger i registreringsafgiften, er der skabt et godt grundlag for at fastholde udviklingen i 2026, siger han.

Elbilernes succes gennem de seneste år har været understøttet af den reducerede registreringsafgift, som blev aftalt tilbage i 2020. Rabatten skulle være påbegyndt udfasning ved årsskiftet, men i finansloven for 2026 valgte man fra politisk side at aflyse de planlagte afgiftsstigninger. Det er en vigtig beslutning for den fortsatte grønne omstilling af den danske bilpark, som er et centralt element på vejen mod at nå Danmarks klimamål.

– Vi er meget tilfredse med prioriteringen af elbilerne i finansloven, som gør det muligt at holde kursen mod den grønne omstilling. Samtidig blev det besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der skal se nærmere på mulighederne for et alternativt afgiftssystem, og det glæder vi os meget over. Der er store gevinster at hente ved at udvikle en ny model, der permanent kan prioritere den grønne udvikling, reducere bureaukrati og som samtidig er mere gennemskuelig for både forbrugere og branchen. Vi ser frem til, at gruppens anbefalinger bliver præsenteret i 2026, fortsætter Mads Rørvig.

1 million elbiler til næste år … De mange milepæle, elbilernes fremgang og den fortsatte økonomiske understøttelse på finansloven har medført, at Mobility Denmark igen har kunnet skrue forventningerne op til udviklingen. Det forventes, at der allerede i 2027 vil være 1 million elbiler i den danske bilbestand.

– Elbilernes udvikling har overgået alle forventninger, og vi forudser derfor, at målet om en million elbiler bliver en realitet allerede i 2027. Det stiller samtidig krav til, at den omkringliggende infrastruktur kan følge med. Særligt for beboere i etageboliger er der behov for gode offentlige lademuligheder, så flere har mulighed for at vælge en grøn bil, afslutter han.

Kilde: bilstatistik.dk

Læs også: Husk vinterdækregler

Oxfam fordømmer krænkelsen af international lov i Venezuela

Oxfam fordømmer krænkelsen af international lov i Venezuela og frygter alvorlige humanitære konsekvenser …

Udviklingen i Venezuela kan få store konsekvenser for civilbefolkningen, advarer Oxfam, der har en række partnere og ansatte i landet. Oxfam fordømmer den amerikanske militære intervention i Venezuela, og anser det som en krænkelse af international lov.

– Demokratiet og menneskerettighederne har i forvejen været under pres i landet, hvor otte millioner mennesker er flygtet, men vi frygter, at situationen nu vil blive endnu værre for civilbefolkningen i Venezuela med eskalerende vold og mere ulighed og fattigdom, forklarer Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Danmark.

Regimet i Venezuela har i mange år undermineret demokratiet og gennemført alvorlige menneskerettighedskrænkelser, men en militær intervention er ikke svaret, mener Oxfam.

– En ulovlig væbnet intervention fra en fremmed magt, hvis erklærede mål omfatter kontrol over landets olie-ressourcer, er aldrig en løsning. Udenlandske militære og økonomiske dagsordener styrker de strukturer, der koncentrerer magt og økonomi i hænderne på få, mens flertallet står over for fattigdom, ulighed og mangel på muligheder, siger Lars Koch.

– En legitim løsning må skabes af venezuelanerne selv med støtte fra det internationale samfund, afslutter han.

Oxfam har gennem mange år arbejdet for demokrati og menneskerettigheder i Venezuela i tæt samarbejde med civilsamfundsorganisationer og ansatte i landet.

Oxfam har ligeledes et omfattende programarbejde i nabolandet Colombia som blandt andet omfatter leveforhold og rettigheder for de op imod 3 millioner venezuelanske flygtninge i Colombia.

Læs også: Venezuela i brand

18-årig svensk mand tilstår rekruttering til drabsforsøg

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om drabsforsøg i det kriminelle miljø. En svensk mand har nu tilstået sin rolle.

En 18-årig svensk mand har mandag tilstået sin rolle i et drabsforsøg samt forsøg på våbenbesiddelse og er blevet idømt fængsel i 6 år og 6 måneder.

Det er sket ved Retten på Frederiksberg, hvor den 18-årige erkendte, at han sammen med flere både kendte og ukendte medgerningsmænd i perioden mellem den 25. april og den 1. maj 2025 forsøgte at dræbe en for ham ukendt person.

Under sagen tilstod den 18-årige, at han brugte krypteret kommunikation til at søge efter og rekruttere en person til at begå drab i Danmark med løfte om betaling på én million kroner.

Den 18-årige blev på NSK’s anmodning i maj 2025 anholdt af svensk politi og efterfølgende udleveret fra Sverige til retsforfølgelse i Danmark. Samarbejdet mellem dansk og svensk politi sker i den konkrete sag i regi af den operationelle Europol Task Force ’OTF Grimm,’ som Danmark er en del af sammen med 10 andre lande for at hindre attentater og stille gerningsmændene til ansvar.

Sagen mod den 18-årige er et tilfælde af Violence as a Service (VaaS), personfarlig kriminalitet på bestilling, og indgår i et sagskompleks, som NSK har efterforsket og som føres i et samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK). En 21-årig svensk attentatmand blev i oktober idømt fængsel i 12 år for drabsforsøg i anden sag, som NSK mener, har en meget stærk og konkret sammenhæng med denne sag. Her tilstod den 21-årige svenske mand, at han havde affyret fire skud med en AK47-automatriffel i den hensigt at dræbe en 38-årig mand i Kokkedal.

Specialanklager i NSK, Rikke Holm Schønsted, udtaler:

– Den 18-årige har sammen med sagens øvrige gerningsmænd forsøgt at skjule sine spor ved at bruge krypteret kommunikation i planlægningen af et bestilt drab. Men sagen viser, at politiet er i stand til at komme helt ind i kernen af, hvad der foregår på de indre linjer blandt organiserede kriminelle. Det har været afgørende for, at den 18-årige nu har valgt at tilstå, og for at retten har kunnet afsige en markant fængselsdom.

Den 18-årige blev udvist af Danmark for bestandigt. Han tog betænkningstid i forhold til eventuelt at anke dommen.

Læs også: NSK laver anholdelser for rekruttering til drab

Dagens video: Interview fra Venezuela