Klumme: At gøre sig umage

Har du nogensinde tænkt over det – om du gør dig umage – eller om andre omkring dig gør det … Måske ikke. Men det er pludselig noget, jeg har fået øjnene op for. Læs min klumme om at gøre sig umage

Det lyder sådan lidt ‘falskt’, synes jeg ‘at skulle gøre sig umage’ – men når man tænker over det, er det faktisk en fin sætning ‘jeg gør mig umage’. Den siger meget mere, end man måske lige tænker over. På min LinkedIn har jeg tre ‘pejlemærker’ stående:

Jeg stoler på min intuition

Jeg handler, selvom jeg er bange

Jeg gør mig bedste

De er ikke særlig chefagtige – selvom jeg har været chef det meste af mit voksenliv – men jeg synes selv, de siger meget mere om mig end alle mulige chefinformationer og fakta. Og netop den sidste ‘at jeg gør mit bedste’ hænger faktisk sammen med det at gøre sig umage. Jeg tænker altid, at så længe JEG ved, at jeg har gjort mit bedste, så er det ‘godt nok’ – altså uden at lyve for mig selv. Men jeg er som menneske meget ærlig – ikke mindst i forhold til mig selv og mine fejl og gode og dårlige sider, så derfor ved jeg, at gør jeg mit bedste ‘er det godt (nok)’.

Men at gøre sig umage er faktisk en lidt forfinet og finere måde at betragte os selv og vores opførsel og adfærd på. Jeg har gået og tænkt over det et stykke tid. Læs her om, hvordan man kan gøre sig umage, og hvad mine tanker har været …

Venskaber

Vi ved det – venskaber betyder og fylder meget i vores liv. Vi har selv valgt dem – modsat familien. Og vi har brug for dem. Nogle af dem har kendt os hele vores liv, andre er kommet til. Men venskaber er vigtige. Venner holder af os, som vi er.

Men hvad hvis du sætter dig selv og dine venner under lup. Hvor god en ven eller veninde er du egentlig – og hvordan er de der for dig ? Hvordan ser de dig – elsker de dig – og er de der for dig …

Jeg har en stor venskabskreds, men når jeg virkelig tænker efter, så er der nok en del, der kommer tættere på ‘bekendtskaber’ end tætte venner. Jeg har misundelige venner – empatiske venner, fraværende venner, nære venner, virkelige venner og sådan kunne jeg blive ved.

Et godt eksempel er, da jeg skulle flytte for snart tre år siden. Noget af et job – to store flytninger med to ugers mellemrum. Mange sagde de ville hjælpe, spurgte (sådan lidt henkastet) om jeg havde brug for hjælp. Jeg er virkelig dårlig til at bede om hjælp, så ja dermed blev det nærmest en mareridtsagtigt situation, jeg stod i. Men to af mine veninder, ja de nærmest ‘overrulede mig’ – dukkede bare op – og ‘tvang mig’ til at tage mod deres hjælp. Elskede jeg dem for det – ikke lige i momentet – ja for filen – for de havde gennemskuet mig og vidste, ‘hvad der skulle til’. Men faktum er – DET er venskaber, der kan se igennem alt det, der ikke ses eller bliver sagt. De gennemskuer en – og er der, når man har brug for hjælp eller blive set.

Selv forsøger jeg at pleje venskaber – jeg er også med årene blevet skuffet over nogen – nogle er ‘lukket bevidst ned’ og andre er kommet til. For vi forandrer os også – og vi ser og opfatter ting på en anden måde, når vi bliver ældre. Venskaber er vigtige at have – her skal du ultimativ gøre dig VIRKELIG meget umage – for husk de skal holde livet ud …

Kærlighed

At gøre sig umage når det gælder kærlighed, det kan faktisk være svært, for her kommer en X-faktor ind – nemlig utrolig stærke følelser, der gør, at vi ikke altid reagerer eller agerer, som vi måske både burde eller ved, vi burde. Følelserne spiller os et pus. Og man siger, at det at være forelsket eller elske nogen dybt, kan føles som en form for sindssyge. Så langt vil jeg nok ikke gå, når jeg ser tilbage på mit kærlighedsliv, men jo i bagklogskabens klare lys – uha der er mange gange jeg kunne have gjort mig mere umage – og handlet anderledes.

Kærlighed er bare ikke simpelt – det er et puslespil med mange mange brikker – og selvom man måske ikke tror det, så føler jeg, der med årene kommer flere og flere brikker til. Desværre. Men at have en i sit liv man både elsker og selv får kærlighed retur fra er vigtigt for de fleste. Det gør livet så simpelt og ægte på en fin måde. Og ja det gør det også svært, for at elske et andet menneske – måske at skulle bo sammen med dem – og få alt til at gå op i den perfekte enhed – DET er bare svært.

Men man kan gøre sig umage – sætte ting lidt til side der måske ikke er så vigtige – være åben – prøve at se og forstå den anden – ikke lukke ned og måske gentage sine fejl. Det er ikke nemt. Men man behøver jo ikke være ens på alle punkter, det kan faktisk også være dejligt at have forskellige, så længe man har sig selv med i forholdet. Og at gøre sig umage er også at SE den anden – VÆRE der for den anden – prøve at FORSTÅ den anden. Ja, give den anden sine gode sider og håbe på, at personen også kan både acceptere de lidt dårligere sider.

At gøre sig umage er også at leve sig ind i et andet menneske og dets tankegang. Se hvad der gør dem glade – finde deres kærlighedssprog – måske lige være der ekstra for dem på dage, de ikke er helt ovenpå – eller måske give dem luft og plads, hvis de har brug for det. Det hele starter med at tro og gøre sit bedste og nogle gange – lidt mere eller andet, end man måske har gjort tidligere …

Familien

Nogle har et tæt forhold til familien – andre et mere anstrengt. Nogle har en gigantisk familie andre en lille. Jeg har en lille – jeg er enebarn – og begge mine forældre er døde – min mor fornyligt. Dermed er min familie skrumpet ind, og det tætteste jeg har, er mine to voksne sønner.

Familie har altid betydet meget for mig. Og da min mor døde, gik det op for mig, at de to mennesker, der betingelsesløst altid har elsket mig og været der for mig, de er væk. Jo mine drenge er her stadig – og ja de elsker mig. Men betingelsesløst – nej. De synes også (som alle børn synes om deres forældre også mig i forhold til mine forældre), at jeg er irriterende eller ‘galt på den’ nogle gange.

Gjorde jeg mig nok umage med at forstå mine forældre – deres liv – deres historie og hvad de var og kom frem. Jeg forsøgte – jeg kunne nok have gjort mere. Men min fars sidste ord til mig var ‘tak for alt’ – og selv på vej ind i døden gjorde han sig umage med at fortælle mig, at han elskede mig med de ord.

Jeg tror, vi skal gøre os mere umage overfor familien. Ofte er det dem, vi kan irriteres over – blive sure på – glemmer lidt at påskønne – tager dem lidt for givet. Lad os gøres os umage med at holde fast i familiebåndene som på mange måder er så stor en del af vores dna og historie. Husk at de tingdu måske synes er mest irriterende ved for eksempel din mor, ofte også er sider eller personligheder, som du selv har arvet en del af. Du ved æblet falder ikke langt fra stammen …

Den lille ting

At gøre sig umage handler ikke nødvendigvis om store ting. Det kan også være små ting, som det blik du sender folk, den lille seddel du lægger ved noget, du skal aflevere. Det kan være en hånd på en andens skulder – eller ja huske hvad folk har fortalt.

Nogle er virkelig dårlige til at holde kontakt. Så nogle gange kan italesættelse af – eller forventningsafstemning faktisk også være en god ting. Ofte siger folk til mig ‘du er også så god til’ – det kan være at invitere – at huske folks fødselsdage – ønske god tur når de skal ud at rejse. Men gør man sig blot lidt umage, så er det faktisk muligt. Og det er jo ikke ‘snyd’ at skrive ting op, der skal huskes i sin kalender eller på en lap papir. Det er jo reelt bare at gøre sig umage.

At gøre sig umage med den lille ting, kan måske også sætte et skred i gang, når man ser, hvad det giver både dig selv og andre. Jeg har altid været misundelig på folk, der for eksempel var god til at tage flot tøj og makeup på hver dag. Det gør jeg ikke selv – jeg ville ønske, jeg kunne ‘tage mig sammen til det’, for når man gør sig umage den vej, så får man det måske lidt bedre med sig selv og har lyst til at gøre sig endnu mere umage.

Jeg prøver at ‘se folk’ – at sætte mig i deres sted – og vi alle så forskellige, og husk også at folks kærlighedssprog er forskellige. Sådan er det også med kollegaer. Det den ene bliver glad og berørt over, er den anden måske ligeglad med. Du kan ikke ‘ramme plet’ med alt, men du kan ved at se folk og gøre bare lidt måske ‘sprede ringe i vandet’ …

Livet

Livet leves forlæns og forstås baglæns …

Det er ordsprog er gammelt – faktisk tussegammelt – men ikke desto mindre absurd sandt. ‘Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns’. Citatet er en sammenskrivning af et længere Kierkegaard-citat fra 1843 og refererer til, at man er nødt til at leve livet, mens det sker, og ikke kan planlægge sit liv på forhånd. Træls at tænke – men måske også okay. For ligesom med de ikoniske film ‘Back to the Future’ er det ikke sikkert, man havde haft et bedre liv, hvis man havde ‘vidst bedre’ …

Man kan sige, at ja der er virkelig mange ting, man eller JEG i hvert fald gerne ville have vidst. Føler mig faktisk sådan lidt utaknemmelig og snydt – haha – for ja, der er alt for mange ting, der gledet forbi mit (travle) hoved og liv – hele tiden på vej til noget nyt og vigtigere – eller sådan føltes det undervejs. Men det var det jo ikke – sådan set i bagklogskabens klare lys.

Så når vi nu ved det – hvorfor så ikke forsøge at gøre sig lidt mere umage med det hele – ja de små ting, er også nok. Vi kommer alligevel ikke til at lykkes med alt – vi kommer til at begå mange fejl. Men at gøre os umage med det liv, vi nu engang har fået, og som vi ved ‘ender’, det må da virkelig være en god start. Også selvom du er liiidt inde i livet. Klogere bliver mange jo heldigvis – og heldigvis så vi kan nå at ændre på nogle ting. Ikke alt …

At se ting og folk

Ser du folk – og ting, eller glemmer du det … Det gør mange. Jeg er selv blevet bedre til det med årene – også ikke at dømme eller irriteres for hurtigt. Der ER jo en grund til, at folk er, som de er. Og måske møder du dem på ‘deres gode dag’ eller uheldigvis på ‘deres dårlige’. Alle mine gode sider kan og har fået mig langt – men shit mine dårlige sider (som ofte kan beskrives som de gode bare med negativt fortegn) – de er ikke rare … Jeg ved det, og er blevet meget bevidst om, ikke at lade dem komme frem. Ikke at det altid lykkes.

Jeg kommer til at tænke på et godt eksempel, jeg oplevede for nylig. Det er en far, der har en datter, der bor under mig. Jeg har mødt ham måske 8 gange på trappen – og jeg mødte ham den anden dag, hvor vi lige small talkede – han bor i Aarhus er egentlig fra Indien/Canada. Da vi siger farvel (han står med sin anden yngre datter) siger han ‘nice talking to you Tina’. Og der gik det op for mig, jeg ikke anede, hvad han hedder. Han er mega sød og empatisk – men tænk at han har gjort sig umage med at huske mit navn. Det gjorde mig faktisk glad, og jeg tænkte på bagefter, at jeg skal gøre mig mere umage med at huske folks navne – jeg kan nemt huske folks ansigter, men navne – nej der gør jeg mig ikke umage nok.

Og det at gøre sig umage med at ‘se folk’ – huske hvad de fortæller – det er at gøre sig virkelig umage -og en utrolig empatisk ting. Gid flere gjorde det. Huske du for eksempel at kommentere, at din veninde er blevet klippet – at din søster har en ny kjole på, at din kollega ser glad ud – og sådan kunne jeg blive ved. Vi tænker ofte de ting – men ser du dem – og kommenterer dem og bruger dem. Nok ikke nok.

Madlavning

Filmen ‘Pot-au-Feu: Vejen til hjertet’ er et konge eksempel på at gøre sig umage – måske også på et niveau som vi andre slet ikke kan være med på. Men stadig – så skaler det ned på dit ‘niveau’. Du kender garanteret dem, der altid køber færdigretter, vælger de nemme løsninger når det gælder mad eller kun kan få retter. Og ja, mad og madlavning interesserer nogle mennesker mere end andre. Det er helt fair og et faktum.

Men hvad hvis du – selvom du hader at stå i køkkenet – og måske kan ødelægge selv de bedste råvarer, så i det mindste gjorde dig umage med at dække et fint bord – ikke bare kastede alt på en tallerken – fandt en lille vase med en blomst frem og lagde en smuk serviet ved din tallerken – også når du var alene – og ikke kun når der kommer gæster. For jeg ved i hvert fald, at mad nydes på en anden måde, når man gør sig lidt umage om det er med anretningen, madlavningen eller borddækningen.

Jeg glæder mig altid til at have gæster, og jeg kan også godt lide at lave mad. Jeg gør mig faktisk umage med at vælge, hvad vi skal have. Og jeg gør mig ekstra umage med at finde retter, så jeg kan være sammen med gæsterne og ikke stå i køkkenet, når de endelig er der. Faktisk her gør jeg mig umage i forhold til venskabet, at når vi ses, så SES vi og hygger og snakker – og ikke bare skal vise dem, at jeg er god til at lave mad og være vært.

Læs også: Filmanmeldelse: ‘Pol-au-Feu: Vejen til hjertet’

At være positiv

Ja, tænker du nok – men ikke alle har det gen eller side. Jeg ved det. Men faktisk er det jo noget, man kan arbejde med og på. Nogle ER bare bedre til at se glasset er halvt fyldt end halvt tomt. Sådan er det bare … Nogle optimister eller pessimister per definition. Problemet er bare, at det både for dig selv og andre kan det at være og tænke positivt faktisk gøre en kæmpe forskel. Det er faktisk også en måde at fortolke ‘ at gøre sig umage på’.

Netop det med at FORSØGE at gøre noget, der ikke spreder sig (både for en selv og andre) som ringe i vandet. Kender du ikke den følelse, hvor du nærmest har svært ved at lade være med at smile, at kroppen bobler som en rystet sodavand, at du er glad og ‘kan klare alt’. Den følelse har vi sikkert alle prøvet – også når man var nyforelsket. Og nej, den har og kan man desværre ikke have hele tiden. Men den er godt at huske – og som med små fine minder, at gemme i en ‘imaginær boks’ til ‘the rainy days’, hvor alt måske ikke lykkes.

Du kan helt sikkert også rangordne dine venner og familie efter dem der er positive, og ikke hele tiden tænker og er negative. Og er vi enige – du kan også hurtigt sige, hvem du bedst kan lide at være sammen med. Det regnstykke er ikke svært.

At gøre sig umage med at finde de gode og lyse sider og elementer frem, tror jeg faktisk kan gøre mange ting og udfordringer liiidt nemmere både at klare og kapere …

Så gør dig dog umage

Jeg har selv den lille sætning, som jeg bruger i forskellige sammenhænge ‘jeg gør mit bedste’ – altså så længe jeg VED, at jeg gør mit bedste og kan se mig selv i spejlet, så er jeg ’tilfreds’. At gøre sig umage er reelt en lille forfinet variant af dette. Men den siger faktisk mere – og jeg tror faktisk, at jeg vil tage den og det til mig, og at jeg vil forsøge at gøre mig mere umage – både med de små men også større ting og elementer i livet.

Tænk hvis sådan et lille fint ord kan gøre en forskel. At når du springer over, eller ikke gør ting, at du så lige stopper op og tænker ‘hey gjorde jeg mig nok umage der’. Når du først bliver lidt mere bevidst om det, så tror jeg faktisk, du også vil opleve, hvor mange (de fleste desværre) der ikke gør sig umage – de kæmper med små og store ting og dagligdagen – så at have overskud til at tænke på ‘umage’ er virkelig et stort skridt i den rigtige retning.

PS. Jeg gjorde mig faktisk umage med at skrive denne klumme – for jeg har gået og tænkt over det længe – og jeg håber, at mine ord og tanker, kan få dig til i det mindste at huske ordet ‘umage’, det er også at gøre sig umage …

 

Læs også:

 

Klumme: Det der har formet mig