NEWS: Arla styrker sit fokus på fremtidens fødevarer
Arla styrker sit fokus på fremtidens fødevarer · 42-årig mand idømt forvaring for lang række forhold af seksuelle forbrydelser mod børn · Regeringen har nu ét år til at sætte turbo på elektrificeringen af Danmark · Ny overenskomst for industrien sætter familielivet i centrum · To personer med rockertilknytning dømt for brandattentat · Dagens video: Sådan kommer Fentanyl ind i USA
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Arla styrker sit fokus på fremtidens fødevarer
For at fremme innovation og arbejdet med fremtidens fødevarer indtræder Arla Foods i bestyrelsen for DI Biosolutions.
Arla Foods intensiverer nu indsatsen for at finde løsninger på en af tidens største udfordringer: Hvordan sikrer vi bæredygtig fødevareproduktion, når verdens befolkning vokser?
Som nyt medlem af bestyrelsen for DI Biosolutions vil Arla fokusere på innovation og bioteknologiske løsninger, der kan styrke udviklingen af den måde, vi producerer og forbruger fødevarer på.
– Verden er sulten og hvis vi skal brødføde en befolkning, der forventes at runde 10 milliarder mennesker inden 2050, kræver det, at vi undersøger nye produktionsformer og udnytter vores ressourcer fuldt ud. Biosolutions har potentiale til at levere spændende løsninger, der både reducerer klimaaftrykket og optimerer ressourceudnyttelsen. Som en af verdens største fødevareproducenter bidrager vi aktivt til innovation og til en stadig mere bæredygtig udvikling, til fordel for klimaet, samfundet og vores ejere, forklarer Hanne Søndergaard, Vicedirektør i Arla med ansvar for landbrug, bæredygtighed og kommunikation.
DI Biosolutions samler aktører fra hele værdikæden for at skabe rammerne for vækst og udvikling i sektoren. Bestyrelsen arbejder målrettet på at styrke Danmarks position som global leder inden for bioteknologiske løsninger, der skal spille en central rolle i den grønne omstilling og sikre en mere bæredygtig fødevareproduktion til en verden i vækst.
– DI er yderst begejstrede for at Arla Foods bliver en del af bestyrelsen for DI Biosolutions. Det er helt afgørende, at Danmarks førende virksomheder, som har dybdegående, succesfuld og praktisk erfaring med Biosolutions er med om bord. Og Arla – qua deres lange historik, erfaring og ekspertise inden for Biosolutions, eksempelvis fermentering og anvendelse af sidestrømme i osteproduktionen, må i den grad siges at være solidt plantet i førerfelten. Og jeg ser meget frem til samarbejdet med Arla Foods så vi sammen kan videreudforske biosolutions inden for fremtidens fødevarer og ingredienser, afslutter Sofie Carsten Nielsen, Branchedirektør for DI Biosolution.
Bongki Engel, som er ansvarlig for Public Affairs Biosolutions hos Arla Foods, vil repræsentere Arla i bestyrelsen.
Læs også: Efterspørgslen på købefastelavnsboller er tårnhøj, men interessen for at bage dem selv daler
42-årig mand idømt forvaring for lang række forhold af seksuelle forbrydelser mod børn
En 42-årig mand er ved Retten i Randers blevet idømt forvaring for at have begået en lang række forhold af seksuelle forbrydelser – fysiske og digitale – mod børn over store dele af verden. Han blev anholdt af betjente fra Østjyllands Politi i juli 2022 i forbindelse med politiets efterforskning af en konkret sag omhandlende et fysisk seksuelt overgreb begået på et barn under 12 år.
En enig byret har sidste uge ved Retten i Randers idømt en 42-årig mand forvaring – en foranstaltning på ubestemt tid – for at have begået i alt 91 forskellige forhold af seksuelle forbrydelser mod børn.
Sagen begyndte lørdag den 16. juli 2022, hvor den nu 42-årige mand blev anholdt på en adresse i Aarhus C, inden han dagen efter blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers og varetægtsfængslet i sagen. Han var på daværende tidspunkt sigtet for voldtægt ved andet seksuelt samleje begået mod et barn under 12 år, som havde fundet sted på en adresse i Grenaa i sommeren 2018.
Undervejs i politiets efterforskning af sagen kom en lang række yderligere forhold til, da den 42-årige blandt andet blev fundet i besiddelse af omfattende seksuelt overgrebsmateriale med børn på sine digitale enheder, og han var derfor tiltalt for i alt 91 forskellige forhold ved Retten i Randers.
Han blev kendt skyldig i dem alle i overensstemmelse med anklageskriftet med enkelte mindre undtagelser.
– Der er tale om en yderst omfattende sag, hvor en lang række børn over hele verden er blevet udsat for alvorlige seksuelle forbrydelser, og derfor glæder jeg mig nu også over, at der er blevet sat et foreløbigt punktum i sagen. Den 42-årige er blevet idømt en mærkbar straf på ubestemt tid, da retten var enig med Anklagemyndigheden i, at han var så farlig, at forvaring var nødvendig, udtaler specialanklager Birgitte Ernst fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.
Ved Retten i Randers blev den 42-årige mand kendt skyldig i blandt andet omfattende grooming og grov vold, men derudover også for at have begået en lang række øvrige seksuelle forbrydelser.
– Politiets efterforskning har været omfattende, og mange børn har været ofre for den 42-åriges alvorlige forbrydelser. Der er både tale om danske børn, som er blevet fysisk seksuelt misbrugt, men derudover også mange udenlandske børn – herunder amerikanske og australske – som den 42-årige via de sociale medier blandt andet har tvunget til at dele intime billeder og videoer ved brug af trusler om vold og trusler om deling af private oplysninger, siger specialanklager Birgitte Ernst.
Grundet sagens samlede omfang og de mange rejste forhold mod den 42-årige mand er den blevet ført over 10 forskellige retsdage, inden der fredag ved middagstid den 7. februar 2025 blev afsagt dom.
Foruden voldtægt ved andet seksuelt samleje begået mod et barn under 12 år blev den 42-årige også kendt skyldig i blandt andet blufærdighedskrænkelse ved berøring.
Delte videoer og billeder i pædofile netværk … Østjyllands Politi har under efterforskningen af sagen identificeret en stor mængde billeder og videoer af børn, som den 42-årige havde delt i flere forskellige pædofile grupper på internettet. De digitale krænkelser af de mange børn er blevet begået i perioden fra september 2018 til juni 2022, og politiets efterforskningsmateriale udgør i omegnen af 35.000 sider.
På de sociale medier – herunder Telegram, Snapchat, TikTok, WhatsApp, Messenger og flere øvrige – udgav den 42-årige sig for at være en jævnaldrende for på den måde at opbygge et tillidsforhold til de forurettede børn, inden han begik forbrydelserne mod dem.
Ved Retten i Randers fik den 42-årige også både et boligforbud, besøgsforbud og kontaktforbud indtil videre, mens det også blev besluttet, at de beslaglagte genstande fra sagen skulle konfiskeres. Han blev også frakendt retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 år på ubestemt tid.
Den 42-årige blev ligeledes dømt til at skulle betale erstatning til en lang række af ofrene. Den tiltalte, der tidligere har været ansat som pædagogmedhjælper, har været varetægtsfængslet i sagen siden sin anholdelse.
Læs også: Fælles aktion mod deling af seksuelt overgrebsmateriale med børn
Regeringen har nu ét år til at sætte turbo på elektrificeringen af Danmark
Regeringen har droppet at gennemføre udbuddet af havvindmøller i de indre farvande, og planerne om Energiø Bornholm er udskudt. Til gengæld vil regeringen gennemføre et nyt udbud af havvindmøller i 2026. Hvis vi skal ud af den nuværende krise og igen gøre det økonomisk attraktivt at opføre vedvarende energi i Danmark, skal forbruget af grøn strøm stige markant. Regeringen har nu et år til at lave en plan for, hvordan vi erstatter fossil energi med grøn strøm i industrien, husstandene og transportsektoren, mener Green Power Denmark.
Beslutningen om at annullere anden del af udbuddet af havvindmøller er en naturlig konsekvens af, at ingen før jul bød på de tre områder i Nordsøen.
– Vilkårene i de indre farvande er de samme som i Nordsøen, men placeringerne er dårligere. Så der er ikke udsigt til, at der kommer bud. Derfor er det fint, at regeringen annullerer udbuddet i de indre farvande, så vi kan komme videre og få genstartet udbygningen med havvindmøller, siger Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark.
Regeringen vil senere på foråret præsentere en model for, hvordan vi får flere vindmøller i havene omkring Danmark. Men et nyt udbud vil ikke være gennemført før 2026.
– Det er en lang forsinkelse, men det er helt afgørende, at regeringen rammer plet næste denne gang. Der er heldigvis en god dialog i gang med aktørerne. Med regeringens beslutning er det nu sikkert, at nye havvindmølleparker først vil være klar til at producere strøm i årene efter 2030. Derfor er det afgørende, at vi får opført flere solceller og vindmøller på land. Der er mange projekter, som venter på, at der kommer fornuftige vilkår for at opføre mere vedvarende energi på land. Regeringen kan gøre meget for at hjælpe de projekter på vej, siger han.
Regeringen må også løse den grundlæggende udfordring i Danmarks grønne omstilling – at det går for langsomt med at elektrificere vores samfund.
En opgørelse fra Green Power Denmark viser, at det samlede elforbrug steg med 5,1 procent i 2024. Det er godt – men fortsat milevidt fra vores ambitioner om at skabe et grønt, sikkert og konkurrencedygtigt samfund.
Det kommende brintrør, som regeringen nu skaber forbedrede muligheder for, er en central del af løsningen, da produktionen af dansk brint vil aftage store mængder strøm.
– Men der er brug for en mere vidtgående plan. Regeringen har nu et år til at sætte turbo på elektrificeringen af Danmark. De fossile brændstoffer skal ud af industriproduktionen alle steder, hvor det er muligt. Husstandene skal af med deres naturgasfyr og over på fjernvarme eller en varmepumpe. Og så skal vi fortsætte den grønne omstilling af biler og lastbiler, som lige nu viser positive takter, fortsætter Kristian Jensen.
– Regeringen bør bruge anledningen til at sætte en klar retning med konkret handling bag. Det vil få usikkerheden om fremtidens forbrug til at forsvinde, så udbygningen af grøn strøm og omstillingen af vores energiforbrug kan følges ad.
Regeringen har også udskudt planerne om Energiø Bornholm. Det er fornuftigt i den nuværende situation, mener Kristian Jensen.
– Vi er mange, som venter på afklaring om Energiø Bornholm, men jeg har forståelse for regeringens beslutning. Det er klart, at når en så vigtig partner i projektet som Tyskland er i valgkamp og ikke kan træffe de nødvendige beslutninger, før valget er overstået, må vi væbne os med tålmodighed, afslutter han.
Læs også: Danmark skal satse på forskning og innovation i det globale kapløb om grøn teknologi
Ny overenskomst for industrien sætter familielivet i centrum
CO-industri og DI har netop indgået aftale om nye overenskomster for de cirka 230.000 lønmodtagere, der arbejder i industrien.
– Lige nu er verden i opbrud, og der er stor usikkerhed. Tiden er til, at arbejdsmarkedets parter står sammen og sikrer stabilitet. Vi har lavet en god aftale, som giver lønmodtagerne flere penge i lønposen, så reallønnen kan stige, og vi får nye rettigheder til at holde fri sammen med familien, siger formanden for CO-industri Claus Jensen, der også er formand for Dansk Metal.
I industrien bliver selve lønnen forhandlet lokalt med udgangspunkt i den enkelte virksomheds økonomi, men med den nye overenskomst er alle ansatte sikret flere penge, som kommer oven i de lokale lønstigninger. I løbet af de tre år, som aftalen gælder, stiger fritvalgskontoen med to procent, og pensionen stiger med én procent.
Aftalen indeholder nye rettigheder for lønmodtagerne til at bruge fritvalgskontoen til at holde fri sammen med familien. For eksempel får forældre ret til at holde fri med børn i op til tre sygedage, bedsteforældre får ret til at holde to omsorgsdage årligt med børnebørnene, og det bliver en rettighed, at man kan tage fri for at ledsage nære familiemedlemmer til samtaler med myndigheder eller i sundhedssystemet – f.eks. tage med sine forældre på sygehuset.
– De nye rettigheder er et historisk fremskridt på det danske arbejdsmarked. Nu får vi lettere ved at få familielivet til at hænge sammen med arbejdet. Det markerer også et vendepunkt i forhold til selve overenskomsten – traditionelt har ’fleksibilitet’ især handlet om, hvad virksomhederne gerne vil have medarbejderne til. Men nu taler vi om fleksibilitet på lønmodtagernes præmisser. Det er helt naturligt, for i det moderne arbejdsliv skal der selvfølgelig også være plads til det gode familieliv, og det har været helt afgørende for os, at der bliver tale om rettigheder – det skal ikke være til debat på virksomheden,fortsætter Mads Andersen, der er næstformand for CO-industri og formand for 3F Industrigruppen.
Aftalen indeholder også en styrkelse af den danske model. Det er bl.a. besluttet, at arbejdsmiljørepræsentanterne skal have vederlag for deres arbejde.
– De tillidsvalgte er rygraden i den danske model. Arbejdsmiljørepræsentanterne er med til at sikre bedre sikkerhed og færre skader på arbejdspladsen, og det gavner både virksomheden og medarbejderne. Derfor er det helt på sin plads, at det store arbejde nu bliver anerkendt med et vederlag, fortæller Claus Jensen.
Der er aftalt en model, så det bliver arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af et af CO-industris medlemsforbund, der tildeles vederlaget. Overenskomsterne for industrien er gennembrudsforliget på det private arbejdsmarked i Danmark. De er med til at sætte den økonomiske ramme for de efterfølgende mange overenskomster, der nu skal forhandles.
Fakta om de nye overenskomster for industrien:
De nye overenskomster gælder i tre år frem til den 1. marts 2028. De indeholder en lang række forbedringer. Blandt andet:
Fritvalgskontoen stiger med to procent fra 9 til 11 procent – der bliver lagt én procent på i 2026 og én procent i 2027.
Arbejdsgivernes indbetaling til pension stiger med én procent, og det sker allerede fra den 1. maj 2025. Det betyder, at arbejdsgiverne fremover indbetaler 11 procent og lønmodtagerne 2 procent til pension.
Mindstelønnen stiger fra 136,15 kroner til i alt 146,90 kroner. i overenskomstperioden.
Lønmodtagerne får nye rettigheder til at bruge fritvalgskontoen til at holde fri sammen med familien. Det er blandt andet ret til fri ved barns tredje sygedag, to årlige børnebørns-omsorgsdage og ret til at ledsage nærtstående ved helbredskonsultationer og samtaler med myndigheder (op til to dage og ved kritisk sygdom op til fem dage).
Lønmodtagerne får ret til at sige nej til overarbejde i visse personlige og familiemæssige situationer.
Tillæg for overarbejde bliver forøget med 3 procent hvert år. Øvrige tillæg bliver forhøjet med 3,5 procent pr. år.
Lønnen til elever, lærlinge og praktikanter stiger med 4 procent i 2025, 3,5 procent i 2026 og 3,5 procent i 2027.
Feriefridage bliver fremover lagt på fritvalgskontoen. Det betyder, at virksomheden skal udbetale pengene for de feriefridage, medarbejderen har tilbage, hvis vedkommende stopper på virksomheden. I dag skal medarbejderen selv bede om at få pengene udbetalt inden for tre uger – og det er der mange, der glemmer. Nu får medarbejderen en sikker udbetaling.
Fakta om gennembrudsforliget på det private arbejdsmarked:
Det er de konkurrenceudsatte erhverv i industrien, der forhandler først på det private område. Derfor kaldes industriens overenskomster for gennembrudsforliget. De sætter den økonomiske ramme for de efterfølgende overenskomster, der skal forhandles. Det sikrer, at danske virksomheder bevarer deres konkurrenceevne over for udlandet, så vi bevarer indtjening og job i Danmark.
De to overenskomster, der er omfattet af forhandlingerne mellem Dansk Industri og CO-industri, er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte og Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Disse overenskomster gælder direkte for cirka 6.000 virksomheder og omfatter cirka 230.000 medarbejdere.
Læs også: Dansk Industri vil stoppe ulovlige og farlige produkter fra Temu
To personer med rockertilknytning dømt for brandattentat
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om forsætlig brandstiftelse mod et daværende Bandidos-klubhus. To mænd er nu dømt i sagen.
To personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet er i fredags blevet dømt for at have udført et brandattentant mod Bandidos MC’s daværende klubhus i Viby J.
Det er sket ved Retten i Aarhus, der fandt det bevist, at de to gerningsmænd – en 28 årig mand fra Aarhus og en 42 årig mand fra Horsens – den 5. februar 2024 forsøgte at tænde ild til klubhuset. Det gjorde de ved at kaste en sten igennem en rude, hvorefter de kastede fem såkaldte molotovcocktails ind i bygningen. Brandattentatet mislykkedes dog, da anslaget ikke forårsagede antændelse af ejendommen eller inventar. Der var ingen personer i huset på gerningstidspunktet.
Den 42-årige blev idømt fængsel i 1 år, mens den 28-årige blev idømt fængsel i 1 år og 5 måneder, da han også blev fundet skyldig i besiddelse af en riffel, som NSK fandt under en anholdelses- og ransagningsaktion i september 2024. Sagen har været efterforsket i samarbejde med Østjyllands Politi.
Specialanklager i NSK, Jhin Lee, udtaler:
– Der er tale om en alvorlig sag, hvor to mænd med molotovcocktails har udført et brandattentat mod et kendt tilholdssted for Bandidos. Heldigvis var huset tomt på gerningstidspunktet, og ilden fik ikke fat i bygningen. Set i lyset af, at der ikke opholdt sig personer i bygningen, er jeg tilfreds med, at retten har udmålt en mærkbar fængselsstraf for forbrydelsen.
Den 28-årige modtog dommen, mens den 42-årige har udbedt sig betænkningstid i forhold til eventuel anke af dommen.
Læs også: Fyns politi slår igen til mod bandemiljøet
