FOKUSNEWS: Unge panter mindre
Unge panter mindre viser en ny undersøgelse. Men hvorfor er det således – det ser vi nærmere på her. Men overordnet er der tale om disse tre faktorer: Besvær, snask og socialt stigma står i vejen
Danskerne er verdensmestre i at pante. Men en ny undersøgelse viser, at nogle unge undlader at pante – ikke nødvendigvis på grund af manglende vilje, men fordi det kan opleves som besværligt, uhygiejnisk eller socialt ubehageligt. Eksperter peger på, at oplysning kan være nøglen til at ændre adfærden.
Unge og pantning
Unge danskere har generelt en stor interesse for klimaet, men når det kommer til at aflevere tomme flasker og dåser, er der udfordringer. En ny undersøgelse fra Verian for Coca-Cola viser, at selvom 73 % af de 18-35-årige altid panter, oplever en andel stadig barrierer, der får dem til at lade være.
– Vi ved, at unge gerne vil bidrage til et bedre miljø, men undersøgelsen peger på, at faktorer som bekvemmelighed og sociale normer spiller en væsentlig rolle i deres adfærd, forklarer Annette Spanggaard, public affairs, kommunikations- og CSR-direktør hos Coca-Cola Danmark og uddyber:
– Hvis vi ønsker at øge pant-raten for at reducere affald, er vi nødt til at forstå og adressere de udfordringer, de unge oplever, og hjælpe dem. De er fremtidens forbrugere.
Undersøgelsen afslører, at 14 % af de 18 – 35-årige synes, det er besværligt at transportere pantflasker og dåser til supermarkedet. Ligeledes finder 25 % det ulækkert at håndtere klistrede flasker med sukkerholdige rester. Derudover angiver 12 %, at de skammer sig over at pante, fordi de frygter, at det kan signalere økonomiske problemer. Endnu flere er delvist enige i, at pantning er besværligt (ekstra 28 %), ulækkert (ekstra 38%) eller skamfuldt (ekstra 10 %).
Holdninger står i vejen
Hos Dansk Retursystem, der driver det danske pantsystem, bakker man op om undersøgelsen og genkender de unges holdning til pant.
– De unge vil egentlig gerne pante til gavn for klima og miljø, men de er samtidig magelige og synes, at det er besværligt at opbevare panten, både i hjemmet og på farten, siger Heidi Schütt Larsen, direktør for cirkulær økonomi i Dansk Retursystem. Og hun fortsætter:
– Derfor er det vi vigtigt, at vi er flere aktører i pantsystemet, der kan sætte spot på de unges pantvaner, så vi sammen kan få flere til at pante.
Hos Dansk Retursystem bliver alle flasker og dåser med pant samlet ind, sorteret og sendt til genanvendelse, så materialerne kan blive til nye flasker og dåser.
– Pant er meget mere end blot de penge, man får retur. Det er en miljøhandling, og det vil vi gerne have de unge til at få øjnene op for. Det er kun i pantsystemet, at flasker og dåser kan blive til nye, og på den måde spares både råstoffer og CO2-udledning, når man husker at pante, afslutter Heidi Schütt Larsen.
Om Dansk Retursystem
Dansk Retursystem driver det danske pantsystem og sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager efter cirkulær økonomiske principper. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer for udledningen af 234.000 tons CO2 årligt. Hver dag pantes 5,8 millioner flasker og dåser, som indsamles og sorteres, inden materialerne sendes til genanvendelse. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Læs også:
