Læs også:

Close
gade frederiksberg lejlighed bolig hus

Over hver tredje bruger op mod 40 procent af månedslønnen på boligudgifter

Bolig, Økonomi  | 

En ny undersøgelse viser, at over hver tredje bruger op mod 40 procent af månedslønnen på boligudgifter. Måske du kender til det. Læs om undersøgelsen her

Nye tal fra Ferratum Bank viser, at boliglån og forsyningsregninger spiser en stor del af det økonomiske rådighedsrum. Over hver tredje i undersøgelsen svarer, at de bruger mellem 20-40 procent af månedslønnen på boliglånsafdrag.

gade frederiksberg lejlighed bolig hus
Meget af vores løn går til vores bolig … (Foto: MY DAILY SPACE)

Det er dyrt at være dansker. Det viser nye forbrugstal fra en europæisk undersøgelse på tværs af 13 lande, Ferratum Insights 2024. Boligudgifter til boliglån samt forsyningsregninger som varme, el og vand ligger nu beslag på helt op mod 40 procent af rådighedsbeløbet for de adspurgte danskere. Til sammenligning bruger godt tre fjerdedele af svenske forbrugere i undersøgelsen kun op mod 20 procent på forsyningsregninger.

– Det har været nogle dyre år for danskerne med stigende mad- og energipriser samt stigende renter på realkredit og banklån. Det rammer alle, men især de danskere, der ikke har store opsparinger eller direktørlønninger. Det viser vores undersøgelse tydeligt, hvorfor vi også ser en stigning i kunder, som benytter deres kredit til at betale regninger i hverdagen, udtaler Lasse Mäkelä, Chief Strategy and IR Officer hos Multitude/Ferratum Bank.

flytte flyttekasse
Vi sparer på rejser og underholdning, men ser lyst på fremtiden … (Foto: Pexels)

Vi sparer på rejser og underholdning, men ser lyst på fremtiden

Undersøgelsen giver også indblik i hvilke forbrugsposter, vi sparer på. To af områderne, der er skåret mest ned på, er udgifter til underholdning og rejser, hvor tal viser en nedgang på henholdsvis 42 procent og 52 procent i forhold til 2023.

Trods faldet i udgifter, ser de danske respondenter lyst på fremtiden, hvor 47 procent oplever, at 2024 er økonomisk bedre end 2023. Især peges der på lønstigninger som største fremskridt ift. året før. Hele 49 procent i undersøgelsen har modtaget lønstigning i det seneste år, hvilket er 17 procentpoint flere end fra 2022 til 2023.

hus ferratum bank bolig huse
Over hver tredje bruger op mod 40 procent af månedslønnen på boligudgifter … (Foto: PR)

Vi låner til hus og have samt forbrug

Ferratum Bank-undersøgelsen viser også, hvad der lånes penge til. Her er det især boligrenoveringer, regninger og forbrugslån, som er størst, mens lån til ferier er i bund. Sammen med Sverige er Danmark det land med flest forbrugslån (29 procent) af de 13 omfattede europæiske lande.

Tallene viser, at hele 61 procent af de adspurgte svenskere oplevede lønstigninger sidste år mod 49 procent i Danmark, og måske af den grund ser svenskerne også positivt på fremtiden.

38 % af danskerne bruger 20 – 39 % af deres indkomst på boligudgifter
par flytte nøgle bolig
Vi betaler gerne til boligen og sparer på rejser og underholdning … (Foto: Pexels)

Vigtige konklusioner

Generelt viser resultaterne, at rejser og underholdning var de mest reducerede udgifter, mens udgifter til mad i mindre grad blev reduceret, hvilket indikerer et fokus på essentielle udgifter. Landsspecifikke forskelle fremhæver varierende økonomiske forhold og forbrugeradfærd.
 
I 2024 rapporterede 42 % af danskerne om nedskæringer i underholdningsudgifterne, sammenlignet med 61 % i 2023. Nedskæringer i madudgifterne blev også markant reduceret fra 45 % i 2023 til 22 % i 2024, hvilket tyder på en bemærkelsesværdig ændring i forbrugsvaner eller forbedrede økonomiske forhold. Strenge nedskæringer i rejseudgifterne så et fald, fra 54 % i 2023 til 52 % i 2024, men det forbliver en af de mest reducerede udgifter.

Om undersøgelsen:

Den europæiske finansielle virksomhed med hovedsæde i Finland, Ferratum Bank, står bag undersøgelsen, Ferratum Insights 2024. Resultaterne bygger på svar fra over 14.000 europæiske Ferratum Bank kunder på tværs af 13 lande omkring deres privatøkonomi. I Danmark har 2.065 deltaget i perioden fra d. 3.-19. april 2024.

Læs hele undersøgelsen her.

 

Læs også:

 

Gode råd til din boligsøgning

 

lejlighed apartment bolig ungdomsbolig stue (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·